Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/434

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

370 Rute 62. Moskenes. Ra.ftsundet. Januar til April det store Torskefiskeri. Dette drives især paa den store Banke under den indre Side af Øeme i aabne Baade, 8—12 km. i Syd for disse. Fiskerne have sit Tilhold i de forskjellige Vær-, hvor de bo i sine smaa Rorboder, saalænge Fiskeriet vedvarer. Den største Fangst foregaar ikke hvert Aar ved de samme Vær, idet Fisket slaar forskjellig til under Kysteme af Østlofoten og Vest1ofoten. Intet af vore Fiskerier har imidlertid været aarvist i den Grad som Lofotfisket i sin Almindelighed Fra den ældste Tid, hvorom vi have historiske Efterretninger, høres om de store Fiskerier under disse Øer. I Middelalderen var dets Hovedsted I umiddelbar Sammenhæng med Lo- foten staa VesteraaZens Øer-, blandt hvilke Hinnøm (2238 km.9) udmærker sig som den største af alle norske Øer. Den skilles fra Lofotøerne ved det trange Rajtsund. Naturen paa disse to Øgrupper ligner hinanden aldeles; især frembyder Hi1111— øen paa dere Steder et storartet Skue. Vesteraalen har dog tildels større Flader og blidere Egne end Lofoten. Nogle af disse Øer ligge ubesky1tede ude iIshavet, hvorfor ogsaa Naturen paa disse bærer Præg af denne deres Beliggenhed Her vil med Tiden en ny Indus1ri udvikle sig, naar Stenkulleieme paa Andøm blive optagne til Drift. Vaagan (V(igar-). Udbyttet af et Lofotfiske T kan gaa op til over 30 Mill. Torsk (1898 og 1899 kun 15 Mill.). De forskjellige Ruter berøre paa en meget veks1ende Maade LofotP øerne. Turistskibene gaa til Raftsundet; med dem faar den Reisende kun Øst-Lofoten at se.“ For den. som ikke har Tid til at benytte Lokal- skibene, ere Postskibenes Rute III og Vesteraalskibenes Rute I at fore- trække. Vesteraalens Dampskibsselskab udsteder .Rundreisebilletter fra Trondhjem over Svolvær til Lofoten og Vesteraalen, for hvis Pris tillige gives fri Fortæring ombord og paa Rutens Hote1ler. For 6 Dage Kr. l25.00, for l3 D. Kr. l60.00, for 20 D. Kr. 200.00. Fra Svolvær (S. 373) to ugent1ige Ture’ til Lofotøerne (l) og to til Vesteraalen (2). L Denne Rute (8—l0 T.) falder sammen med den S. 372 flg. be- skrevne, dog i omvendt Orden, til Balstad og videre. Videre anløbes paa Flakstadøen den vilde Nus“flord og Sund, hvorefter Sumdstrømmen har Navn, der skiller Flakstadøen fra den store Moskenesø. (Flakstadøen skilles fra Vestvaagøen ved Napstrømmen.) Næste Anløbssted er Handels- stedet Reine, omgivet af mærkelige Fjelde. Derfra styres langs Moske- nesøen til Handelsstedet Moskenes. Herfra paa den ene Tur forbi Lofot- odden ud paa Moskestrømmen (Malstrømmen) forbi Mosken til Vær-ø; derfra ud til Røst Paa den beboede Hovedø (Kirkeøen) staar Kirken; 2Vykerne interessante Formationer. 2c Paa Veien til Vesteraalen gaar Dampskibet om Sildpolnes i Østnes“fjorden, bekjendt for det storartede Fiske, som der nndert. har fundet Sted. [Herfra kan roes ind til Fjordene Bund; saa over lidet Eid (80 m.) til HigratZfjorden med Higravtinden (1l62 m.), hvorfra kort over til Melbu aa Hadseløen.] Fra Sild olnes gjennem Molldøren, Sundet mellem bide og Store Molla, over til år-ettesnes paa Molla og derfra til Digermulen (Normanns Hotel, vel anbefalet; bekvemt Sted for længere Ophold og Udflugter) paa Hinnøens sydvestl. Spids. Digermulkollen (3ö0 m.) er bekjendt som det Sted, hvorfra det store Nordlandspanorama i Berlin er taget; den blev ogsaa 1889 bestegen af Keiser Wilhelm II., som der reiste en Varde; fra denne paa I T. til Snetinden (ca. 700 m.), med endnu smukkere Udsigt. Herfra ind i det vakre Raftsund, som skiller Hinnøen fra Østvaagøen, og hvor Strømmen kan være overordentlig stærk. Storartede Fje1de med —de mest fantastiske Former, nogle af de mest interessante Partier paa hele Østvaagøen. Det er, som om Lofot- øernes mærkværdige Fjeldformationer her skulde overbyde sig se1v. Raft- sundet er et af Nordlandsturenes Glanspunkter og anlebes derfor af Turistsk.ibene, som da ikke undlade at aflægge et Besøg i den lille Tr0Idfj0rd (2.5 km. lang), hvortil Skibet glider ind gjennem et ganske