Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 3.2. E—8pen. Odda. “ 237 den gamle Storgaard Aga, med en middelaldersk Røgstue. Denne Egn er forherliget af vore Kunstnere, Malere, Komponister og af Digtere: Tidemands og Gudes Maleri (“BrudefærdeniHardanger»), A. E1unchsjDigt «Der aander en tindrende Sommerduft» og H. Kierulfs Musik dertil. Fra Lofthus styrer Dampskibet langs den østl. Bred, udenom Børve- nuten til det vakre (111fɔ T.) Børve. Børvenuten, hvorpaa Levninger af gammel Bygdeborg, bestiges paa 1 T.; vakker Udsigt. Derfra over paa Vestsiden til Naa (antageligt Kvarter hos Knut Naa) i Vikebygden, hvor Isen sees ret op. Rig Vegetation. I N. interessant sønder- revet Fje1dparti. Straks i S. Gaardens Bleie; Kvarter paa Indre Bleie. (Overgangu til J ondalen over .Reisæter S. 231.) Fra Bræerne kommer der Bækker ned i høie Fa1d. Videre tilv. Gaardene Sandstø og Sekse, derefter det vakre Hovland, med Spinderi og Væveri. Til denne Gaard knytter der sig Saga om en Kong Christian, som har overnattet der (Christjern lI?). Videre tilv. Kvalems. Saa tilbage over Fjorden til (12’j; T.) E8pen (godt Kvarter hos Landhandler Mæland) ret imod Hanekamben (1095 m.), forskjellig fra H. ved Utne; Midtpunkt for en rig Frugtavl. Gaardene ligge amfitheatralsk opover Høiden, mellem vakre Træer, medens en fossende Elv baner sig Vei ned til Fjorden. Indenfor Espen den be- Tilv. sees FresVuik og Skjelvik med kjendte farlige Sti, Hur1dsstien. Fjeldvel fra Espen til Skjeggedal. Vakker Tur. Ro til Skjeldaas, 4 km. Nær dette Sted kolossal Ener, over 6 m. høi. Brat of)over, ti1v. for Elven. Efter 1 T. paa K op tilh. over denne og siden forbi to smaa Sætre. Noget tilh. i Retning mod den høie Tind Skjeldaasnuten eller Ver- modla. Gjennem et lidet Skar med et Vand i Bunden. Kraftigt Ekko. Løn- nende paa 1 T1me at tage en Afstikker op Fra Espen over mod Vestsiden paa nævnte Nut, hvorfra oversees Folge- fonnen, Sørfjo1—den og Dele af Vidden. Fremdeles tilh. henover endel smaa Hauger; mod Ø. sees Elven, der rinder til Skjeggedal. Paa dennes anden Side Gryteskarsæteren, midt i en Ur. Brat Ned- stigning langs Elven, paa begge Sider af denne, til I—Iotel Skjeggedals4ǫss (S. 238). Den hele Tur tager neppe 3 . lignende Natur. Tilh. Gaarden Kvitnaa, hvor oppe i Høiden Kvitnaa- dalen skjærer ind mellem Folgefonnens to nordl. Partier; i Dalen lidet Brævand, .Raundalsvandet (op og ned 6 T.). Derefter (ogsaa tiIh.) den høitliggende Gaard Aase under Aasenuten, og Digre‘nes. 0ppe i Høiden lidet, af Bræisen opdæmmet Vand, Lausvan-det (op og ned 7 T.; løn- nende). Videre følger tilh. Gaarden Aapaaldo med det høie Fald A5’na; ligeoverfor, ti1h., Stana og i Høiden ovenfor Fjordens høiestliggende Gaard, Isberg. Lønnende at gaa op paa Høiden bagenfor, hvorfra vakker Udsigt til Folgefonnen, som sees at kalve iLausvandet. Derefter aabner sig den vilde T yssedal (S. 238) ti1v., meHem Tyssedalsnufen og Tveitenuten. Vakkert Fald i Tyssa, som snart skal drive en Fabrik; paa dens h. Bred Tyssedal, paa dens v. Tyssedalstveit. Siden tilv. Kvituren, Levningerne af et uhyre Skred (fra omtr. 1710), der begrov to Mennesker, som aldrig gjenfandtes. En kolossal Sten kaldes Bispen-; Præsten er en liden Sten, som ligger ude i Vandet. Skredet skal have sendt sine Stenmasser tværs over Fjorden, hvor der endnu ligger en Grunde. Lige før Kvituren sees et mindre, nyt Skred fra l898. Tilh. springer Eitreimsneset frem ved Gaardene Eitreim, derpaa Gaardene Tokeim; bag— disse Tokeimsnuten og den høitliggende Tokeimsdal (S. 23O). Ved Fjordbunden sees de store Hoteller, bag dem ]yønnadalshaugen, med íZZiønnadals.fossen. (13=’‘Z—1 T.) 0dda. Hofel Hardanger, M. Tollefsen; stort, elegant, meget anbefalet, 110 Værelser, 176 Senge, stor SpiseSal for 250 Gjæster; Hal; Billard; Damesalon; Badeværelser; et af Norges første Landshoteller; Vær. Kr. 2—3.00, Fr. l.50, Lunch 1.25, Midd. med Kaffe 2.25, Aft. l.5O, Pens. 6.00; Filial i det tidligere A as Hotel; Præstegaards Hotel, nyt 1899; Jordals Hotel. Hammers og Æell-strøms Butiker for Guld— og Sølv-