Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

196 u Rute 25. Tønset Røros. Storvarts-Gruben. Afgangen fra denne Station. Herfra udgaar den under R. 49 beskrevne, nu meget benyttede Fjeldvei gennem Foldalen. der navn- lig byder en let Adkomst til Nordre Gud- brandsdalen og Dovre. FJeldve1 til Bondane og deres Omgi- velser gjennem ‘Sølnas Dalføre. Er be- skreven som let fremkommelig. 14 ’l’. til Neset (S. 156). Klop over Store Gryta. IIøstdalen, R. 49. Vei til ’I’yldaIen. Fra Steien tarvelig Ridevei, der paa Høiden ikke engang kan fortjene dette Navn, bent i ø. over Fjeld- ryggen til ’1’ylda1ens Kirke. B1—at og tung; a Høid ka a k e ud aa m pa en n m n omm jfr yr- lændt ’l’erræn; men Veien har ia ald den Fordel at byde en hurtig Adkomst fra Jernbanen til dette Dalføre. Fra Lille Elvedalen er Banen videre nordover lagt under Tron- fZjeldets Sider over Auma Elv til Stationen (337 km.) Auma (487 m.) og videre til (347 km.) Tønset (ǫ]’ernbanehotellet “(L. Hektoen), anbefalet, med Pensionat 6 Min. borte, Vær. Kr. l.60, Fr. O.80, Midd. 1.60, Aft. l.0O, Pens. 3.00—3.60; Sehuleruds Hotel, Vær. Kr. 1.40, Fr. O.80, Midd. 1.20, Aft. l.00, Pens. 3.60, Tysk og Engelsk tales); smukt beliggende i Nærheden af Tønnas og Glommens Sammenløb (493 m.); Midtpunkt for Nordre Østerdalen; Læge og Apothek. Gaar- dene ligge forholdsvis tæt, og Skoven er ikke i den Grad Alt be- herskende som i de hidtil gjennemreiste Dele af Østerdalen. I S. hæver Tronfieldet sig høit over Da1en, østenfor dette Veien fra Rendalen og Tyldalen over Tønsetkjølen (S. l94); paa Nordsiden aabner sig T ønnas Dalføre, hvorigjennem Veien gaar over til Kvikne og Rennebu. Kirken (fra 1813, opført i Stedet for en 12l0 indviet Stavkirke) ligger her paa en Elvemæl, vidt synlig; oppe i Bakken sees Rondane og Sølen. † Bjørnsmoen. Vei til Kvikne R. 50. Under Farten videre mod N. haves Tronfjeldet i S. En Tid sees Tønsetbygden; videre følges Glommen gjennem ensformigt Landskab til (858 km.) Telne-set (498 m.). Saa i Skov langs Glommen til (368 km.) Tolgen (543 m.). Egnen ensformig, uden fremtrædende Naturskjønheder. Ved Tolgen mange Gaarde og Kirken paa Glommens modsatte Side; Bro. Herfra Vei til den høitliggende Bygd Vingelen paa Vestsiden. J ernbanen følger fremdeles den østre Bred af Glommen, der nu er meget smal og gaar med stærk Strøm. (385 km.) O—S (602 m.). Derefter viser sig ti1h. Hommeljjeldet (1570 m.), som beholdes i Sigte til Røros. Ud paa store Sandsletter, over Haaelven og paa et Sidespor, hvor Tron- fjeldet sees, til første Station i Trondhjems Stift, (399 km.) Bør0s (628 m.). (Restauration.) Fahlstrøms Hofel, tids- mæssigt og godt; Bad; udvidet I898, egnet til længere 0phold; Madame Larsens Hotel. Denne ved Hitterelven (Hytteelven) liggende Bergstad (med 1770 Indb.) er grundlagt 1646, kort efter Opdagelsen af de nær- liggende Kobbergruber. Værkets Anlæg intereSsant; Kobberet udvindeS ved nye Methoder. Den store og rumme1ige Kirke (opført 1780) inde- holder Portræter af Grubernes 0pdager, Hans Aasen (f. 1557 † l673); af Direktør L. Lossius, Dr. Irgens og Hustru (Direktør 1651—1669), Biskop Bang, to Præster Abildgaard og Pastor Begtrup († 1854). Paa Kirke- gaarden en Gravkjælder, hvori Direktør P. Hjorts († 1789) Lig er bisat; over denne et Trækapel, hvori den for Renterne af hans Legat indkjøbte Uld og Lin udde1es til Stedets Fattige. Skaar-hammerdalen, interessant gammelt Elveleie, naaes gaa W ’l’. Lønnende Ud- flugt; ligger paa lommens h.Bred. Lande- veien følges over Elven, saa sydover forbi Landstederne. opover Bakkerne og saa nogle Skridt tilh. Spadservei langs det lille V d i Bu d . an n en Sten-varte-Gruben (egentl. Stor-vola Grube, i N. for Byen og er den ældste og den„ som har givet mest af sig. Kjørevei helt frem. Frem og tilbage kjøres paa 5 T., gaaes paa 6—V ‘1’. Først paa Veien til Sverige, saa tilv. jævnt opad forbi Sætre og Gaarde. Sollien m. fl. Rent Høi1å:ld med store Vidder og omfattende Fje1 kue: Sølen. øvre og Nedre Hommel- hvis Navn paa den Maade skal være for— ljÈjetd, Vigelen m. fl. Paa Høiden forbi den vansket af de tyske Bergfo1k) ligger 9 km. ældste Grube og straks efter ved Storvarts-