Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

364 . Rute 59. Vefsenflorden. Mosjøen. og Trænen; Norges Comm., R. 395, 396, 397. I Nærheden Stammes Kirke med Præstegaard og Sandnes, hvor Torolf Kveldulfssøn, Ska-lla- grims Broder, boede og 877 blev dræbt af Harald l-laarfagre. bc Inden0m AISten. (Postruten I, II og III, dog ikke altid baade 0ptur og Nedtur.) Fra Tjøtta mod N. forbi Rødø, hvis røde Farve med de derpaa voksende grønne Træpa1—tier danner en vakker Modsætning til de øvrige graa Fjel(l“e; saa ind i søndre Indløb til Ve.fsen, hvor Søstrenes Toppe efterhaanden skille sig mere ud fra hverandre og blive vakrere. Bag Rødø sees en Stund Finknæet (1l58 m.) med sine afrundede Former, men forsvinder snart, medens de syv Søstre fremdeles sees. Et almindeligt Spørgsmaa1, som her pleier at forelægges de Reisende, der ikke tidligere have været i Nordland, er dette: «Mellem hvilke af de syv Søstre er der længst Afstand ?» Svaret er meget simpelt: «Me1lem den sydligste og den nord1igste.» — Senere tilh. rundt et lavere, frem- springende Nes, Sørnes, med Remnes og .ZVubben ti1v.; Landskabet har her mere grønne Farver. Ind paa den egentlige Vefsenfj0t’d, hvor Brurskanken (1321 m.) hæver sin ofte snedækkede Top i Baggrunden. Indeǫi Landet er ogsaa IØerrin(Jtinden (l4() m.). Fjordens umiddelbare 0mgivelser lavere, graa l-’jelde; til begge Sider forskjellige større og mindre Dale, af hvilke paa N ordsiden den største, som gjennemstrømmes af Drevja, fører over til Ser-Ranen. Længer inde bliver den nordre Bred venlig og ve1dyrket, medens den sydlige er brat og næsten ubeboet. Indimod Bunden er paa Nordsiden tilv. en Da-l, i hvis Mund-ng ved Kulsta(lsjøen og Halsøen store Sagbrug, som anløbes af Dampskibene. Tilv. DOlsta(l Hovedkirke. Ved Fjordbunden (408 km.) Mosjøen, Ladested med 1l56 Indb.; Telegraf; S. 345. Paa Grund af Fjordens ringe Dybde lang Rotur fra Dampskibet. Udsigt opover Dalen, der gjør et godt Indtryk. Fjeldene paa sydsiden meget bratte. — Fra Mosjøen atter ud den indre lä’jord og saa ved Remnes tilh. op i Sundet mellem Fastlandet (tilh.) og AlSten (tilv.). Den sidstes Bredder lave og grønne; bag dem nøgne Fjelde. Fastlandskysten først brat og høi. faar senere en 1av, flad Strand. Gjennem Sun(let. med Alstens lave Strand (.]ystadmyren) tilv. Saa tilv. Ret imod Alstens Nordspidse, For-neshaugen, gaar tilh. Leiryfforden ind. Om Al-xten og i mere vestlig Retning ud igjennem et Sund, hvis Nordside er venlig og dyrket, over Botn]jorden (tilv.), frem til Sandnessjøen, hvor igjen Ruterne forenes. Smlgn. S. 353. Fra Mosjøen til Ranen (å9 km.) fører en ny Landevei. Fra † Mosjoen ud til Hals- øen og derpaa ind i Landet. Over Fu.sta, som sxraks nedenfor Broen danner en Foss † Haukland, l0 km. Forbi F11.—G—ta-andet (37 m.) og Mjaav(mdet (38 m. ) gjennem Fustvassdalen med smilende Natur. l S. B‘I“lI‘7’8k(l7lk6]l‘ og Gjeittinden. Vakre Udsigter ved Aakvik og Strøm. Siden forbi Mjaavatn og ved Strauman over Elven, hvorefter frem til Ømm(?rvandet —42 m.) og langs dette opover til Gaarden Hatte-n; vakker Udsigt. Sldel1 attc-r over E1ven og til † Angermom, 2O km. Paa Da1ens østre Side Lakttinden (1:344 m. ). Stigning til Lukt- v(mdet og langs dette, i nogen Høide over l Vandet, ved hvis nordl. Ende Udsigtssted med Bænk tilh. for Veien. Her Vand- skille mellem Vefsen og Ranen; snart hælder Veien mod ELffI)orden. Forbi Stor- mom og over nogle l3roer. Liden Sag tilv. Her 1ønnende at følge den gamle Ridevei over en Høide med vakker Udsigt og atter ind paa Kjørevelen, som i S—formet S1yng fører ned til Fjorden ved “l— Elsjjordstranden, l4 km. Herfra vi- dere ti1 Hemnes-, 14 km. Baadskyds eller med Dampskib. Gjennem Saras Nilsens Hote1 i Hemnes kan ogsaa en liden Damp- baad (“Korgen» eller “Sælhornet-) bestilles til at møde. . Fra Sandnessjøen sees ret frem Fjelde; imellem dem Dønmanden Dønna (Dønnesøen) med dens vakre (838 m.) og Dønnestimlen (733 m.);