Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/330

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

272 Rette 3.9. Trondhjemsflorden. — Rotte 4O. Va(leim. Videre paa TrondhjemsfZjorden langs Ørlandet, hvor Kirken Sees. Længere inde den gamle Hovedbygning paa Østraat hvis Taarn rager høit op; bag denne et mørkt, nøgent Fjeld. Tilv. Fjorden Skjørn. Saa over mod;4g(l692(’8; lidet Fyr; Fjeldene nøgne, ikke synderlig høie. Fjorden kaldes her .4gdenesjfforden. Tilv. Brettingnes under Bretting- jjeldet (28l m.) Batterier, og straks efter Hasselviken med Batterier. Ogsaa tilh. sees Batterier. Der styres igjen mod l-’—jordens nordre Side, hvor venlig Bugt ind til det veldyrkede Rissen; .Reinsklosters store Træbygninger paa en Høide, omgivne af en Park, foran et stort V3H(I, Botten. Forbi Lensviken og Ingdalen, paa Fjordens Sydside, hvor ven- lige, dyrkedelDale afbryde de tildels skovklædte Fjelde. Medens Nord- siden er nøgen, er Sydsiden rigere paa Skov, hvoraf der findes adskilligt i Dalene. Forbi Gaardene Brødresk2Zftet, udenom Storneset, over Grøn- ningbugten til Rauberget, paa en liden Odde, ovenfor hvilken den stærkt bebyggede Stad-8byd; venlig Egn Der sees indover mod Trondhjem. Længere ind aabner sig tilv. Trondhjemsfiordens indre Del; ret frem sees ind i Stjørdalen. Byen selv skjules endnu af Graakallen (561 m.) og de denne omgivende lavere Fjelde paa Bynesets store Halvø. Mere tilh. VassZjel(let, hvorpaa ti1b. Orkedalsjfforden og Gulosen. Der sees her indover mod 0rkedalen, hvor Ovnjjeldet hæver sig temmelig høit op, og hvor der ligeledes sees forskjellige andre høie Fjelde, deri- mellem rimeligvis Dukjbnna og andre af Foldalsfjeldene, hvorom under R. 47. Denne Del af Trondhjemsfjorden kaldes Flakjîjorden. Inden- for Gulosen Bynesets venlige Bygd. Saa forbi Trolla Brug og det venlige Munkaunet, samt derpaa Trondhjem tilh. Først forbi Ilen, derpaa lige under Munkholmen og saa med Lade tilv. ind i Nidelven. (594 km.) Trondhjem. Smlgn. R. 51. 4O. Fra Bergen til Aalesund og Molde overland En aj Landets mest interessante Hoved- rnter, der navnlig byder rig Anledning til at faa se pragtfulde 1sbræer. Her reises med alle Bekvemme1igheder; gode Hoteller. Ved Vadeim, hvor Egnen, om den end ikkei storartet Natur kan sammen1ignes med de indre Dele af Sogn, dog er vakker og1“iltrækkende, begynder der en Vei, som uden Afbrydelse fører til Breimsvandet i Nordfjord og ogsaa fortsættes videre nordenfor dette, alene med en enkelt Afbrydelse, helt frem til Sunnelven paa Søndmør. Denne Vei er efterhaanden ombygget; den er gjennemgaaende god og 1lad. Der reises .først med Dampskib jra Bergen, Bergen— Vadeim, S 269 flg. l 1 W l enten til Vadeim i Sogn (S. 259), eller til SVeene (S. 28l), eller til Førde (S. 281) i Søndfjord. I—ler er Vadeim Udgangs- punktet; Førde liggerise1ve Ruten, og fra Sveene taarer deg en Sidevei ind paa denne, S ’ . 27’. som bes r1veS 3 Bergen— Vadeim, Dampsk., 141 km., l0 T.; for I. Kr. 7.6O. Bergen-Si-eene, Dampsk., l48 km., 13 T.; for I. Kr. 8.00. Bergen- Førde, DampSk., 186 km., 22 T.; for I. Kr. 10.00„ Overa]t paa anden Plads halv Pris mod første. Vadeim-Førde, Skyds, 40 km., omtrentlig Skydsudgift Kr. v.ÖO. Forde- Molde, Skyds, 238 km., omtrentlig Skyds- udgift Kr 44.00. † Vadeim; Vadeims Hotel ved Bryggen, anbefalet ]897; Vær. Kr. 2.00, lä’r. 1.60. Herfra paa Elvens venstre Side. Tilh. paa en kort Strækning en Ur, hvorfra der i og efter Regu hyppig falder S1ene ned. Skydsgutten pleier derfor her at bede Folk kjøre paa. Længere frem Veien bedre og Dalen bredere; den fører over paa Elvens h. Bred; derfra atter tilbage paa venstre, hvor pasSeres et lidet Vand (tilv.). Forbi Øksneland og langs et andet Vand (tilh.). Efter dette bøier Veien, som