Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/286

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

234 Rute 32. Vikør. Tøruiknuten. ‘S‘kutleberg. Øistesø. igjen bliver stærk. Paa denne (man føl- ger ikke den Sti, som et Stykke fremover gaar tilh.) frem til (3 T.) Sælesæter, hvorfra paa en yndig Skovsti brat ned til Noreim og (3I(2 T.) Noreimsundet. V kor K1rke. Kjørevei forbi Sandven til KaZdestad. Nedenom Gaardens Huse til Elven, paa Bro over denne og videre temmelig nær Fjorden. Ved Tveit bliver Udsigten videre. Jo længere frem, desto vakrere Udsigt, bl. A. til Hardangerjøkelen. Fra ’I’veit videre til Vikør Kirke og Præste- gaard, hvor henrivende Natur Vei til Øistese og Fiksesundet, l2—-13 km.; kjøres eller gaaes paa B—31Zɔ ’I’. Fra Noreim op paa Høiden i mange Slyng- ninger. Saa atter udover med vakker Udsigt. gjennem venlig Bygd ned til Søen, over den fra Fitjedalsvandet kommende Elv, til (6—V km.) Hotellet i Øistesø. Herfra opad i store Slyng med stærk Stig- ning; prægtig Udsigt over Fjorden. Saa ind i et Skar og jævnt, hovedsagelig i vakker Skov. Senere ned i en vakker Kjedel med myret Bund, omgiven af lavere Aaser, over hvilke Fjeldene i Ø. for Fiksesundet sees. Veien fører rundt denne Kjedel og opad. Tilh. Tjern. Frem paa Brynet mod Fiksesundet. Ned i fire Slyng, med storartet Fjeldskue, forbi skaare til Skaarelandet ved Fiksesundet. Herfra til Bolken S. 2Ö3 flg. Terviknuten (1l001 m.‘?) bestiges fra Noreimsund. Forbi Sandven langs Fjor- den. noget ovenfor denne, paa god Vei, til henimod en liden Elv med Kvem- huse. Lidt indenfor denne følges en Side- vei tilh. opad under Fjeldskraaningen med vakker Udsigt tilh. ned i Steinsdaleu og over Movandet. Jævn Stigning opad. Paa et Par Steder gaar der Veie af tilv., som ikke fø1geS. Hvor der er Tvivl, bør tages tilh., navnlig lidt før en liden Bæk (1Z2 T.). som let passeres. Veien er nu mindre god; fremdeles uden brat Opstig- ning. Udsigten udvides. Et Led (16 Min.). Veien nu kun en simpel Sti, der stedse bliver mindre tydelig. Man er snart høiere end den bratte Fjeldside. der paa den anden Side begrænser Steinsdalen; man ser over mod Torefjeldet og dets ()mgivelser. Snart naar man et lidet, trangt Gjel (tilh.), ved hvis øvre Ende man gaar over den (l ’I’.) Bæk, som dan- ner dette. Stien nu meget svag. Allerede i nogen Tid har man kunnet se Flyane: nu sees ogsaa Djønne og snart efter Sjau- sæteren. Noget myret. Man bør følge et lidet Bækkedrag op mellem to Smaahøi- der-, hvor man snart kommer forbi de sidste Furuer og Birke. Man ser forskjel- lige Stier eller Raak, hvilke man tildels kan følge, naar man passer paa at holde lidt indover tilv. Det varer en Tid, før man faar se Tørviknuten, der rager mæg- tig op af det Plateau, hvorpaa man nu gaar, med to runde KoLler. af hvilke den tilh. er støi-st. Man faar derefter se det store, meget bugtede Krokevand (Ö96 m.), hvori der stikker flere lave, skarpe Odder ud. Man maa her holde ned mod (2 ’1’.) Vandets vestre Ende, hvor det optager en tiden Bæk. Saa opover en liden Høide med en anden Arm af Vandet tilh. Man svinger tilv. og træffer en liden Stenbro, der fører over Krokevandet paa dettes smaleste Sted. Saa igjen tilh. paa god, tydelig Sti frem til Sæteren (2Ij; T.) IIella eller AksneshelIa. Man skal nu over en liden Høide, hvor der maa passes nøie paa Veien, der gaar stærkt opad, noget tilh. Man maa ikke gaa tilv., hvor der er bratte, ufremkommelige Stup. I et brat Skar ned til det lille Finhellevami. Tilh. for dette til (29Z; T.) Dragsæteren, ikke afsat paa Amtskartet. Tilv. Udsigt til Folgefonnen. Derfra igjen tilv., saa atter tilh. og paa den (4 T.) høieste Top. Udsigten i det Hele taget den samme som fra ’I’orefjeldet. Naar man atter er kommen ned til Hella, kan man blive paa samme Side af Krokevandet og gaa langs dette. Først indenfor en liden Nut, saa ned til Vandet over en Bæk; atter op og ind i en liden Kløft, hvor noget oppe tilh. tydelig Sti. Derefter ikke ned til Vandet, men op tilh. med Stien. I Lierne paa denne Side gror Birk. Man kan derpaa gaa ned til Vandet og følge dette. Stien her borte; den synes at gaa tilveirs, tilh. Langs Vandet fremkommeligt. I T. til den an- den Ende, hvor Tveitekvitingen sees Her træffes en Sti, som stadig Svinger tilh. Glimrende Udsigt til Steinsdaleu med Gaardene Skaaleim og Skutleberg, samt indover Fjorden. Birkenes Antal forøges. Længere fremme sees ogsaa Folgefonn- nen. Stien stanser ved en Vaar-støl. Det Rette er her vistnok at gaa 1 Retning af Sandven og komme over den lille Elv fra Krokevandet. Imidlertid er det ogsaa gijør- ligt at komme ned paa den anden S de, skjønt de bratte, rigtignok ikke meget høie Styrtninger gjøre dette lidt vanskeligt Forsigtig bl. A. ved et Par slemme Gjel2 Et Stykke oppe træffes en meget brat Sti, der gaar ned til Gaarden Tveit, og der- fra langs Fjorden i 8Z; T. til Noreimsund. Skut1eberg er Maalet for en vakker Spadsertur. Over Broen, paa vakker Sti, langs Movandet xTveitekvitingen pragt- fuld), noget ovenfor dette frem til Skut e- berg, en vakkert beliggende Gaard. Atter tilbage et Stykke, ned til Vandet, langs dette og Elven op til Fossen, hvorfra igjen ned til Søen. 11j2 T. Fra Nor-eimsund rundt en venlig Odde til det smukke (6—6 lf2 T.) Ølstesø (Olsens Hotel, i Villastil, pent og tækkeligt). Smlgn. ovenfor om Landeveien. Fra Øistesø ud om Taagen med bratte Fjeldstup tilv., ovenpaa hvilke sees Gaarde, over indløbet til den trange og vilde Sidefjord, Fikse8undet, til Stein8tø. Derpaa over Fjorden, med Udsigt mod Folge- fonnen; Hardanger-jøkelen sees indtil midtfjords. Derpaa med Udsigt