Rute 29. Lysej’jorden. 2l1 L Lysefj0rden befares nu regelmæssig 2 Gange om Maaneden af Dampskib (Norges Comm., R. 264), og det er mest praktisk at benytte saadant. Udgangspunktet for et Besøg i Lysefjorden er paa de Dage, der ikke gaar Dampskib ind gjennem denne, Hele (Høgsjjord), ved en Bugt af Hølejjorden, som flere Gange om Ugen befares af et Dampskib helt ind til Dirdal, hvorfra der efterhaanden vil blive oparbeidet en Vei over til Siredalen (S. 207). Her beskrives Landeveien fra Stavanger til Høle. Fra Stavanger til Sandnes med J ernbane, S. 209. I Sandnes fast SkydSstation; derfra rundt Bunden af Gandej-jorden til et Teglværk og Siden gjennem kuperet Landskab, hvor Opdyrkningen synes at gjøre store Fremskridt; tilh. i nogen Afstand Høiland Kirke og tilv. Gaarden Vatm. Ned — en Bakke til Sydenden af Svilandsvandet, over Svielven, op forbi Fossvatne og et Par andre Gaarde, tildels i Birkeskov, til Leigvam, 12 km., liggende høit oppe, i et l.andskab, der minder om Høifjeldet Derefter bakket Vei, gjennem en Egn, der stedse faar et mere øde Udseende. Langs et lidet Vand, hvor Alt har Høiijeldets Karakter, og saa efter en Stund ned over bratte Bakker, med Udsigt mod Høle]fforden, ned mod Høgsj)ord Kirke; lidt tilh. Høle eller Høgs- j)or(E, 15 km. For at faa Kvarter maa der endnu fortsættes et Stykke frem til Landhandleren, der bor ved Fjorden. Her begynder Vandskydsen. Fra Hele byder herind kun ringe Interesse Det er til Fossan 6 km., og derfra til Nedrebø so nøgne Fjelde, som dog blive høiere ind- km. I A1m faaes Baad helt frem. over I—Iøgs1Ziorden. Men ved at reise med Dampskibsruten fra Stavanger til Høle Dampsk1b spares Tid og Penge. Fra Høle over Hølefiorden til det flade Oanes (urigtig kaldet Audenes), der stikker frem (tilv.) paa den nordre Side af Lysefjord(1ns Munding, ret imod et fladt Nes paa S dsiden, hvor Fossan Kirke ligger mellem Gaardene Gjøise, Berge og F§)ssan. Lysefiorden gjør her intet Indtryk, der svarer til de Beskrivelsen-, som hyppig høres om dem1e Fjord; disse passe først længere inde. Ved Ind1øbet begynde med det Samme de nøgne Fjeldsider, der paa Nordsiden (tilv.) endnu et Stykke ind til Gaarden I)ev‘Ø, som omgives af Skov, have en svag Skraaning, men paa Sydsiden (tilh.) straks staa nøgne og bratte. Dog er heller ikke denne Side aldeles træløs. Noget indenfor Levig sees saaledes ti1h. en med Birk og Furu klædt Skovside, hvor ytterst ligger Pladsen Bergslien. Indenfor denne Skov ligger I‘astadbotn, hvor der en Tid har været drevet meget med Skjærp. Udenfor de1me li]1e, beboede Ø Bergs- holmen, og længere inde tilv. Gaarden Hølleslien med Skov og atter indenfor denne Gaarden Havn Nu i N. høiere og brattere Bredder; i S. mere Skraaning. Ret for Gaarden Vige (i S.) blive Nordsidens Fjelde 1odrette og frembyde, naar man befinder sig lige under dem, storartede Partier, med vilde, sønderrevne Former. Der svinges om et Nes paa Sydsiden og saa forbi Gaarden Eidene (Eiane), i en liden Da1, hvor der skal være megen Skov. Nordsiden fremdeles brat; her er Nævradals“fjeldet et meget vildt Parti. Paa Sydsiden en liden Dal, hvor høit oppe, ikke synderlig langt fra Fjorden, er en Gaard, Myren, og endnu længere oppe en anden, Fossmork. Videre indover er Sydsiden tildels skovbevokset; paa Nordsiden sees de høitliggende Gaarde Bratfe- lien og Bakken. Paa Sydsiden rundt Mulen, en Pynt, der høit og brat staar op af Vandet; Fjeldet indenfor høit op begroet med Skov. Paa Nordsiden Gaarden Sangesand (regnes for halvveis paa Fjorden) ved Mundingen af en Dal, der fører op forbi Gaarden Sangedal. Paa Syd- siden følger nu Gaarden Kallelien, og efter denne en vældig Ur, der gaar hen til Fløirlineset. Ret imod dette, paa Nordsiden, den høit1ig- gende Gaard Kaasen. Saa kommer Gaarden Fløirli, med vakker Skov.
