336 Rute 54. Hevne Rindalen Bjomslien, der hører til Vinje Sogn. Videre først langs det 8 km. lange Vand, ved hvilket passeres Gaardene Sømtn og Knub- ben, de sidste i Orkedalen. Derpaa langs Elven Som og videre langs Vasliv(m(Iet, hvor Veien dels er flad, dels smaabakket. Paa et Par Steder bratte Klever. Efter Vandet langs Søia, ved hvilken der nu gror adskillig Birk, frem til † SøiIien, 14 km. Her som paa de to foregaaende Stationer tarvelig-t, men rent; venlige Folk. Heromkring meget Bjørn. Videre paa meget bakket Vei langs Søia, henigjennem en Li med vakker Birke- skov, indSprængt med Furu, hvoraf en- kelte store Træer. Snart faaes for en kort Stund Øie paa Vinjefjorden. En af de værste Klever er den saakaldte Dyregrav. Længere frem bliver Veien fladere og gaar ned i Dalens Bund, hvor Vinjefjorden sees foran. Landskabet vakkert; stor Furuskov. Veien gaar længere frem tilh. for at komme ned til Hevnefjorden og fører over en Høide ned til Søia, som passeres paa Bro over Eidsjossen. Umiddelbart efter deler Veien sig. Den ene Vei (a) gaar mod N., den anden (b) mod SV. a. Mod N. først 1 km. til RO’tW(t’I7‘d6tɔ “derpaa 8 km. langs dette, som omgives af Hovedbygden i Hevne. Vasdragets venstre Side følges, der skraaner jævnt opad, medens den h. er mere brat; navnlig styrter Roj)el(let brat ned. Vandet beskri- ver en stor Bue. Ved Gaarden Lenes faaes oppe paa en brat Bakke først Øie paa Hovedkirken og udenfor denne paa Fjor- den. Veien Svinger stærkt tilh. og gaar langs Stranden. Tilv. Præstegaarden. Saa frem til Enden af Vandet, paa Bro over Saa som Elven heder nedenfor Rovandet, med Kirken t1111. n-cm 1î1 -l— Kirksæterøren, l8 km.; Strøm Hotel; noksaa godt. Stedet ligger ved den lange HevneJjjord, der igjen længere ude har to store Arme, SnitJZjor(len og AastJjorden. Hevne-fjorden kan roes ud (1S km.?) til Magerøen, der anløbes af “Statsraad Ridder- vold» og “Hankø» (S. 271). Fra Kirk- sæterøren ogsaa Landevei videre mod N. med Tilsigelsesstationer, omtr. î7 km., hvorfra roes til Magerøen (Telegraf). b. Mod V. overstiges det ganske lave Vandskil fra Søias Vasdrag. Først op en liden Bakke, gjennem Skov. Veien rører tilbage paa den samme Kant, hvorfra man netop er kommen, ikke langt fra Søia, over en myret, skovbar Flade. A1ter lidt op; saa igjen ned, forbi Vinje Kirke og de store Bygninger paa Vinje Gaard; brat Bakke ned til Vinjee1—en ved Vinjeþorden-, l2 km. S1ation paa † VZ3nje. Vakker Ud- sigt over Fjorden, hvis nordl. Bred er brat, medens Sydsiden har mere jævn Skraaning. Dampskib til Christiansund S. 304. “ Fjeldvel til Rindalen Fra l‘’injeøT—en tilh. under den Bakke, paa hvilken Vinje W ligger, over en Mo med jævn Stigning o;)ad til (4o Min.) Brekkan,— nu ind i en sma ere Dal, hvor Veien stiger opad, snart langs Elven Fjelna, snart høit over denne, for det Meste gjennem Skov. til Gaarden (1 T. 1O Min.) Meholten. Videre gjennem Skov til en (1 T. 25 Min.) Bro over en Tvære1y. Under stadig Stigning nærmer man sig atter Fjelna og naar ( M T.) Pladsen Lede- lien. Derfra i jævn Skraaning med Elven nedenunder tilh. opover til Pladsen (2 T.) Aasen, der ligger noget opsige tilv. Derpaa fremover forbi Sæteren el r Avlsgaa1—den Kaarholten (214 m.); videre opover til Plad- sen (29j; T.) Pallan og saa til (3 T.) Kaar-øian (275 m.), øverste Gaard iDalen, som kaldes Kaarøidalen. Derfra kan tages over til Rindalen baade tilh. og tilv. Her beskrives Veien tilv. Først paa Bro over Elven og saa opover paa Fæ- veien, som Svinger langsomt tilh. gjennem Lien. Tilv. i nogen Afstand en Bæk; Ud- sigt til Rutm. I N. sees Aureklakkan, to høie Fjelde i Aure. Efter W T.s Gang naaes over den tættere Trævækst Foran ligger en Dal, med Skavlen (sv7 m.) tilh. Over en liden Bæk. Fremdeles lidt Birk og Fu1—u. Det Skar, som skal passeres, ligger lidt tilh., længst inde ved Skavlen. Der styres mod dette, brat opover. Stien synlig Et godt Stykke oppe begynde de smaa Varder. Derefter op i (48j.; T.) Ska- rets I—Iøide; lidet Tjern. Fremover et li- det Stykke, og saa brat ned i Dalen paa den anden Side. Tilh. Skavlens høieste Top. Fra Høiden vid Udsigt; iØ. sees Troldhætta (lO42 m.) og Snehætta (1689 m.), den sidste ogsaa kaldet Snota; mellem dem den nedre Del af Foldalen. Ogsaa paa Veiens senere Del sees disse af og til. Ned i Dalen, bør holdes paa Elvens venstre Side og styres efter en høi Varde. Veien ligger her paa de saakaldte Vøtan, hvor gaaes fremover paa Fladen. Er Bækken liden, kan en Stund gaaes paa h. Bred og derved Veien forkortes; i Almindelig- hed bør venstre Bred følges frem til (Ö9Z11 T.) Vølsætev-en hvor der Sætrer Folk fra Rîn(1a1c1:1. Udsigt si S1101;a Og T1’OI(Ìhættfi‘. Lidet Hus paa 2 Etager. Videre frem lidt tilv., ned i et Skar, hvor tilh. stor Varde. Ti1h. lidet Vand, paa hvis h. Side sees to Skar. Imod et tredie Skar, lidt tilv. for disse, og der ned til en liden (6IZ; T.) Bæk, som passeres ved en høi Varde, hvor der ligger en liden Stenbod. Videre ret frem uden at følge Bækken, over en liden Dal. saa atter ret frem, hvor Ud- sigt over den brede Dal helt op til Suren- dalskogm og til de omliggende Fj elde. Saa ned til Gaarden “ (68Z.1 T.) Løj’al(l og videre ned, indtil Fjeldudsigten Svinder, forbi den store Gaard Løj’al(ilien (10 Min.). til Landeveien, som følges nedover til T Rod. Paa Elvens venstre Bred ind paa den gamle Landevei fra Molde til Trondhjem, B km. iØ. for FoSseide, S. 309.
