Rute 63. Lophavef. Hammerjest. 379 Ved Loppen tilh. Øen 1S‘ilden mellem Søndre og Nordre Bergsjjord, med de første, helt udviklede Næringer. Allerede Ræktinden har Noget af denne Dannelse. Der styres nordenfor Si1dens lave Nordspidse, Sildemylingen, udenfor Lørsnes ud paa det aabne Søstykke, L0phaVet, ogsaa kaldet Alta. Tilh. Sfjernsumlet mellem Stjernøen og Fast1andet. Ti1v. Sydspidsen af den store Sørø, med Haaen (l67 m.) og Lille Haaen (99 m.) og lidt ovenfor denne Ha-svik paa Sørøen; godt Kvarter. Sørøen er ligesom Stjernøen og Seiland indSkaaren af en Mængde smale, trange, tildels forholdsvis dybe Fjorde. Fra Hasvik ind paa SØYø8undeI‘“, som i Begyndelsen er temmelig bredt, saaledes at W her kan gaa svær Sø. Nu langs Kysten af den nøgne og høie St-jernø, der er udtunget i en Mængde ganske korte Fjorde. 0mtr. midt paa Sundets Sydside gaar Nord-fjorden ind, og bag den Fjeldet Purka. Stjernøen ender med Kjærring“fjordfleldet, hvor .Rognsundet gaar ind ti1h. og aabner Udsigt ind til A1ten. Derpaa videre med Seiland ti1h. Sørøsundet meget smalere. Det er især paa denne Kyst-, at der nu drives Hvalfangst, og i Regelen vil det slaa til, at der paa— Sørøsundet træffes Hva1er. Sørvær er en af de største Hvalstationer, ligesom Skaar- øen, udenfor FugIøsundet. Hva1fangeme sees under Reisen langs denne Del af Kysten jævnlig i Arbeide. Turistskibene anløbe gjerne en Station, og Sørvær er Station i Rute II; de 25 m. og mere lange Hvaler kunne have en Værdi af indtil Kr. 4000.00; Lugten er afskyelig. Stat1ionerne tilhøre for det Meste Aktieselskaber i det sydlige Norge. — Langs Seiland med Udsigt mod N. op til de smaa Øer Ifielmen og Haaja, med eiendommelige Former, som siden længe beholdes i Sigte, over den i Seiland indgaaende Skrei jord, i hvis Bund en spids Tind, saa langs Gyjjordvæggen, forbi Gy jorden, og over en anden, bredere Fjord, hvori Øen Vinna ligger-. Derefter forbi den lille Grundvaag. Af og til sees lidt af den store Bræ paa Jedki paa Seiland (1075 m.). Mod Ø. Kvaløen med Tyven, i N. for Hjelmen og Haaja Sørøens nøgne Næ- ringer. Tilsidst ved Fuglenes ind til (587 km.) IIammerfest, Verdens nordligste By (700 40’ 11“ n. Br.), paa Kvaløen. Hotel Nordpolen; —]ensens Hotel. 2210 Indb.; betydelig Handel med RusSerne; Fiskeri paa Bankerne under Spitsbergen. Havnen er 1ivlig; men den Reisende faar dog et levende Indtryk af, at han her er kommen Nordpolen adskillig nærmere. Under det lave, men bratte Fjeld Sadlen (bestWiges paa 15 Min.) strækker sig Nedre Grønneooldsgade med mange Trankogerier (ildelugtende); lodret paa denne Storgaden med Byens bedste Del, hvori Kirken, Raadhuset, Middelskolen og Folkeskolen ligge. Denne;Del af Byen brændte 21. Juli 1890 og er nu helt gjenop- ført. Hamme1—fest har elektrisk Belysning I Udkanten er der Anled- ning til at se enkelte af de Gammer, jorddækkede Smaahuse af Planker og lidt Tømmer, hvori en Del af Befolkningen i Finmarkens Amt lever, forsaavidt den ikke har Træhuse. Byen har ved Siden af den lutherske Kirke et lidet katholsk Kapel. I den nærmeste Omegn snau TrævækSt; kun ved Akkarj)“or(len (akkar.“ Blæksprut), 6 km. i S., er der en liden Birkeskov; en anden ved Jon-9vandet, samt nogle Birketræer i en Li ved Storvandet. Fjeldene paa Øen ere nøgne og ikke særdeles høie. TyVen er kun 419 m. (op og ned 4 T.); først paa en Vei, der fører langs Stor- vandet, forbi nogle Landsteder og efter Telegrafledningen hen til Foden af Fjeldet, hvor op iHøiden. Interessant UdSigt. ØenS høieste Top, SvarWeldet (624 m.), ligger mere sydlig, indpaa Øen. — Fra Byens Kirkegaard ny Spadservei mod SV. over Sadlens sydligste Del til Jons- vandet
