Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/298

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

244 Rute 33. Suldalsporten. Osen.“ Sand. Roaldkvam. der svarer til sit Navn, og Røinevardneset, ovenfor hvilket en Plads, Røinevarden. Her aabner sig Udsigten over Vandets nedre Del. Ti1h. et Nes, Skjæret saa over Gjuvviken, med vakkert Skue op paa Fjeldet tilh. Videre følge nogle smaa Nes, og saa det store Nes Haugskolladn, hvorefter kommer en Plads paa samme (h.) Side, medens tilv. sees en brat Fjeldside. Derpaa tilh. Gaarden Lali og saa et Nes, Vaamulen, der tildels er bevokset med Furuer. Forbi Lillehammer. Derefter aabner sig tilh. Udsigten til Vaage, l2 km., hvorfra over Hylsskaret kort Vei til Hylsflorden (S. 213). Nu mere ud paa Vandet. [Fra det bratte Fjeld tilv. styrtede ved Juletid 1860 (?) et helt lidet Nes ud i Søen, saaledes at der i Stedet dannedes en liden Bugt. Ved Udglidningen blev der en saa stor Bølge, at den oppe ved Roaldkvam tog ud Baade. der laa flere Favne oppe paa Land.] Siden henimod Øvre Vaar-vikne81 derpaa forbi to Gaarde, Vaarvik og Nedre Vaarviknes, hvorefter der svinges mere tilh. og ind paa en ny Del af Vandet, som hidtil ikke har været synlig; saa til et nyt Nes, Skallen (tilv.), hvorpaa Vandet udvider sig. Tilv. paa en Flade ved Vandet ligger Gaarden Øiestad, og ret foran sees SuldalSp0rten, mod hvilken nu styres, forbi nogle Holmer. Saa ind i Porten, der er et trangt Pas med mægtige, lodrette Vægge, hvor det tydelig kan seeS, hvorledes disse engang ere revnede fra hin- anden. De ældre Billeder, der haves af dette Pas, ere aldeles vild- ledende. Nedenfor Porten begynder Vandets nederste, ganske smale Del, der mest ligner en bred Elv, hvori der gaar lidt Strøm, med Gaarden Kolbeinstveit tilh. og Helgenes tilv. Naturen er her venlig; tilh. staar et svært Fje1d, som nedover begrænser Dalen. Snart tabes Porten af Syne. Videre forbi flere Gaarde, som mest ligge tilh., medens tilv. Klipperne som oftest gaa helt ned til Vandet. Her med Straapanutens bratte Stup tilv. frem til 0sen, 25 km., hvor Suldals-Laagen rinder ud af Vandet. Under- bakkes Hofel, ved Bryggen; Suldal Hotel, Eier: Saltvold (8Z Co., nyt ud- styret 1898, FiSkeret i Vandet. † Mehus. HeSte fremmøde alm. paa Bryggen. —Fra O—sen med Gaarden Straape tilv. og bag denne Straapa- gjuvet; ret frem den høie Top Skuten; (1 km.) Suldals Hovedkirke, med Udsigt mod et trangt Gjel tilv. Bag Kirken † Meh“us. Noget længere nede Under-bakke, som for en Del tilhører en Englænder. Herfra er Dalen længe flad og bred. Veien gaar langs Laagen, nu en mægtig Strøm; først fladt nedover paa h. Side. derefter paa Bro (hvor 10 km.— Stolpen staar, regnet fra Sand) over Elven og videre paa v. Sida Her passeres et langt Stryk, hvor Veien er sprængt ind i den bratte Fjeld- side. Tilh. Gaarden Heim, som tilhører en Englænder. Derefter lange og besværlige Stigninger, gjennem Gjuvo, op og ned, hvorunder passereS Heimselven, med dens vakre Fald, — indtil Veien atter kommer ned paa Fladen. Saa over Elven og frem forbi Sand Hovedkirke med Sands- “fossen til Straudstedet † Sand; l9 km. Rasmussens Hotel; Vær. Kr. 1.50, Fr. 1.25, Midd. med Kaffe 2.25, Aft. 1.5O, Pens. 4.00; S. Kaarhus’s Hotel, Vær. Kr. 2.00, Fr. l.50, Midd. 2.00, Aft. 1.50, Pens. 5.00; Strandstedet ligger vakkert, i en venlig Egn, ved Laagens Udløb i Sandsflorden. Dampskib til Stav- anger-, S. 2l2 flg. Fjeldvei fra Boaldkvam til Haukeli- sæteren. Fra Roal(lkvam interessant men tillige noksaa tung 0pstigning; derhen 3 km. fra Nesflaten (Kvarter: Lars og Jakob Roa1dkvam). Først stærk Vei op over den bratte, furubevoksede Li tilv. Længere oppe pragtfuld Udsigt over Dalen og Vandet. Til den ubetydelige Hjemsæter (1 T. lå Min.) Litlestølen. Saa jævnere med liden Bæk tilv.; over denne paa Bro og igjen opad, hvorpaa jævnere Lænde. Forbi en Hjemsæter, Jo,— snart efter tabes Su1dalsvandet af Syne. Ind i et Skar, hvis Bund i den første Uge af Juli endnu kan være snebedækket, og frem henimod ‘Steínbustølen; over den lille Bæk og saa ti1h. over en lav Høide, fra hvilken der synkes ned i Jute(lalen, der udmunder i