Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/446

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

382 Rute 63. Laksejjorden. Fæstningsstuen. — Fra Kolvik til Lakselven. Fra Kolvik gaar Porsangerfjorden endnu henved 30 km. mod SSV. ind i Landet; den er her temmelig grund og opfyldt af Smaaøer. Om Vinteren kan her kjøres med Hest baade paa Land og ofte paa is1agt Fjord. Man passerer de smaa Gaarde .4nopset, Goarabak, Igelda9 og Bævkop, maa derefter sætte over den fra SV. kommende Staburs- elv i Baad til Stabursnes. Herfra er Fjorden om Vinteren altid is1agt. — Fra Staburs- nes forbi Valdak og saa en Mils Vei ube- boet Strand til Mundingen af den fiske- rige Lakselv (Levdnja jokka). Over Laks- elven i Baad og henover en S1ette til Bjørkeskog udenfor Mundingen af Brend- elven; tarveligt Kvarter hos Landhandler Sam. Mikk 1s e en. FjeIdveI fra Lakselv til Karasjok over 1S‘kovanvarre; kan paa Vintervei kjøres paa 10 Timer. Om Sommeren kan til Skovan- varre bruges Elvebaad (dyrt). Fra Kolvik over Porsangerfjorden med Reinøen og flere I—Io1mer tiJh. og Børselvnes ti1v. Paa Østsiden anløbes først Hestnes ved Børselvosen; Saa tilbage rundt Børselvnes og langs FjordenS Østside, hvor an1øbes Leirpollen og Kjæs; derfra over til den multerige Store Tamsø (Dunvær) og saa videre langs den nu bra-ttere, næsten ubeboede Strand, rundt Fugleberget 1Sværholtklubben til Sværholt (godt Kvarter). Nu ind paa L(1kse“fjorden (Lages vuodna), der er kortere end Pors- angerfjorden, fra hvilken den skilles ved Halvøen Spierta njaɔî(]a. Paa Fjordens Vestside anløbes Govik (paa Fartp1anerne staar Kartø, der er en øde Ø), og derefter paa Østsiden af Fjorden Lebesby; godt Kvarter; Telegraf. — Videre langs Østsiden ind til BekkarfZjorden, derfra til Store Toskejjord og Maarø, saa over den mod Øst gaaende Eidsjjord til Dy.f“ord og nu videre langs Halvøen ǫorgas njarga, rundt de mær- kelige .2’inkirker til Kjølle-fjord (S. 892). Videre som S. 892 til Me- havn. Fjeldvei fra Lakselv til Alten. 21Z1 a 8 Dages Tur. Fører er- holdes med Lethed for Kr. 3.00 pr. Dag eller ca. Kr. 12.00 ia1t; Fører med Hest ogsaa bi]1ig. Føreren maa medbringe Kaffe, Kjedel og Niste, idet ingen Kvarterer findes paa Fjeldet, kun nogle Staten tilhørende Tele- grafstuer med Natteleie, Ovn og Brændse1. Stuernes Kogekar etc. ere ind- laaste, da de have været udsatte for Ødelæggelse og Tyveri. Turen kan gjøres om Skovanvarre, saaledes at man den hele Vei følger Telegraf- linien. Her beskrives en lidt kortere Vei. 1. Dag. Fra Bjørkeskog (se ovfr.) over Sandmoer tilvoksede med sparsom Lyng og Kratskoge paa W T. til Smørstad ved Lakselv Kapel. Mange smaa Gaardsbrug i Nærheden og paa Elvens anden Side, der be- grænses af bratte Fjeldvægge. Fra Smør-stad videre over Moer og Mæler og i Skov, delvis lidt fra Telegraflinien, stærk Vei. Forbi .Porrijokka (3Z4 T.) og .]algesoaivvejokka (10 Min.), to smaa Elve. Noget ujævnere Lænde, op og ned, altid et godt Stykke fra Elven; Telegraf1inien pas- seres flere Gange. Saa med 3 bratte Mæler efter hverandre, forbi en Plads og straks efter over den lille rolige Revselv paa en Birkestamme, til (2ÍZ2 T.) Revselvsnes, en liden Gaard (tarveligt Kvarter). 2. Dag. Fra Revselvsnes stages opover Lakselven 2 km. forbi Ud- løbet af Vuoddejokka; derfral T. op igjennem en lang Li med Løvskov, til paa Bandet; her tilh. Merdevarre, tilv. Deogagaissa. ret frem Bal- gisvagge. N edenfor ti1h. gjennem lavt, blødt Lænde sees Vuoddejokka at bugte sig frem, kommende nordfra, medens (2lZ2 T.) Ba((;isvaggejokka kommer fra den anden Kant. Videre ret frem til Balgisvaggejokka. Over Elven og fremover i sydlig Retning mod en Top Gouǫoudla, der Synes at stænge for Dalen. Siden forbi et Skar (tilh.) og 3 Tjern til Gouǫoudla og saa tilh., lidt opover Fjeldet; videre op paa et Band, imod det høie Fjeld Vorji (Vorjigaissa Z); derefter raskt nedover til Launasjavre og vades eller springes Launasjokka lige i Udløbet af Van- det. Til den Telegrafvæsenet tilhørende Fjeldst11e (7îf, T.) Fæ8fnings- stuen.