230 Rute 32.“ Bondhusbræen. Folgefonnen. g Furuber;gsfossen og saa ved Tveitnes den runde Kol Pytten. Derefter tilv. Digerdalsakslen. Nu begynder tilv. Nor-dpollen at aabne sig, med Udsigt til et Parti af Folgefonnen, som dog siden forsvinder. Derpaa tilh. Kroke, en god Gaard for Fædritt, med en brat Stølevei, som inden- for Krokeakslen, en skarpt fremtrædende Kol, fører op paa Fjeldet. [Tilv. ved Nordpollens Bund Gaarden Flafebø, hvorfra paa 5—-6 T. gaaes til Torsnes i Jondalen (S. 281).] Tilv. for Nordpol1en gaar Gjeifings- dalen op, i hvilken der er flere Gaarde. 1ndenfor Nordpo1len hæver sig Bergsfleldet, hvorfra der omtrent daglig skal ramle Sten ned. («Sibylla har spaaet, at naar dette Fjeld falder helt ud, bliver der saa stor en Bølge-, at den river ud Naustet paa Ænes».) Idet Nordpol.len ligger helt aaben tilv., glider Skibet forbi et Nes (tilh.), hvor Bondhus- dalen aabner sig. Ti1h. ZVipejjeldet og ti1v. Husajjeldet. Her pragt-fuldt Skue af Bræen. (3—3ïZ‘2 T—) Sundal (Hotel Sundal, særdeles godt og tækkeligt; god Mad og Vin; 10 Senge, Spisesal, Sa1on; Patentfører: Samson Ola.f8søn Sundal), hvorfra i —5 Min. til Gaarden Bondhus; vakre Røgstuer; Fører til Bræen, som tillige ror, Kr. 1.60 km. fra Rosendal. Bondl1usbræen. Vei opover Dalen, paa Elvens venstre Bred, tildels mellem væl- dige Stene. Levninger af gamle Moræner. Saa op til (21Z.; T.) Bondhusvandet, hvor tilv. ret op sees Garhammer, Sundals Sæter. Pragtfuldt Syn af Bræen. Tilv. for denne Bm“fossen,— stærk Larm af Fosseduren; mægtig Natur. Paa so Min. roes over Vandet til dettes øvre Ende med de der- liggende store Stene; saa gaaes forbi en Vaarstø1, tildels paa en tarvelig Vei, der er anlagt i den Tid, der kjørtes Is fra Bræen, frem til Foden af (3 T.) Bondhus- bræen. Der lige hen paa den Grusmoræ11e, som denne skyder foran sig. Bræen er 1iden, men vakker. Allerede nede fra Fjorden har man faaet det rette Indtryk af den; maaske vakrest fra Vandet, hvor man ser den styrte sig brat ned i Dalen mellem Fonn(lalshorgen (tilh.) og Brujoss- hov-gen (ti1v.). 0venti1 er den smal, men vider sig nedover mere ud. Brufossen forøger Landskabets Skjønhed. I den halvmørke Sommemat gjør Bræen et spøgelsesagtigt Indtryk. Høit oppe tilh. for Bræen FOnn(lalen, Sæter for Bondhus. Saa tilbage til (41f2 T.) Bondhus. Herfra Sti langs Fjorden ind til øst otten-S Bund. Bedre at ro paa Ve T. derind til Gaarden Gjerde, hvor dog nu kan være mindre let at faa en Fører. De jølgende Tidsangivel-ser J’ra Gjerde. Over Folgefonnen. Interessant og løn- nende Brævandring. a. Fra Gjerde fører Ridevei opover Dalen (med Elven ti1v., uden at gaa over den); langsomt opad, gjennem lav Skov og Ur. Der svinges efter Elven tilh. opimod Sun(Iejossen,— høit oppe tilv. Hm-d(mgerskaret, hvori Veien før gik. Herfra længe opover, og tilsidst mere indover, hvorved Fjorden tabes af Syi1e;W efter arbeidet Sti opover mod Myse- vasskaret; men under dette tilv. udover Berg-ryggen og lidt opad. Saa kort Stykke paa F1aden og ned til .m1seelvm, hvorover Bro lige i Mysevassosen (opsat 1888). Vak- kert Skue af Fonnen, der sender en Arm Hest det samme. I Baadskyds 26 ned mod Mysevandet. Over en Høide og ned i Urabotdalene, hvor forbi nogle Vand til en liden Turisthytte, opsat 1889. Derfra opover med et Skar, Urabotholet, tilh., bag hvilket Snemassen atter titter frem. Saa opad tilv., temmelig langt paa Fjeld, og over en Høide, hvor de første Sneflekker begynde; siden over en Fonn, hvorfra kan kjøres. Men det gaar ogsaa an at gaa længere frem. 0ppe paa Bræ- massen meget vid Udsigt; et Stykke frem sees en Stund Tyssestrengene. Tilv. Bræen ved Juklevandet (S. 232). Høide- punktet skal paa denne Del af Bræen være 1634 m., ved det saakaldte Hund-8øre. der er Spidsen af Hundsørehorgen. Man holder sig senere i Nærheden af Blaa- da1en; for øvrigt Retningen meget afhæn- gig af Bræens Beskaffenhed og Spræk- kernes Størrelse. Der styres imod Tek- eimsnuteme og mellem disse ned i Tokeims- dalen Til —Enden af Bræen 5—6 T. Der- fra brat nedover. Tilh. Blaavandet, hvori Bræen kalver. Nedstigning langs Nord- slden af den lille Botn, der danner Tol-— eimsdalens øvre Del, paa Elvens venstre Side, og ned paa Fladen noget indenfor en (6—V T.) Bro; over denne og videre paa Elvens høire Side. Storartet Skue over Sørfjorden. Nedover Tokeimslien, hvor der er meget Ener, næsten som Skov. Stien er nu bedre, men fremdeles brat udover til Stranden, og saa ny Vei langs Stranden i IZ2 T. til (8—9 T.) 0dda, S. 23v. b. Fra Bondhus, paa god Ridevei, i Slyng op til Sæteren Garhammer, hvor Kvarter. Derfra endnu et Par Timer til den næste Hytte, Bo-ei(tablik, lige ved Fonnen og saa over denne, væsentlig som a med Nedstlgning til Tokeim. Ad begge Veie skaffes oppe paa Fonnen Slædeskyds; en Slædetur deroppe er noget af det mest Lønnende, man kan foretage sig. Men den er noksaa kostbar. Tax- terne fra Bondhus for Mand Kr. 12.00; med Hest Kr. 15.0o samt da Tillæg af Kr. 5.00, om Før-er ønskes for Nedstig-
