Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/258

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

† Sandnes (S. 209). Først 2l0 Rute .28. .—1algaard. Gyajjeldet. Bjerkreim. gyndt. Her er i Skeiebugten ved Mav-om en S ags Havn; lige nordenfor ligger Vige- bugten. Det er to Smaa runde Bugter og udenfor dem Grunde. Saa op til Or-re Kirke, hvor man befinder sig i et aldeles mærkeligt Landskab. Orre1—andet skilles fra Havet kun ved en smal Sandbanke, fra hvilken Ja:(lex-ens Rev, en lignende Tange som Raunen, stikker ud. 1 N. for dette det høie Revmærke. Her tilh., mel- lem 0rrevandet og Ho1rpestadvandet, der jogsaa skilles ved en Sandtunge. Videre P op paa Høiderne ved K lep Kirke, hvorfra I mærkelig Udsigt over Orrevandet og det ni N. derfor liggende Parti af Jæderen. [ Saa atter ned til Landeveien mellem P Bryne og Sandnes, og over denne til K lep I Jernbanestation (S. 209).

.;—

4. Den indre Vei gjennem Jæderen og Dalene fører igjennem de til Jæderen hørende Fjeldbygder i Høila-nd og Gjesdal, hvorfra der er Adgang til at gjøre kortere Udflugter til de indenfor liggende Fjeld- vande. 64 km. for Kr. l2.00. Udgangspunktet er lidt i S. (ad en anden Vei end den Rom ’ord(ns Arme frembx de adskil1i endelig den korsformede Vindeflord med under R. 29, l, beskrevne, der ogsaa aabner et Indblik i Jæderens Fjeld- bygder), saa ti1v. over Gandelven, derpaa opover, med Au-9traatt (Plant- ninger) ti1v., forbi Høilands Kirke, hvor en Vei tager af tilv. Her ind i et nøgent Dalføre, gjennemstrømmet af Jæderens betydeligste Vasdrag, Figg“a, med en om Høifie1det mindende Natur. Først tilv. Braasteins- dra t og siden langs Elven til †;Edlaml, 14 km. Her i Gjesdal Sogn ligge l4algaards seværdige Væverier og Spinderier (storartet An1æg) i Nærheden Straks efter Vei tilh. til Time. Langs lEdlandsvandet, hvor tilv. Vei over til Oltesvig ved Høleijorden og til Gjesdal Kirke. Senere Stigning op til Rune- skaret, hvorfra igjen, tildels brat, nedover til Søiland, l4 km., og til det længere fremme i Bjerkreim Sogn beliggende Bue, 3 km. Disse to Gaarde vare før afveks1ende hver sin Uge om Skydsen; nu nedlagte Som Stationer; begge ved Søilandsvandet. Senere langs Udalsvandet og derpaa i Store Svingninger ned til Svelevandet, hvor tilV. inde i Landet sees Venjekula (922 m.) paa Grænsen af Ryfylke. Veien„ der hidtil har gaaet i sydøstl. Retning, bøier nu over i sydl. Høgeski sees, det høieste Punkt af Gyajjeldet (872 m.), i SØ. for det vilde Ørsdalsvand, hvis Aabning viser sig længere frem, med Afløb gje1mem Tengselven. Over Elven til † Bjerkreim, l4 km. fra Bue. Derefter paa god Vei ind i Helleland Sogn og videre, for det Meste i Nærheden af .Egersuvdselven, til † Egersund, 19 km., S. 204. “ 29.— Ryfylke “ D J s Interesse, hvorfor ogsaa de Reisendes An- tal nu er øget, navnlig efterat Suldal ved Aabningen af Veien i Brat1andsdalen (R. 33) er kommen i umiddelbar Forbindelse med 0dda og Telemarken. I de senere Aar benyttes disse Ryf lkes indre Fjorde som Sommeropholdsste(f af Stavangers Ind- byggere. Den sydligste af Boknfjordens større Arme er Holeþorden, som mod Ø. sender Lyseflo“1—den langt ind i Fjeldmassen. Læn- gere 1 N. Josenflor(len og derefter den lange S(mdsþord med dens Forgreninger, Samle- J)or(len og Hylsþor(len. Nordl gst ligger dens Fortsættelse. Sandeidflorden. Ryfyl- l kes Fjord— og Dalsystem er i alt Væsent- ligt næsten retvink1et; ofte træffes her

store Halvøer, der kun ved et ganske

t smalt Eid hænge sammen med Fastlandet. En Fortsættelse af disse Halvøer dannes af Boknfjordens store Øer; naar man tæn- ker sig, at Eiderne ere sunkne iHavet og 1Fjordene derved blevne til Sunde, har

  • man her en aldeles tilsvarende Dannelse.

BoknfZiordens største ø er ()mbo,— andre ere Rande, Talgø, Finnen Renne-Sø o. s. v. Sun- dene mellem disse have hvert sit særegne Navn, der ender paa —fjord.