Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/442

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

378 Rute 63. Lyngsjjorden. Skjm?øen. Brynnilen. Ved Bestigning ret op fra Bunden og saa; paa Øen mellem dens Landsteder, hvis tilv. ’Haver vise en rig Vegetation,. meget at Fl0ifjeldet (792 m.) paa den anden anbefale Fra Lyststedet Al;fheem paa en Side af Sundet byder vakker Udsigt Til— Høide i SV. for Byen, i Skoven, vakker strækkeligt . at gaa i 1 T. op til en t Udsigt sats, Storstemen. — En Spadsertur omkring . Fra Tromsø først op Tromsøsundet med Tromsdalen, som her gjør Indtryk af at ende inderst som en Kjede1. og TromSdalstinden tilh. Den sidste forsvinder Snart, men kommer siden paany tilbage udenfor Tromsøens Nordspidse som en skjæv Pyramide. Saa hen til Tønsnes (tilh.) med glimrende Udsigt til Fjeldene mellem Malangen og Bals- fjorden Efter at være kommen forbi Tromsøen haves tilv. Kvaløen, hvis Fjelde i den nordl. Del ere fladtrykte. Mod N. den høie Ring- vassø med mægtige Tinder. En kort Stund sees ogsaa Blaamanden og en anden Top længere i S. paa Kva1øen. Saa ind i Sundet mellem Ringvassøen og Fastlandet, der her er fladt ved Kysten; inde i Landet høiere Fjelde. Derpaa indenom Reinøen (tilv. ved Langsundet skilt fra Ringvassøen) ud paa Grøfsundet. I S. Tromsdalstinden som fuldstæn- dig Pyramide. Her ligger indenfor den lille Nipø Finkroken paa Rein-— øen. Mod S. Udsigt til Ulsjjorden med Ulstimien (1100 m.) tilh. Skibet Svinger langs Reinoen om Grøtnes mod N. ud til denne lille Ø (423 km.) Kar-lsøen, mellem Reinøen og Vannøen, med prægtigt Fjeldlandskab i S. Saa fortsættes mod Ø. med IZgngsfuen tilh. (S. 385) og over Lyngs- fi0rden, indover hvilken der sees et aldeles pragtfuldt Fjeldparti. Skibet gaar fra denne med Arnøen tilv. ind i Kaagsundet, hvor Kaag- tinden (l209 m.) hæver sig høit op. Efter Arnøen tilv. Løkøen, paa hvis Sydside ligger Hande1sstedet ZVikkeby. Saa sees tilh. Skjervøen, om hvis Nordende (med den lille Trol(ltind) der svinges tilh. ind til l-landels- stedet (460 km.) SkjerVøen (meget godt Kvarter hos Landhandleren; Tele- graf), hvor Kirken og Præstegaarden ligge paa det lave Finneid, over hvilket der haves en pragtfuld Udsigt til Kaagen og dens Bræer. I Ø. sees Kvænangstinderne, en skarp, tagget Kam, inde ved Kvænangen. Her landede Kapt. Sverdrup 20. Aug. 1896 med cFram». — Fra Skjervøen gaa Postskibene af Rute II til Alteidet (S. 386); de øvrige Skibe styre ud paa den ytre Kvænangs]fford. Kaagen, Løkøen, Armen med enkelte Bræer, Lyngsfjeldene, dels seede bag de andre, dels gjennem Kaagsundet,— Kvænangstinderne og den store Isbræ i Ø. for Kvænangen, hvoraf enkelte Dele seeS. give denne Fart betydelig Interesse. Mere fremover aabner sig i S. den indre Del af Kvænangen, hvis Fjelde dog ikke se meget høie ud. I N. det aabne Hav; derfor ofte svær Sø. Langt frem viser sig Fu‘gløen (784 m.) bag Arnøen. Op under Fast-landet paa Østsiden ved det lave Nes Bry1miIe11, der danner Finmarkens Grænse. Her er der endnu Fjelde-, som i sin Bygning minde om Tromsø Amts Tinder. Men hinsides Loppen forandres Naturen, og efter Hammerfest sees de store PIateauer med bratte Stup mod Havet, ZVæringer, som ere eien- dommelige for Finmarken.”— Fra Brynnilen langs Kysten over den aabne Munding af den lille Fr-akfjord og senere, efter at have passeret Fjeldet Kjærrissen, ind under Loppekalven. Straks efter ind i Sundet mellem Fastlandet, hvor i Rute I stanses ved (490 km.) Loppen, en Ø, paa hvis Sydside Kirke, Præstegaard og Handelssted ligge samlede under .Ræktinden (271 km.). . I Rute I stgres her ind i Søndre Bergs— I sted paa Halvøen Alnas-Mai-g,“ godt Don-d og anlø es S(mdland,— derfra om Kvarter Pragtfu1de Fjelde O Bræer. Sildens Sydspidse til den vakre Bergsjjor(t,— Derfra igjen forbi Stjernøen og om H’asrik godt Kvarter-. Derfra rundt Lo?—Snes og og Gaashopm ud paa Sørusundet, som de derefter forbi Utsjjor(lm ind i “Stjemsun(let til I andre Dampskibe. Ok8.Z“)O7’(Z (4Ö km. fra Loppen), Handels-