Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/375

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

“ Rute 47. Trondhjem — Rute 48l. Fokstuen. 313 sees Lille Leirj’oss (tilh.) og saa Nidelven dybt nede tilh. — (öö6 km.Ï) Selsbak Stoppested. Christi(msten Fæstning sees. Tunnel. Derpaa sees Tmndhjem, og Saa bærer det rask nedover. Tilh. Øen med mange Landsteder og Ilens nye Kirke. Nidelven gjør sin sidste store Sving. Tunne1 under llevo1den frem til Fjorden; vakkert Skue over denne. (562 km.) Tr0ndhjem, S. 324 flg. 48. Fra Dombaas til Støren Domb(ms-Støren, Skyds 154 (159) km. for omtr. Kr. 21.00. Fra † Dombaas (S. l42) tilh. opover Bakkerne, i Furuskov, med Ud- sigt over Lesje og Lorda1en (S. 142 flg.), Kj ølen, Digervarden og andre Fje1de indtil Ulvaadalen. Tilv. sees ind i Jora8 Dalfø1—e med Hundsjøjî)“elde1“. Udsigten stedse bedre, medens Skoven tyndes. Langt i det Fjerne tilv. en skinnende hvid Ryg (Skriulaupen ?). Siden fladt. Ved 5 km.—Stolpen kommer Snehætta tilsyne. Forbi ‘Sk“jellesætrene. Ret frem Blaahø. Over Honørja, Som har gravet et dybt Leie mellem Grusmælerne. Forbi Nord- sæteren. Tilv. træder Snehætta stedse mere frem. Tilh. Fokstu-høen. Efter 170 km.—Stolpen † F0kstuen, 1O km. (990 m.). Fra Gaardspladsen sees Snehætta, Digervarden med t-ilgrænsende store Snepartier, muligens Karitind, Kjølen m. m. Fokstuen er en af de gamle Fjeldstuer, af hvilke de første an- lagdes 1107—1110. Som de andre Fjeldstuer. er Stedet meget søgt af Bot-anikere. Stort og godt Hotel og Pensionat; PenS. Kr.:3.00. I—’okstueheen (l775 m.) bestiges paa å T. 1 Saa tilh. efter Grøndalen, hvor bedst at Op og ned. Snehætta (232l m.) bestiges ogsaa fra Fokstuen. Paa Landeveien nordover i’35 Min til en Kjærrevei og paa denne tilv., forbi et Tjem, paa Bro over Foksa op til (åZ.1 T.) Nysa§teren; pent Stel. Fra denne langsomt opad paa bredt Raak. Noget oppe sees Galdhøpiggen. (2 T.) bort fra i V holde op iLien tilh. Grøna følges til det Sted, hvor den grener sig ud fra S—uonaaen. Her glimrende Skue af Snehætta. Over Elven, Som passeres paa Stenene. Derpaa opad; styres mod Snehættas østl. Arm. Stedsevidere Udsigt: Glittertind,Sølen,Ron- dane. Siden fladere Tilv. for den lille lave Kolle foran paa Høiden, som siden-haves Raaket og ret op mod et lidet Skar, tilh. I tilh. Fladt frem til Istjo1—net i SnehættaS for dette Efterh. sees flere Jotunfjelde i Botn, islagt 14de Juli 1897. Over St“rt(1(1m østover til Nautgarstinderne. Op iSkaret. jnoget nedenfor Udløbet, og saa op til Kort ned til Grisungvan(Iene, till1 .for l-isker- boderne, der ligge paa disses anden, nordl. Side Over et lidt myr-et Eid med to Tjern tilv. og et tilh. Ikke ned til Boderne2 Over mod et Skar (3Ij; T.) Løipen. Tilh. paa stærkt Raak op igjennem denne. Raaket taber sig. Galdhøpiggen sees meget godt (4 T.) øverst i Skaret interessant i (‘I T.) Reinheim, S. 3l4, hvorfra op paa Snehætta. Før det lille Skar med StenraS, kan holdes jævnt skraanende op til Høiden af Fjeldet. hvor Rondane og Sø1en sees; der skraanes over Fladen, ikke op tilv. Paa Skraa tilh. ned i Enea-lingens Dalføre, med mægtigt Skue af Snebætta. Siden Skue af Snehætta med OmgiVelser. Ud- sigt.ned i Grønas Dalføre. Her ti1v. ned et lidet Skar, hvor der let gaar Stenras. i Fra þbkstuen over Foksa (Begyndelsen af Folla, der rinder til Glom-

men). Tilh. Fokstuehøen; 1ilv. den store þbkstuemyr, siden Klingebu-

fjernet og hinsides dette Nysæteren. Saa Steintjernet og atter langs Myrer til Vaalaasjøen, paa hvis anden Side en Sæter. Forbi en Fiske- bod. W Veien ligger i ensformig Dal med Birketræer, først paa Follas l1. Bred, siden efter An.flndsbroen paa (1é11s v. Side, og derefter langs Avsjøen (tilh.). Siden paa en stor Flade, med Folla tilh. og hinsides denne de Fje1de, som bære G(mtstigens Plateau, hvorfra Gautaaen kommer ned (S. 159). Tilv. kommer Gjeitberget frem. Den gamle Vei fører ret fre1n. lige paa Hjerkinnhøen og over I1Øerkinnelven, medens den nye føreri en stor Bue, nærmere Gjeitberget og derefter Svinger tilh. hen til langs den lille Bæk og Tjernet og atter svagt opad.