Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/441

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 63. Tromsø. 377 tilh. en Plads. Nedover og siden paa Grenden (6 T. 15 Min.) Busten (S. 389). Fladen, med BirkeskoV tilh., hen til Siden over Finflorden til Finsnes (Hurtigruten og Rute II og III) og saa siden langs Fastlandets Kyst, rundt den lave Odde Leiknes og forbi Giøen til (312 km.) Gibo-stad (Telegraf) paa Nordsiden af en venlig 0dde, hvor Sundet er paa det Smaleste. Paa F astlandet lige imod Len- vikem nye Hovedkirke. Saa frem til ..4gla en, en brat, men ikke høi Fjeldpynt, ved hvilken mellem Senjen og Iåvaløe‘n (747 km.2) sees ud tilhavs til Hekkingen, hvor der er et Fyr. Her svinges i Rute I tilh. ind paa den store Fjord Malangen, som herfra tager sig meget godt ud med alle sine Fjelde. Her anløbes Maalsnes, ogsaa An1øbssted for Vesteraalsruten I, og vendes tilbage til An8neset paa Indløbets ø. Side. Smlgn. S. 387. Enkelte Skibe styre tværsover Malangen hen til Ans- neset og Saa langs Fastlandet med Kvaløen tilv., forbi Gaarden Bents- jorden, under Bent-2jordtinden (1245 m.). Saa forbi den lille Ryø gjen- nem Rystrømmen, der ofte er stærk. Derpaa tilh. Bal8nes, hvor Bals- fjorden gaar ind tilh. Tilv. paa Kvaløen Lille Blaamanden (800 m.) og Store Blaamanden (1005 m.). Over Fjordene IndIøb og op til den lave Tromsø, hvor der ankres mellem denne og Fastlandet i Trom8øsundet (ofte stærk Strøm). (364 km.) Tr0msø. 6300 Indb. Grand Hotel; Hotel Norden; begge ret gode. Pelsvarer hos .M. Nielsen Byen (690 38‘ n. Br.) er anlagt 1794. Paa alle Kanter høie, vakre Fje1dtoppe paa 1000 m. og mere, som Blaamanden paa Kvaløen i V., Bentsjordtimlen i S. og Tromsdals- tinden i Ø. Byen har flere Kirker, derimellem som Verdens nordligste Bispesæde en Domkirke (af Træ) og en katholsk Kirke Byen har et Gym.uasium, et Seminarium (norsk og 1appisk). Tromsø Musæum fortjener et Besøg. Dyr, Planter og Mineralier fra Tromsø Stift; af særlig Interesse Gjennemsnit af Furustammer. I den ethnografisk-histo- riske Afdeling enkelte Sager fra Baren1s VinterhaVn paa Novaja Sem1ja, en Gabe- stok fra Tjøttø, gammelt Kirkeinventarium fra 16. og l7.Afi‘1’h., Altertavler, udskaame Figurer o. Lign. De lappiSke Sager have megen Interesse; Kvindehuen dame-gapper og jolle— apper), der spændes over et Træ- horn (?’ierra), Mandshuen (gæsse-gapper og dalve-gapper), Sliren ((loppa), Kniven (n-ibbe), Øsen (gukse), Sakkospi1lets Ter- ninger (birtsuk), Skeen (baste, af Rens- dyrhorn: (Yoarvve-baste, af Sølv: silba- baste), Uldtraaden (ullolaigek), med den lange ulto-gokkal og Sne1derne (ullosnaldo og rudivis-gaZdo), Tobaksposen (dubak- ZtI8kO), Sølvkoppen (silba-gukse) og de store Kalveskindsposer (gammes-sæka) o. s. v. o. s. v. Lappeleiren. Ikke langt fra Byen Ved Trom“søsundet, som tillige danner Havnen, ligger Troms(lulen, hvor hvert Aar en svensk Lappefamilie fra Karesuando har sin Leir, som dog her bestaar af J ordgammer, ikke af Telte. Alt arrangeres fra Damp- skibet. 0mtr. 3 T. medgaar. Denne Tur bør aldrig undlades. I Baad over Sundet (lO Min.) til Stor-stennæ og videre tilfods (1j2 T.). Derved faaes da uden Besvær at se en lappisk Leir med dens Rensdyr- hjorde o. s. v. “Reisekulturen— har dog sat sit Præg paa den hele 0pvisning. Lapperne have selvfølge ig megen In- teresse for den Reisende, som for første Gang besøger disse Egne. I Tromsø Amt komme de nomadiserende Lapper gjerne over fra Sverige. De norske holde sig hovedsagelig til Finmarken ( ca. 18o0 i Tal). De svenske Lappers Vandringer, hvortil de ere berettigede efter Grænsetraktaten af 175l, foranledige mange Stridigheder med de Fas1boende (Bumændme), og der er derfor siden l883 anvist Nomaderne egne Veie. I Norge leve f. T. omtrent 2l,000 Lsg)per; i Sverige, Finland og Rus- land fin es desuden omtr. l2,000, saa at det hele Folk tæller omtr. 33,000 Individer; de ere den mod NV. længst fremskudte Gren af de mongoloide Folkeslag. Opr. vare de J ægere og Fiskere og havde neppe andre Dyr end Hunden, hvis Navn (bædn(1g) er ægte lappisk. Ordet tæmme er derimod et germanisk Laaneord (dab-mat, (Zaman); antagelig have de først gjennem Berøring med de skandinaviske Folk lært at tæmme Rensdyr-ene. Derimod medbragte de fra Asien Kunsten at løbe paa Ski (savek, gol(1“s), som de lærte Nordmæ11dene. Lap- perne vare opr. et arktisk Folk; først i nyere Tid have de overskredet sin gamle Sydgrænse ved 6:.0 n. Br. Hvad der endnu kan fortælles om deres fordums Udbre- delse over hele Skandinavien og om deres Indflydelse paa norske Stedsnavne. er kun Fabel. I 18. Aarh. havde de endnu i sin religiøse Tro bevaret mange mongoloide Forestillingen f.Ex. Bjørnedyrkelse o. Lign. Men nu træffes ikke mere saadant. Tromsdalstinden (1243 m.) lønnende at bestige (4 T. op). Under Yand1—ingen opover Dalen sees den hele Tiden foran.