Almindelige Bemærkningen 3 det skal gjøre Nytte, bindes om Livet og ikke vikles om Haa-nden. Sne- briller gode at medtage. Ved Baa(lsky(ls paa længere Strækninger bør altid benyttes seks- aaret Baad. Der bør aldrig seiles, naar der ikke er øvede, med Far- vandet og Vindforholdene vel kjendte Folk i Baaden. Ikke for Mange i Baaden! Dette sker ofte, men gaar ogsaa galt. De norske Fjorde og Indsøer aldrig at stole paa; navnlig ere Kastevindene tidt farlige. Paa Indsøerne hyppig uøvede Rorsfolk. — Dagsmarschen bør ikke være over 3ö km. Af og til en Hviledag! Den, der ikke har forsøgt sine Kræfter, bør i Begyndelsen prøve sig frem. Med Skyds tilbagelægges sjelden 100 km. om Dagen, alm. 6O—70. Rei8epleI1er. For Landets egne Børn bør alle Dele af Norge have saa stor Interesse, at Enhver efter Tid og økonomisk Evne søger at blive saa godt kjendt med dem, som det er muligt. For Andre ville selvfølgelig de Landsdele have størst Tiltrækningskraft, der byde den mærkeligste Natur. I vore Dage, da Folkelivet taber sine eiendomme- lige Sider, der falde i Øinene selv ved et flygtigt Besøg, vil der kun være faa Egne, hvor dette alene vil trække Reisende ti1. Fra Sverige er den smukkeste Adkomst til Norge over J æmteland til Trøndelagen; her møder allerede ved 0stersund og Åreskutan hen- rivende Landskaber, hvortil Nedfarten gjennem Meraker slutter sig som et værdigt Sidestykke. Forbindelsen mellem Nordland og de svenske Lapmarker vil, eftersom den med Tiden oparbeides, antagelig trække flere Reisende til disse Landsdele. Dernæst maa nævnes Veien over Dalslandskanalen. Mere ensformige ere de to J ernbaneruter over Kongs- vinger og Fredrikshald, som imidlertid byde den hurtigste Adkomst fra det sydlige Sverige. Fra Göteborg naaes Norges Vestkyst hurtig over Fredrikshavn med Dampskib. “ Fra Danmark kommer man hurtig og let med Dampskib fra Kjøben- havn eller Fredrikshavn til Christiania eller til Byerne paa Vestkysten, — ligesaa tillands gjennem Sverige. I Norge ville de fleste Reisende vende sig til de storartede Land- skaber mellem Boknfjorden og Trondhjemsfiorden, med deres høie FoSSer, store J økler og Bræer og trange Dale, — eller til Nordlands vidunderlige Natur. Østlandets store Skove og dets mere ensformige Fjeldbygder, med deres drømmende Natur, gjøre ialfald ikke paa den fremmede Rei- sende det overraskende Indtryk som Vestlandets Fjelde, hvorimod Mange ville føle sig tiltalte af Fladbygderne i det N ordenfjeldske, det virke saa meget mere slaaende, som det overrasker at møde den Slags Land- skaber under en saa høi Breddegrad. I de senere Aar er der gjort Meget for at lette Adkomsten til de store Høifjeldsvidder i det sydøst- lige Norge; der kan paa dem føres en behagelig Ti1værelse og nydes en interessant Natur. Norges Natur udmærker sig ligesom Landets Klima ved Afvekslinger og Modsætninger. — Til Veiledning meddeles her en Del Reiseplaner. Udgangspunktet er Christiania; men dette kan med Let- hed forandres til enhver By, der enten ligger ved Kysten eller ved en Jernbanelinie, naar der kun tilføies eller ti-atrækkes 1, 2 eller 3 Dage. Naar man her ikke finder Anvisninger for Ruter i saadanne Strøg som
- Smaalenene, Indherred o. s. v., da er dette alene, fordi den Store Færse1
- af Fodgjængere ikke gaar derover. For Tromsø Stifts Vedkommende
knytter de enkelte Udflugter, som f. Ex. i Saltens forskjellige Fjorde, sig naturlig til de større Kyststationer, Bodø, Svolvær, Tromsø o. S. v., som Udgangspunkter. A
