246 Rute 34. Røldal. 34. Fra Raldal til 0dda. Fortsættelse af R. 12 (S. 79). Røldal-0dda 45 km. for Kr. 10.0o. Røldal er meget vakkert. Mod S. sees den runde Top Røldalssaata (ca. 1250 m.). 1Befolkningen er hovedsagelig samlet paa den store Slette ved den nordl. Ende af Røldal8vandet (373 m., 8 km., 8 km.2). † H0tel Røldal, stort og godt. Rølda1s Kirke nede paa S1etten er en Stavkirke med nyere Tilbygninger. Over Kordøren et Krucifix, som længe ansaaes for undergjørende, og hvortil der foretoges Valfarter fra det Vestenfjeldske og Tele- marken. Denne Overtro overlevede Refor- mationen ifulde tre Aarhundreder, ind- til endelig 1835, ved Provstens 1ndskrlden, Valfarterne bleve stansede. Da Hjelme- lands Præstegjæld i 1704 hjemsøgtes af Ulve, forærede Menigheden, for at befries fra denne Plage, en Sølvæske til Røldals- kirken; paa dennes Laag læses: —Røldals Kirche foræret fra Hielmelands Præstegield: Vi pryder her dit Bord med denne trois gave. O I Hiertefromme Gud du naade for os have. Lad p1agen holde op, ni derom bede dig; Beuare fæ och faar, driv fra dem vlve krig. AIlIl0 l704.ɔ I Kirken findes et gammelt Røgelses- kar. Prædikestolen fra 1626. Paa Alter- tavlen læses: “Gotfrid HendtZschell pinxit a Si1æsie Wratislaviensis Ao. 16291. Paa Døbefadet læses: “Ao. 1625. d. 6 Avgvsti er dette Becken gifven til Røldals Kirche Det materielle Udbytte af de Gaver, som Pileg-rimene bragte til Kirken, tilfa1dt Kirkeeierne. Det var St. Hans Dag, paa hvilken de Valfartende kom til Rølda1, og samtidig holdtes deriforrige Aarh. et Mar- ked, som varede 8 Dage. Om den gamle Markedsplads heder det endnu: “Her er mangen Dans snud; mangen gild Gamp er her sprængt, og mangen spræk Karl er her dængt.ɔ Siderute til Suldal, S. 213 flg. Fj eldveie til Sande i Ryfylke udgaar fra Ekkje over Ekkjeskaret ved Røldalsvandet, tilv. for Røldalssaata. 20—25 km. over Fjel- det til de første Gaarde, hvorfra omtr. 17 km. ned til Saudefjorden. Smlgn. S. 213 flg. En anden Vei fører fra Seljestad (S. 24v) i S. for Rullesta(lsaata. Denne er let og jævn, fører over i SlettedaZen og derfra til Sau(Ze. Her kan ogsaa, i Stedet for at gaa ned Slettedalen, fortsættes sydover, ned i Bergedalen, med lang og brat Ned- stigning og noget daarligere Vei. Paa Høiden af Veien fra Seljestad før Vei- skillet er der Udsigt til Folgefonnen og Sørijorden. af erlige oc welb: Fru Lisebeth Brysche». Fra Hotel Røldal over Tuftebroen og jævnt opad langs Røldals- vandet, med Udsigt nedover dette mod Botnen og det Skar, hvorigjennem Røldølernes gamle Vei til Suldal gik, indtil Haare. Her tilv. Vei til Suldal (S. 243 flg.). Tilh. op til (5 km.) Breifonn H0tel (særde1es(godt, smuk Spisesal, tiltalende Udsigt) og derfra videre opover i Haare alen paa den udmærket byggede Chaussées talrige Slyngninger med vakker Udsigt over den underliggende Bygd. Her maatte før de tunge Haare- brekker passeres. En Fodgjænger kan forkorte Veien ved at følge disse, den gamle Kløvvei. Langt oppe vakkert Skue af Brei.fonn og Røldals- vandet, siden tilv. Røldalssaata med to Topper. Først op paa en Terrasse, hvorefter en Stund jævnere; saa tilh. op i et nyt Parti af Slyng, op til et lidet, for Veiarbeiderne opført Hus. Derfra jævn Stigning i en Dal med enkelte Slyng. Paa Høiden (1034 m.) nogenlunde jævnt; forbi .Elversvandet (tilv.), med første Blik af Folgefonnen, frem til det vilde SeIjestadgjuv, hvoraf der før stod megen Skræk som et farligt Vei- stykke om Vinteren. Den gamle Sti gik (tilv.) tildels i Trappetrin og var særdeles interessant Pragtfuldt nyt Veianlæg, der byder en Række af Overraskelser, som det i dristige Slyngninger synker jævnt nedover langs Gjuvet og forbi dette. Først i Gor-svingene ned i Gorsbotnen, og der forbi Gorsvandet (853 m.), hvoraf rinder en liden Elv, alm. helt skjult af Uren; for at skaffe Afløb for det overflødige Vand i Flomtiden er der gravet en Rende. Nedenfor dette Sted kommer Veien ud i en bredere Dalkjedel, med lav Trævækst. Glimrende Skue over den yndige Skare-
