Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

212 RulP 29. Sandsflorden. Sjernerø— 2Verstrand. Indenfor denne mere storartet, Tilv. Gaarden Haaheller, lige ved Fjor- den, og derefter høiere oppe Bakken. Paa begge Sider blive Fjeldene høiere og brattere. Tilh., indenfor Bakken, sees det høie Fjeld Kjerag, Lyseñordens høieste og vildeste Parti; fra dette sees ved visse Slags Veirlig Røg og høres Knald. Tilh. stikker Gjeitenes frem, og ret imod dette ligger tilv. Pladsen Dyreblod, der nu staar ubeboet, efterat Man- den og Konen omkom i den strenge Vinter 1881, da de fra sit eget madløse Hjem vare paa Vei til nærmeste Nabo. Deres Raad blev øde- lagt i Uveiret, og da de kom iland, faldt Manden udover en Fjeld- ham1ner, medens han søgte at fortsætte Veien tilfods, hvorimod Konen, der blev siddende tilbage, frøs ihjel. — Kjerag er meget vildt og brat. Efter en kort Roning naaes Fjordens inderste Bund, med Nedrebø, lige ved Vandet Godt Kvarter efter Landsens Skik hos Per Nedrebø. Senge o. a. Inventar anskaffet af Stavanger TuriStforening; Hermetik faaes i Regelen. Hid fra Høie gjennemsnitlig 8 T.s Rotur. g E—a ZVedrebø opover Dalen til Gaardene Lyse Længere oppe (1 T.) Elven. over paa dennes venstre Side; der op de overordentlig bratte Lysebrekker til Høiden, der kaldes Jordbraa (6 —700 m.). Herfra Fjeld- vei over til Siredalen (S. 207), der vil blive alm, benyttet, indtil den nye Vei fra Di1dal bliver færdig. Ligesaa Fjeldveie over til Sætersdalen (Aardal og Bykle). .V 2. SfindSfj0r(len befares alle Dage fra Stavanger paa Sand og Saude, dog med forskjellige Anløbssteder. Disse varieres paa Frem— og Tilbagetur. Stavanger til Nerstrand, 45 km., Kr. l.80; §and, 74 km., Kr. 2.70; Sande Kr. 3.50; Sand-Sande Kr. 1.00. Adgang til at sove ombord. Norges Comm., R. 267. Fra Stavanger indenom flere Øer, Htmdvaag, x4amø, Hille og Rennesø, med vakker Udsigt til Bjøreimskj(Ëften og tilv. for denne til Gunlanui“en (836 m.) ved Hjelmeland. Undertiden anløbes (l5 Min.) Lindøen (Opdragelsesanstalt). (“Z4 T.) Tau nær Strand Hovedkirke paa l-’astlandet; Møl1ebrug, Ølbryggeri; Arbeiderboliger. Siden forbi (l T.) T algø, det gamle Tolga eller Gaute-Tolga, indtil 14. Aarh. Sæde for en bekjendt Storæt og i det 15. eiet af Ridderen Hr. Olaf Nilssøn. Der styres hen til Finnø og langs Øens indre Kyst til .]“ude- berge1“. Videre langs Fi1møS indre, venlige Strand med Fogn, Bokn, Byre og Halsnøen tilh. Bag den sidste den høie Ran(Ie; derpaa sees JøsenjÍjor(lens Gab og derpaa tilh. Ombo. Paa enkelte Ture anløbes Helgø. Saa over mod Sjernerøernes Gruppe, bag hvilken sees Fjeldet Heimakono paa Nerstrand; tilv. det aabne Hav med Kvitingsøerne og i N. for disse Karmøen og Bokn. Ind inævnte Gruppe med Talgøen (Marmo1brud) tilv. og saa med Ubø Og Bergøen tilh. og med Hul tilv. op til Kirkeøen, hvor Anløbsstedet (2’Z4 T.) Sjernerø, hvorefter der fortsættes gjem1em den vakre, skovrige Gruppe af Sjernerøer, af hvilke 7 ere beboede; saa tværs over Nerstrands]jorden, til (3 T.) NerStrand ved Indløbet til Vin(lejjOrden, meget søgt Sommeropholdssted, fladt Forland under en skovklædt Aas. Ombo, vakkert, med Ban(laasen. (Afvekslende med Sjernerø og Nerstrand anløbes Hille og —]ørstadvaag.) Ret i Ø. til (3l,Z2 T.) Jelse, hvor de forskjellige Ruter korreSpondere, med OVe,1—gang for PaSsagerer, — ved In(lløbet til 1S‘and8flor(len. Denne Fjords Bredder ere i den ytre Del for det Meste skovklædte Fjelde uden synderlig Høide. Fra Jelse sees tilv. (ligesom ogsaa en Stund, før Skibet kommer derhen) det nordl. Ryfylkes Kyst, med høie Fjelde, der skraane brat ned til FjOrden; ligeledes Øen Ombo. Egnen ved Jelse