198 — r “Rute 25. Sæter-en. Lavgen. lidt lei; blødt og Stien utydelig (pas derfor godt paa ikke at tabe den I). — Halvveis Sæteren Mikkelrøsten, eneste Menneskebo1ig gaa Strækningen;4 Hvi1ep1ads, men ikke varter. Kort herfra over Haaa. Nød- vendigt at have Fører fra Sæteren enten til at skydse over E1ven eller — hvis Baad ikke findes —— til at vise Vadestedet og Stien fra den anden Bred. Herfra to Fod- stier, den ene mod SØ. til Nor(lviken, den anden mod SV. til L(mgen. Den sidst- nævnte træffer Hovedveien fra Røros til Fæmunden omtr. 3 km. fra Langen. Noksaa 1ønnende Tur. Afstanden 17 km. “ b. Den direkte Vei fra Bør0s til Fæmunden udgaar fra Berg- stadens sydligste Del; paa den nedre Bro over Hitterelven,— tilh. hen- over Flademe. I Beg. bart, siden lav Skov, Furu og Birk. Gjennem en For-stad øren og saa over Jøsvikbroen. Tilv. langs Haaelvens (Dals- elven-8) sydl. Side, gjennem Skov. Elven danner talrige Søer, der gaar under Navn af «Haa». Langs Haaelven en Moræne, Langeggen, der tydelig kan forfølges fra Glommen til Fæmunden. Denne Moræne pas- seres lige ved Røros. Forbi Gaardene Ryen og Aasuolden, gammel Sæter for Gaarden Aasen. Derfra i vakker Skov, gjennem Gaarden Tørresdalen (Paalsdalen), og omtr. 8 km. til † Sæteren, 16 km., ved den af Haaelven dannede Rambergsjø; pent. Videre langs denne Sø og den vakre Haasjø; saa gjennem Skov med flere Smaatjern til † Langen, 17 km. Godt Natteherberge. Fra denne Station med Indsøen Langen tilh. paa flad Vei gjennem Skov ned til Bryggen ved Sønderviken, 8 km. (bet. for 5); gaaes paa M T. r Dampskibet “Fæmund— (Norges Comm., viken-Fæmundsenden (60 km.), for I. Kr. 4.5o, II . Kr. 2.2Ö. Restauratiou. An1øbssteder: R. 508) udgaar fra Sande-viken. Sønder-I N Skibet styrer ud Sønderviken 1Fæmundshytten (undert. Røa og Nord- viken), Jonasvolden, Elgaaen, Buviken, Sorken og Sydenden. og er saa paa den store, aabne Fæ- mund, hvor der kan gaa ganske gode Bølger. Tilv. Indløbet til Nord- viken, bag hvilken sees Vigelens Toppe I S. for disse ganske fladt; først længere nede atter nogle Høider. Derpaa hæver sig de svære og massive Toppe, Svukuen og Elgaahogna. Mellem disse Gaarden Svuku- ri8et (sees ikke). Tilv. Røa, en fiskerig Elv, ved Stiftsgrænsen. Tilh. svinges om Henskampene, og saa sees langt nedover Fæmunden. Bred- derne flade og lave, bevoksede med Furuskov, i hvis Bund der bemærkes megen Rensdyr-mose TiIh. første regelmæssige Anløbssted ved Gammel- hyflen, nu nedlagt, men vinterboende Folk; kjendes let paa de store Slagghauger og paa den videnom udhuggede Skov — overordentlig øde. Her ret overfor Svukuen. Snart efter viser sig nede ved Sydenden Rendals- 1Sølen, og saa træder frem paa Vestsiden en Række Høider, af hvilke længst i N. Saalaakinna med Kinnpiken. Saa tilh. Jonasvolden, hvorfra kan gaaes over i Tu-fsingdalen (hvor der pleier at ligge Lapper). Tilv. Elgaahogm. Indover paa den Kant henimod den svenske Grænse en norsk Gaard Sylen. — Jonasvolden har den eneste Potetesager ved Fæ- munden. Derefter ud paa Fæmunden, hvor nu Elgepiggen viser sig tilh. bag de andre Fjelde inde paa Fjeldet mellem Fæmunden og Østerdalen. Paa Østsiden, under Elgaahogna, anløbes E((;aaen, fem Gaarde med Kapel. [Herfra til Sverige som S. 197.] Idet Skibet atter styrer ud paa Søen —for at gaa over til Vestsiden sees Tu.fsingdalens store Aabning. Naar ikke Buviken anløbes, styres her midt efter Søen, og Skibet holder sig derefter under Østsiden, med Solle1—øen tilh. Saa Gaarden Stor-bækken; tilv. ind “paa Fæmunds sydlige, smale Del, hvor de bratte Bjørneberge nu dække Udsigten til Sølen. Tilh. sees Øver8jødalen, hvor delvis Vei. Videre passeres tilh. Sæteren Grosnesvolden. Længere nede viser Sølen sig i en ny. vakrere Skikkelse. Ved en liden l3ugt tilv. Anløbsstedet Sorken. Herfra sees ret i Ø. Elgepiggen. Siden vakkert Skue af Sølen, der nu staar ret i V. for Fæmundse1vens Ud1øb i to Arme, hvor den munder ud i Isteren. Videre kort til
