Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/444

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

380 — Rute 63. Alten. Fuglenes, tidligere et engelsk Handelsfaktori, paa Havnens Vestside. Der staar paa dette Nes en smuk Søi1e, som betegner det Sted, hvor den af Rusland, Sverige og Norge l8l6—-1852 udførte store Gradmaa.1ing blev afsluttet i N. I S. ender denne ved det sorte Hav. For øvrigt frembyder hverken Byen eller Omegnen meget af — Interesse for den Rei- sende. Ved Hammerfest er Solen om Sommeren uden Afbrydelse Dag og Nat over Horisonten fra 18. Mai til 29. .Iu1i, medens den omvendt er aldeles borte fra 20. November til 21. Januar-. u I—lammerfest er Udgangspunkt for de Ture paa Spitsbergen. som foranstaltes af Vesteraalens Dampskibsselskab (Norges Comm., R. 136). Tur-istskibene fortsætte til Nordkap og gm derfra ti1bage. Smlgn. S. 848. Dampskibs1—ute paa Altenfi orden med Ud- gangspunkt i Hammerfest; Norges Comm., R. 425; 2Í3 G. ugent1. (Afstandene bereg- nes fra Hammerfest ad korteste Vei.) Damp- skibet gaar først igjennem Strømmen. det smale Sund mellem Kvaløen og Seiland, og langs Kva.løen forbi Akkarfjorden ned til Kvatsund (godt Kvarter hos Buck). Saa ind i Vargsundet mellem Fastlandet og Seiland til (30 km.) Næve1rjjorden, videre til (45 km.) LaPrrisjfiordenog(å2 km.)Komag- jjOP(l6‘)l‘, hvor godt Kvarter. Videre til Rognsundet, hvor paa Seiland anløbes Ol(ier1—ik og Altenes, paa Stjernøen Mjaanes. Saa til Korsjjorden og (59 km.) Kor-snes, ind paa den indre, egentlige Altenjjorá. Her anløbes (67 km.) Skitjj7orden. Videre in- denom .4arøen, hvor omkr. l600 den lille Fæstning Altenhus laa, til Leir-botnen, hvor anløbes Kviby, og saa ind i Raj’sbotmn, den Arm af Altenfjorden, hvori den store Altenelv falder ud ved Alte1)gaard, den gamle Amtmandsgaard, og Elvebakkm,— Bro over Elven til Tverdal(m. Her anløbes paa Sydsiden Bugten (godt Kvarter hos M. BuIl),— saa rundt en Odde og ind til (89 km.) Bossekop (opr. Bossogoppe ɔ: Kvalvaagen), f(Fru Wiigs Hotel paa Skaia- lujt, lidt i Ø. Or Bryggen; Telegraf). Her er Hovedbygden i A1ten, hvor der dyrkes Kom, og hvor Intet minder om den høie Breddegrad. Videre rundt det lave Øskar- nes til Strøms‘nes ved Kaajjm“(is KobberVærk. Herfra ud Fjorden paa vestre Side til det venlige (81 km.) Talvik. Herfra til Stor- samZnes og saa tilv. ind i Langjjjorden, hvor det paa Nordsiden (ti1h.) anløber Rivev-bugt og Tappelug“t samt (96 km.) Sop- nes. Om Sommeren fortsættes ind til Langj)ordbomen. hvorfra kort Kjørevei over til .4ltei(let. Her kan denne Rute for- bindes med dem, der udføres af Tromsø Amts Dampskibe (S. 3s6), som vestfra gaa i1ffi paa Lille .4ltenþor(len, og med Post- ru e . — Fra IIammerfest til Rafsbotnen kan ogsaa reises overland, skjønt ikke uden Besværlighed. Først over en lav Høide til Akkarfjorden paa Kvaløen og videre langs Kysten (ogsaa tilbaads) til (6 T.) Kmlsu“nd,— derfra over en Høide til (9 T.) Næven -Uorden, hvor Kvarter. Saa op paa Fjeldet, hvor der maa overnattes under aaben Himmel; siden ned i (29 T.) Rajsbotnen. Herfra i Baad over til Bossekop. Fjeldvel til Klstrand. Fra Kval-sund tilfods (tilbaads) langs ReppeI3m-den til Reppeflordsbotnen, lå km., hvorfra Fjeldvei over Hattergielo“s og Raksevarre til Otder- ‘l.YG‘Tl(Z88t‘lLP7l‘ xTelegrafstue), 22 km.; videre is km. til Russemark i Kistx-and (S. 381). ’l’elegraf1inien kan følges. Flere Elve paa Veien. — Istedetfor til Russemark kan ogsaa styres ned til Kolvik (S. 381); Af- standen omtr. den samme som til Russe- mark. — Ordentligt Kart gives ikke. Fra KnfJord til Kvænangen kan paa 1 Dag reises gjennem Mattisdalen og over Fjeldet, hvor Gruberne ligge. Derfra brat ned til K jaPkan ved Kvænangsj)orden, in- denfor Bad(leren. Alten-Kautokeino-Karesuando og der- fra videre til Haaparanda er en Rute,som nu kun sjelden befares. Fra Bossekop til Kautokeino reises bedst overland til Ladna- javre (6 Mil fra Bossekop); herfi-a med Baad opover Elven til Kautokeino (I0 Mi1). Baadskyds maa være for-udbestllt fra Kautokelno. Reisen kan da magelig gjøres paa 3 Dage, forceret paa 2. Den virkelige Afstand fra BOSSek0f til Kau- tokeino er dog ikke 16 Mi, snarere l0 norske Mit Underveis overnattesi Fjeldstuer. Fra Kautokeino til Karesuando reises først 2 «Mil» opad Elven til Mor-tas og senere tilfods eller ridende til Kare- suando. Hest maa forudbestilles fra Kare- suando. Den, som reiser Mandag Midd§ Kl. 12 fra Kautokeino med EIvebaad Mor-tas og gaar videre, kommer Kl. Ö Tirs- dag Em. til Karesuando. Den Strækning som her er at gaa, er vistnok ikke over å Mi1. Fra Karesuando til .l[u.oniovaara er 9l km. Ved dette Sted er de lange Fosser Muoniokoski. Saa 3. D. til Matarengi ved Avasaksa (2l3 m.). Saa Kjørevei paa omtr. so km. til IIaaparanda. Alten-Karasj ok, en lignende Fjeldrute gaa henimod 130 km., gjennem det indre nmarkens øde Egne I Karasjok Præst, Lensmand og Handelsmand. Derfra en Fart paa 2oo km. paa Tana til Polmal‘, Seida og Nyborg. En lang, noget besværlig-, men sær- deles interessant Rute er Alten-Kaut‘)lrino -Muon-i(miska-Kittil(ï-Enare— Utsjok-Pol- muk-Na?sseby. Især vakre Trakter omkring Enare.