Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/416

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

352 Rute 5.9. Lekamøen. Helgeland Torghatten. Efter Rørv‘ik indover langs Vikfen. Idet denne slippes, aabner sig en Udsigt til det største af de nedenfor omtalte Heilhorn. (245 km.) Risvær, mellem lave Øer med god Havn. Derfra over Risværjfforden, gjennem Dolmesundet i Rute I og II til þ]jølviken, paa en lang, smal Halvø tilh. Allerede forinden er Leka og langt ude i Havet Vega seet. Videre indenfor Leka, paa hvis sydlige Del Fjeldet Lekamøen, efter Sagnet engang elsket af Hest-manden. hvis Kjærlighed dog ikke blev gjengjældt. En Anden, der kom hende til Hjælp, kastede sin I—lat i Veien for hans Skud; det er Torghatten, og Pilen er en Bautasten, som staar paa en af Øeme. I det Samme randt Solen, og Altsammen blev forvandlet til Sten. — Al1e, som for første Gang passere Lekamøen, maa hilse paa hende. Her møder den Reisende for første Gang en af de talrige Lokaliteter, hvortil der paa denne Kyst knytter sig Sag-n om forstenede Trolde, som Folkets livlige Fantasi tror at gjenfinde i de underlig for- mede Fjelde. — Nordsiden af Leka er fladere; først sees Kirken og saa lige ved Søen Gaarden ‘S‘kei (an1øbes i Rute II), med stor, nu tildels forstyrret Gravhaug. Indenfor Leka, hvor Torghatten først sees, anløbes i Rute I og III (267 km.) G—utvik, sidste Anløbssted i Nordre Trond- hjems Amt, hvorfra 11 km. Landevei over til Bindalsjjorden. Indenfor Gutvik en Dal,— bag hvilken sees de tre skarpe Toppe Heilhornene. Af dem er det sydlige, ogsaa kaldet Den norske Buk, høiest (1068 m.) og kan endog i August have Sne. Dette er det første Fjeldparti med de eiendommelige nordlandske Former, som sees paa Reisen nordover. Allerede længere nede er Torghatten kommen i Sigte, let kjendelig ved sin Form, og bag denne de altid lidt snedækte ‘S‘yv Søstre Over Mel- sfei-ns,fjorden. Mellem Skjærene udenfor denne flere Fiskevær, Horsvær, hvis Huse sees, Gimsen, der hører til Binda1en, og Horten Tilh. den lille Ø Melsfeinen, efter Sagnet engang beboet af et slemt Røverpar, Mel- steinsmanden og Melsteinskjærringen. Indenfor MelsteinsfJ1’orden Bin- (lalsjjorden (S. 3c59) og Hei1homene. I Rute II anløbes Terraak (S. 360). Bindalsfj ordens indre Del er den vilde Fj ord Tosen. Straks efter Me1steinen passeres tilv. Nordlands Sydgrænse ved Heågelands.flesa med Sømærke, hvor Helgeland begynder (17 Her-reder,1 51.827 Indv.). Tilhavs mod NV. sees Vega og udenfor denne den lille Ø Søla. Efter Flesa pa-sseres Hol- men Gimlingen (tilh.) og derefter den høiere Kvalø, samt Lyngvær; ti1h. inde i Landet det ofte snedækkede Fjeld Flaajuten og ved Siden deraf Hallangskløven, høi og brat. Videre ind paa Torgjjor(len, hvor Torge- Sandvær paa lave Øer tilv. og tilh. Ha1vøen SØmn, en større Del af Brønnø Præstegjæld; paa den Gaarden Mardal med stor Gravhaug. Torg- hatten nu betydelig nærmere. [Enkelte Dampskibe gaa her indenskjærS, anløbende Steinsjøen, Vik (S. 359) og Kvaløen.] Med Udsigt til Gaarden Torget, de syv Søstre og Dønna ti1h. ind til den gode Havn (304 km.) Sømnes, ret ind for Torghatten. Tilv. for Indløbet Gaarden Trælnes under Trælneshatfen (lønnende Bestigning paa 3—4 T.; Fører nødvendig); fra Sømnes Eid over til Urs.florden, en Arm af Binda1sfjorden. Saa mod N. over Rodals]jorden. Paa Veien opover aabner sig efterhaanden Kløften i Torghatten. paa Øen Torget, som har Skraaning fra N. mod S., og efter en Fart paa W T. sees for et Øieblik Dagen igjennem Hu1let. TuriStSkibene lægge til ved Øens indre Side. Sømnes er ellers det bedste Udgangspunkt for et Besøg derhen. Øen er 2Ö1 m høi og er ien Høide af 12Ö m. gjennembrudt af et Hul med g1atte, tildels 1odrette Vægge, må m. 1t12—28 .bdt.Hid ’di ang, .m re ø en me- denne naturlige Tunnel veksler fra 20 til vo m. Tyde1ig Sti paa )Iyr1ænde Sydover; tilh. opover og siden tilv. ind i en Kløft, der er en Fortsættelse af Hullet i Torg- hatten. Her storstenet, men ikke vanskelig ()pstigning. Naar Aabningen er naaet, synker Hu1ens Bund stærkt nedover, siden mere fladt og derpaa atter lidt opad Selve Hul1et„er meget storartet, og Ingen bør, naar Leilighed gives, undlade at be- d t. D d A b i r som søge e en søn re a n ng e en uhyre Kirkeporta1; derfra mærkelig