288 Rute 4]. Greidungsbræen. Stegaholtbræen. lVl2aberg. heimste Sæter med dens 11 Sæl, hvorefter videre en Stund paa Flaaden langs Elven, og saa op paa Knausen tilv., hvor tilv. sees Lilledal8bræen. Atter noget ned og saa til (1ïZ2 T.) fremste Sæter med dens 5 Sæl. Saa igjen over en lav Knaus og ned paa Fladen, hvor fortsættes langs E1ven, hen til den sidste bratte Knaus, der springer frem fra 1S’trymkaapa (tilv.), hvis Bestigning skal tage 8 T. 0pstigningen begynder paa den bratte Bakke Skaare1Ie, hvor efter en Stund frem til Ulvestigen, der begynder med et brat Svaberg, hvor der helst bør bruges Taug; nær- mere Bræen længere Vei, hvorved Ulvestigen kan undgaaes. Videre opad Ulvestigen, derpaa fladere, med vakkert Skue, ned paa GreidungSbræe11, som nu 1igg;r ret nede tilh., frem til (3ïZ2 T.) Hrændevinsroen ved Begyn- delsen af aralds-faldet, som skraaner ned til Bræen. Brat ned og ud paa denne, hvor man under den videre Vandring holder sig en 80 m. fra det Fjeld, man har tilv. Omgivelserne øde, men storartede. Frem- over, til en brat Skraaning i Bræen, der en Tid ud paa Sommeren ikke kan passereS paa Grund af sine store Sprækker; her maa da klatres op- over Fjeldet (tilv.), hvilket kan være lidt vanskeligt, men ikke far-ligt. Atter ud paa Bræen, hvor den lille Top Stornose ret frem sees at rage op af Snehavet. Tilh. for deune, op i Sneskraaningen. Under den jævne, men dryge Opstigning langs Strynskaapa (tilv.) dukker efterhaanden først Rau-skarjjeldet, derpaa Lodalskaapa (tiIh.) frem, den sidste hyllet i en vakker Snekaabe (2071 m.). Fremdeles jævnt opad, med Svingning ti1h., dog uden at gaa ned paa BræenS Midtparti, hvor der er mange Sprækker. Saa naaes Fladen. Her over mod Rauskarfieldet (tilv.); under dette er (6V2 T.) HøidenW. Saa brat nedover med det nævnte Fjeld tilv. Tidlig paa Sommeren gaaes midt efter Bræen, senere, naar Sprækkerne blive større, paa “en Afsats i det bratte Fje1d. I den allersidste Del af Som- meren, naa-r Bræen er rigtig udtøet, maa der fares paa den anden Side af Stornose og Rauskarfjeldet og stiges ned langs Stegaholtbræen. Tilh. L0daIskaapa (hvis Bestigning fra Nordvestsiden skal tage ð ’l’.), med en Bræ paa hver Side. Nu brat Nedstigning paa L0dalsflaten, der er ganske flad, en Da1bund, der opfyldes af Bræen. Vakker Udsigt til Lodalskaapa, som først efterhaanden tabes af Sigte. Lodalsflaten er den øvre Del af L0dalsbræen, som fylder en hel Dal og langsomt synker nedover, med sagte Svingning tilv. Eftersom man kommer nedover-, sees den øvre Del af Jostedalen og tilv. Stegah0ltbræen, der kommer ned bag RauSkarfZjeldet. Lodalsbræen har ikke store Sprækker, men talrige dybe Huller fyldte med Vand (baignoirs), ofte skjulte af et forrædersk Isdække, og dybe moulim, hvori Vandet styrter ned (farlige); derhos lange Længdemoræner. 0msider forlades (8îf2 T.) B1’æ6I1; Saa 0VGI’ et stenet Stykke og tilh. ind i Dalen, der er Jostedalens Begyndelse. Ned- over paa daarligt Lænde, langs Elven, der her gaar i mange Kvisler paa en smaastenet Flade; Stykkevis gaaes paa Fladen, men for det Meste nederst i Lien. Paa Elvens anden Side Øiesæteren i Mundingen af den Dal, der gaar op til Haud-9pikje (S. l51). Længere nede, hvor Kvislerne samles, ligger paa en liden Høide (93f; T.) Faabergstølen. Derfra ned til Elven, over denne (Bro) og saa videre paa venstre Bred nedover Da1en. Snart tilh. den vakre FaabergStølbræ. Veien op og ued; daarligt Lænde. Paa Elvens l1. Side Sæteren Rjørnestigene; der ligger ofte nede i Da1bunden store SnemaSser. 0ppe paa Fjeldet skimtes J ostedalsbræen. Veien fører op paa et fremspringende Nes, hvor Dalen svinger, synker saa i nogen Tid udover, indtil der aabner sig Udsigt over Da1ens be- boede Del. Saa frem til øverste Gaard (113Z4 T.) Faaberg, der ligger vakkert med Udsigt mod Krondalen. Herfra videre nedover Dalen til Ronnei og JIari)“jæren, S. 266 flg.
