Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

2 Almindelige Bemærkningen t Veir kan trækkes paa Alt, hvad der haves af Undertøi. Et solid, let P1æd fortrinligt: paa een Gang Regnkappe, Ytterfrak, Sengetæppe. L0gis’erne have i de senere Aar gjort store Fremskridt saaveli Bekvemmelighed som i Renslighed. Hvor bedre Bondestel træffes, der ikke har begyndt at antage Hotelsving, ville Mange hyppig føle sig mest hjemme. Hvad der kaldes Hofel, kan undertiden være tarveligt. Mange af de i den senere Tid opstaaede Hoteller ere dog gode. Titelen Hotel medfører næsten altid Tillæg i Priserne. I de senere Aar anvendes hyppig Benævnelsen Sanatorium; men i mange Tilfælde er denne vild- 1edende. Den skulde alene anvendes ved Anstalter med fast Læge. For øvrigt er Benævnelsen Sommerpensionat mest passende for mange deslige Steder. l de store Træbygninger er det ofte meget lydt; enhver Støi kan høres gjennem det hele Hus; Trævæggene forplante Lyden fra Værelse til Vær-else. Ifølge Lov af 6. Juni l89l skal der i hver Byg- ning, hvori Reisende og Gjæster modtages, træffes visse Forholdsregler til Beskyttelse mod Ildsfare og til sikker Redning. Disse overholdes dog ikke paa alle Steder. Mad og Drikke er nu langs Hovedruterne ganske brav. En enkelt hermetisk Daase er god at medtage, men tynger. Chokolade nærende, god for Fordøie1sen. Med haard Mave vil man i Regelen staa sig paa at spise Flødegrød, selv om den ikke smager efter den 0pskrift, som bruges paa La-ndet. Laxerolie og Koleradraaber bør altid medføres. Et Par Draaber Cognae i et Bæger Vand gjør, hvor dette kommer fra Bræer eller Myrer,— godt. —— Udgifter til Logis og Ma(l meget forskjellige. Paa Sætrene ofte muligt at klare sig med Kr. 1.50 pr.“ Dag, medens paa et Hotel let medgaar Kr. 10.00. Gjennemsnitlig kan maaske regnes Kr. .6.00 for den. som altid kjører, foruden Befordringen; Kr. 4.00 for Fod- gjængere. Paa mange Steder gaar Befolkningen fremdeles ud fra, at den, som gaar, er mindre velstaaende. Sætrene ere privat Eiendom, uden Forpligte1se til at modtage Rei- sende. Dette erindres ikke a1tid. Budeien bør særskilt betales for Umage med Opvartningen; Sætereierne faa, hvad der betales for For- tæringen. ’ Paa enkelte Sætre særskilte Huse for Reisende. Renslighed meget vigtig paa Fodture. Saavidt muligt bør tages Bad, helst kun een Gang om Dagen. Fødderne bør mindst hver Aften vaSkes i ltmkent Vand og derpaa omhyggelig tørres Ogsaa Tøiet bør ved given Anledning vaskes. Ofte kan paa en Nat faaes vasket Skjorter og Strømper. Aseptin er godt. Efter Natteophold paa tvivlsomme Ste- der bør Hovedet vaskeS med Sæbe. I vore kolde Elve og Indsøer bør altid erindres, at Svømmende let faa Krampe og drukne ’ Vadning af Elve risikabel, bør helst undgaaes. Et Under, at ikke flere derved have mistet Livet. Den Uøvede forstaar ikke Styrken i en rivende, iskold Fjeldelvs Strøm; selv den øvede har ofte ondt for at staa imod. Derfor altid Stor Forsigtighed! Paa storstenet Bund bør vades i fastsiddende Sko. Maaske er det godt at.vade i Taug? Alene paa Fjeldet bør Ingen uden Nødvendighed gaa. En Fører vil derimod i Regelen være mindre nødvendig for To, som have Øvelse. Uøvede maa aldrig gaa uden Fører; kommer der Mørkeskodde, gaar det lettelig galt, og man kan være glad ved igjen at komme til Folk. Hvor paalidelige Karter mangle, bør selv øvede Fodgjængere betænke sig paa at gaa uden Fører i Fjeldet. Kompas og Kart bør altid medbringes. Paa Isbræer bør medhaves Fører og Taug, hvis Soliditet først nøie maa undersøges. Føreme lidet øvede i at gaa med Taug. Dette bør, hvis