Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/389

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 51. To-ondlgem. 327 Konges med ædle Stene rigt prydede Sølvskrin (6500 Lod). Dette blev plyndret under Reformationen, og Liget blev 1567 paa Lehnsherrens Foranstaltning nedsat i Jorden enten i selve Kirken eller i dens Nær- hed; Stedet kjendes ikke. Det nye Høialter udmærker sig ved stilfuld Smag. Kun sjelden fremtræder Spidsbuestilen med større Elegance og Ynde, end netop i dette Bygværk. Ogsaa Ottekantens Ydre er over- ordentlig tiltalende. Dens nye, aldeles korrekte Spir, er dog maaske endnu, indtil Hovedtaarnet er restaureret, noget vel dominerende i Forhold til den øvrige Bygning Ligesom den øvrige Kirke er Bygge- materialet en blaagraa Klæbersten, mod hvilken de hvide Mai-morsøiler tage sig prægtig ud. I Ottekanten i Østfløien, ved hvilken let opdages en paafaldende Skjævhed i Anlægget, blev Restaurationsarbeidet afsluttet l890, hvor- efter den 189l er tagen i Brug som Menighedskirke. Denne Del af Kirken straaler nu med de slanke Søiler, der bære Triforium og Klere- storium, i hele sin rige Pragt og gjør et storslagent Indtryk. Den be- staar af tre Skib, hvis Ydermure med megen Dygtighed ere bragte i Lod, efterat de længe havde staaet aldeles skjæve. Paa Sydsiden den pragtfulde Kongeindgang, et af Kirkens vakreste Partier. Af stor archi- tektonisk Interesse er ogsaa Kapitelet (NB. ikke CIemenskirken, som ofte høres), en liden Bygning paa den nordlige Side af Østfløien, for- bunden med Ottekanten ved en Gang, en sjelden smuk Levning fra Overgangsperioden mellem Rundbue— og Spidsbuestil. Nordre og søndre Kors tilligemed det mellem disse liggende store Taarn ere l899 fremdeles under Restauration og nærme sig mod Fuld- endelsen. Taarnet kommer i færdig Stand til at gjøre mægtig Virkning baade ind— og udvendig. De to Kors ere opførte i helt gjennemført Rundbuestil med Triforium og Klerestorium. Paa Østsiden er der i hvert Kors et Kapel i to Etager (Indgang til den nedre gjennem en rigt udstyret Rundbue med ZigZagornamenter, fra selve Kirken, til den øvre fra Triforiet). I det søndre Kapel fandt Thomas Angell sit sidste Hvilested. — Den vestlige Fløi med sine to Taarne har i over 360 Aar kun været en Ruin, men viser i sine Levninger samme architektoniske Skjønhed som den øvrige Kirke, opført i ren Spidsbuestil. Af den store Mængde af Helgenbilleder, som tidligere prydede den herværende Hoved- fa9ade, sees endnu to eller tre (stærkt ramponerede). Vestfløien har, medens Restaurationsarbeidet har staaet paa, været indredet som Værk- sted, med midlertidigt Tag. Den skal nu restaureres, og derfor Murene først bringes i Lod. “ Tæt op mod Domkirken ligger paa Sydsiden den middelalderske Erkebiskopsgaard, som efter Reformationen afgav Bolig for Lehns- herrerne (derfor Kongs-gaarden) og nu benyttes som Rustkammer. Vor Frue Kirke er i sine Mure tildels en Levning fra den katholske Mariakirke. Dertil e kommer Hospitalskirken, videre Ilens Kirke af huggen Sten Samt Baklan1lets lille Kirke af Træ. I Nærheden af Frue Kirke Bissens 1Statue a-f Peder Tordenskjold, født iTrondhjem 28. Oktbr. 1690ɔ nær Trondhjems Sparebanks pragtfulde Bygning af huggen Sten. Under Brandvagten den gamle Olafskirkes Grundmure (fortjene at sees). I den stor-e, brede Munkegade, som gjennemskjærer Byen fra Dom- kirken til Fjorden, ligger det Hus, hvori Latinskolen holdes. og hvori det i 176O stiftede kgl. norske Videnskabers Selskab har sit Festivitets- lokale. Selskabet besidder flere Samlingen der opbevares i en til dette Brug opført Bygning paa Kalvskindet. De betydeligste af disse er Bibliotheket (80,000 Bi.ud); Ingen norsk By udenfor Hovedstaden besid- der en saa righoldig literær Skat. Stor Myntsamling (14,000 No“) og B Þ“““ ““