374 Rute 63. Brettesnes. Vestjjorden. Loj’otvæggen. tiden an1øbes Skraaven. Da styres ud paa VestfZjorden og hen til dette Vær, der ligger ved en vel dækket Havn. Derfra paa den indre Side af Øen og gjennem det Sund, der skiller denne fra Lille .Molla. Saa tilv. og op langs denne Ø med dens mærkelige Fjeldformer. Der svinges langs denne mod N. og over Sundet Molldøren til (314 km.) Brettesne8, et vigtigt Punkt med Stor Guanofabrik, liggende paa Store Molla, under den skarpe Brettesnesaksel. Siden langs denne Ø, der udmærker sig ved høist interesSante, stadig vekslende Former, hvori den ene Fjeldtop over- byder den anden i fantastisk Bisarreri. I Rute I styres kun fra Svolvær over Ra.flsundet og Øgsjfforden langs Sydsiden af Hinnøen op til ZGeøen og derfra til (366 km.) Lødingen (Telegraf), hvor Ruterne forenes. I Rute III anløbes ogsaa Risvær. Farten derfra forbi Heden og Lødingen er overmaade vakker. Paa dette Stykke sees bedst begge VeStfjordens Sider. Turistskibene gjøre altid Turen om Raftsur1det, S. 870. bc Om Grøtø, i Rute II. Afstanden angives efter nærmeste Linie fra Bodø. Fra Bodø til (30 km.) ]Øerringøen, som S. 366. Saa forbi Strandtinden og den spidse Storlitind (ti1h.) og over Foldgabet eller Foldkjæflen, Indløbet til Folden, i hvis indre Del der sees flere vakre Fjeldformer, derimellem Sjunktinden. Ved Sydspidsen af den nordenfor liggende Halvø gjennem det trange Vettøsund, hvormed der begynder et meget urent Farvand. 0ppe tilh. den spidse Bræntind; gjennem flere Sund og over Indløbet til LeinesjÉ“jorden, paa hvis søndre Side ligger Leines. Ved høi Vandstand kan Dampskibet fortsætte gjennem alle disse Sund, ogsaa gjennem det sidste og grundeste, det krogede Grøtø- sund, der nu er uddybet. Farten gjennem dette er meget interessant. Ved Lavvande kan der gjøres en stor 0mvei ud i den ytre Skjærgaard, tildels ogsaa paa det aabne Hav, hvorved Skibet forsinkes indtil l T., paa Vei til det vakre, Store Handelssted (67 km.) Grøtøen, hvor tilh. Skothammeren hæver sig op. Ovenfor denne gaar Skot]jorden og Lilands- “fjorden ind tilh. Indenfor Grøtø sees Gaarden ZVordskot; paa Steigberget ret frem kan med lidt Fantasi sees en indtrykt Napoleonsprofil. Under hele Fa-rten fra Bodø og hid sees Lofotens Øer, der stedse vise sig tyde- ligere og høiere. Fra Grøtøen sees lige ud Sundet til Østvaagøen med Vaagekal1en og til Hinnøen. l Rute I styres fra Grøtøen direkte til Kabelvaag. Idet Skibet efter Afreisen fra Grøtøen damper op Skotsundet og gjør en Svingning, komme efterhaanden ogsaa Vestlofotens Øer frem, og nu haves det berømte Skue af Vest1’jorden og Lofotvæggen; smlgn. S. 372. Et af Norges, maaske af hele Klodens pragtfuldeste Naturskuespi1. Vakrest i Midnatsso1ens Belysning eller ved So1nedgang. I August er her omkring Kl. l0 Aften aldeles g1imrende. Men overalt paa disse Kanter maa erindres, at Som- meren kun byder faa Dage, paa hvilke det er aldeles klart, og at en rigtig pragtfuld Nat eller Solnedgang er en temmelig sikker Forløber for stygt Veir, ialfald for Taage. Østlofoten staar Som en kjæmpemæs- sig Mur med Taarne og Tinder, mellem hvilke Vaagekallen er let kjen- de1ig. Paa denne Mur passer Benævnelsen Lofotvæggen aldeles fortrinlig, hvorimod Vestlofotens Fjelde have en anden Karakter, idet Fjeldene her skille sig mere ud fra hverandre. Af disse ere Himmeltinderne, Ure- berget og Fjeldene ved Stamsund let kjendelige. Hinnøens Fjelde danne mod Ø. en Fortsættelse af Østlofoten. Afstanden er meget betydelig, l00 km. eller mere, over VestfZjorden. Udenfor Grøtøen sees de lave Øer ved Engelvær og Flatø Fyn Mellem disse stikke Baadene tilhavs paa Vei til Lofotfisket. Lidt mod NØ., med den 1ave, flade Løvø tilv., Engeløen med den høie Steigtind, hvor Steigens Hovedkirke og Præstegaarden Laske-stad ligger paa en
