204 Rute 27. Egersuml. ]æderen. Satuanger. Min. gaaes, tildels langs en gammel Jembane, til Sogndalsstran(len (Tele- graf), der sammen med Rægefjord er et Ladested, Sogndal (467 Indb.); godt Logis. Rægefjord anløbes ikke ved haardt Veir. Fra Ræ etfford i aaben Sø, langs den samme vilde og bjergfulde Kyst, forbi beroddens Fyr til (163 km.) Egersund, Ladested, 2960 Indb.; Salvesens Hotel godt; Grand Hotel, Vær. Kr. 1.50—2.00, Fr.1—1.50, Midd. 1.50—2.00, Aft. 1.26—-1.50. Byen ligger paa Fastlandet ligeoverfor den store Egerø. Besøg i Fajancefabriken at anbefale. — Fra Egersund udenom Egerøen; Nysundet indenfor denne er for grundt for de fleste Dampskibe; saa helt ud i Havet udenfor Jæderens ubeskyttede, stormfulde Kyst, hvor der hvert Aar foregaar For1is. Jernba(nen, S. 208 flg. —— Egersund-Stavanger tilsøs 5 T., hvorved for øvrigt kommer an paa Strømmens og Vindens Retning og Styrke. Det er ikke mange Dage om Aaret, Havet her er aldeles stilIe; en Fart langs Jæderen vil i Regelen for Alle, som. lide af Søsyge, være noksaa ubehagelig. Naturen alt Andet end venlig. Mod V. det aabne Hav, mod Ø. Jæderens S1etter, hvor der næsten ikke er et Træ at se, og i Baggrunden en Rad af nøgne, lave Fjelde (kun faa over 5O0 m.). Synet af Jæderen fra l-lavet har sin Interesse som noget hos os enestaaende. Vestenfor Indløbet til Egersund ikke faa Holmer og Skjær; udenom disse styres over Indløbet til Lundevigen, en stor Bugt, der skjærer ind i Egerøen. Saa Egerøens Fyr paa Midbrødøen. Over Ognebugten. Inde i Landet sees den store Revne. hvori Ørsdals- vandet ligger, med Høgeski (872 m.) tilh. Forbi Holmen Raunen, hvor mange Skibe ere for1iste, og Redningsstationen paa Kvalbein og op langs den lave, flade Jæderstrand, hvor Kirkerne danne gode Landkjendinger. Efter Varhaug Kirke forbi Redningsstationen og l-lavnen paa Obrestad, og saa Raunen (S. 209) og Marøen, hvorpaa den 1ave, sandede Strand ved Aar-re. Derpaa Jæderens ReV (S. 210), der gaar langt ud, hvorfor Dampskibene her stikke ud i l-lavet. I N. for Revet Revmærket. Tilv. Fyret paa Feistenen og kort efter en Række Ho1mer, som byde nogen Beskytte1se mod Havet. Tilh. Sole (S. 205). Tilv. Rott, bekjendt for sine Lodse. . Forbi Tananger Havn til lndløbet af Hafsfj0rd, hvor Harald Haar-fagre 872 seirede over sine sidste Modstandere. Saa paa Haa-steinjjorden med Kvitingsø (Fyr) tilv., rundt Tungenes ind paa Vaagen ved (252 km.) StaVangerc Grand Hofel ved Bryggen, Hjørnet af Val- berggaden og Nedre Holmegade, meget godt, Vær. Kr. 3.00, Midd. 2.00; Hotel Nor-dsøernen, godt; Visnes Hotel, lidet, men godt; Larsens Hotel. 27,843 Indb. Byen ligger ved en Bugt af Bokn;fjorden. Fra selve Byen og dens Omegn paa flere Steder vakker Udsigt til de høie Fjelde inde i Landet. Byen var indtil 1685 Sæde for en Bi- skop, som i nævnte Aar flyttedes til Chri- stiansand. I den saakaldte Kongsgmrd, hvor forhen Biskoperne havde sin Residens, men hvor nu den høiere A1mensko1e har sit Loka1e, findes endnu de katholske Bi- skopers private Kage1, Munkekirken (restau- reret). Kongsgaa ens og Domkirkens Om- givelser ved Bre(levandet med Par-Iæn (gMusik) ere tilta1ende; Bøgeal1ée, Byens Promenade, sammen med K(mgsgaden. Byen har et nyt, seværdigt Musæum i S. for Jernbanestationen og et Theater-. Paa Valberget stort Brandvagtstaam, opført 1860, med vid Udsigt, som fortjener at sees (Drikkepenge Kr. 0.20 eller mer-e). For øvrigt har Stavanger, hvis ældste Del er I den iudre, omkring Domkirken, kun faa 8tenbyninger. Byen er ogsaa gjentagne Gange ødelagt af Ildebrande, især i det 1v. og 18. Aarh. Stavangers Ve1stand er væsentlig grundet paa Skibsfart og Handel med Fiskeprodukter. Den har i dette Aarh. væreti rask Opsving I Middelal- deren har Bdyen, som af Kronen var skjænket til en hellige Svithun, 11ep3)e været betyde1ig, væsentlig et Bispesæ e, med tilstødende bymæssig Bebygge1se. Af Stedets Gaa1—de kjendes nogle ved Navn. Men der har af dem ikke været et stort Ta1. Domkirken (hvortil Nøglen faaes l Brandvagten, ti1v. for Hovedindgangen) er Stavangers største Mærkelighed. Længden
