Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/239

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rotte 25. Han-estad. Jutulhugget. Lille-Elvedalen. 195 Atnas Dalføre; tilsidst i store S1yng opad og derpaa ret frem; fladere (11jx T.) Aas- brynet. Saa lidt nedad i Skov, over Hira og atter opad, paa Htrkjølen. Lang, jævn Stigning og saa nedover. i ensformigt Myrlænde og Skov. Tilh. Pladsen (2IZ; T.) Holbækstuen. Over nogle Bækker og Lille Hira,— tilh. Sag. Kort efter indiChristians Amt (3 T.) Hirsjøkjolen Sæter. Tilv. Lille Hirsjøen. Paa den første Sæter Som- merpensionat og Kvarter hos Halvor N oren. Hid regnes ll km. Siden over Lille Hira, som tilv. falder i Vandet; i NØ. sees Ben dels Sølen. Noget nedover til Bro over (3 T. 35 Min.) Lille Hira, hvor tilh. Vei til (16 km.) SkjaPringj3eld-sæteren og derfra overgang til Sollien. Langs stor Myr og iSkov, væsentlig Birk. Over Hira,— saa op og frem til D l l I l W l J (18 km., 4IZ“ T.) Stol-fjeldsæteren, stort Sanatorium og Sommerpensionat; godt og pent. 900—l000 m.? FJeldvel til Sollien. Fra Halvor Norens Sæter (se ovfr.) ret ned til Hira— paa Bro over denne. I Skov, lidt blødt til (—lå Min.) Skarsætrene. Siden opad; snart fladt paa Høiden og lidt udover. Atnbrofjeldene sees. En Stund tilv. Veien parallel med Amtsgrænsen, hvis Varder sees tilv. Veien gaar i Randen ovenover en Myr. Solen ret frem. Svagt nedover til Veiskille. A. tilh. til A’ys:Pteren og derfra Kjørevei ned i Dalen. B. Tilv. over to Bækker og noget opad. Stien bøier tilv. Fladt og saa tilh. ned med Udsigt til Atnedalen. (18j; T.) Mo- — sæteren Stærk Vei nedover. Vasse Elven Wgg kort ned til (2Ijɔ T.) † Storba;ɔkmoen, l . l94. Fra Atna gjennem trangere Dalføre til W “ (285 km.) Hanestad (382 m.), hvor ti1v. Fjeldet Grøtingsbratten (l190 m.). Herfra Vei over Fjeldet til † Løkken, 22 km.;‘ l Fra rHanestad videre nordover sees af og til Bellingens to sydligste Toppe. Tilv. Fossen Barkalden og derefter (304 km.) Barkald (453 m.). Godt Kvarter paa Urstrømmen. Nogenlunde Vei over Aasen til Mid- skogen i ’1’yldalen, 5—6 km., S. 193. Jutulhugget er en Kløft, der fra ’l’yl— l Vil man gaa ned til Bunden, gaar man dalen i Ø. skjærer sig over mod Glommen A i V., men stænges-fra denne ved en lav Ryg, mod hvilken det ender i en brat Botn. Glommen 40 m. høiere end Ty-Sta i Tyldalen. Selve Jutulhugget beskriver en Vinkel; i Spidsen en vældig Ur. som fylder hele Bunden og deler Jutulhugget i to Dele. Fra denne synker Bunden stærkt mod Ø., mindre mod V., hvor nogle vaade Moseflekker. Alt her opsamlet Vand rin- der ned mellem Stenene, hvor det risler under Uren ned til Tysla. Paa varme Dage. da Solen med stor Magt steger nede i Dalbunden, er det ikke behageligt at høre denne Lyd uden selv at kunne faa en Draabe. De bratte Vægge dels mos- klædte K1ippesider. dels vældige Stenurer (lO0—200 m. ?). Høiest ere de lige i Spid- sen af den omtalte Vinkel, hvor Fjeld- væggen mod N. overordentlig brat. Væg- gene meget forrevne, Stene og Klipper taarne sig op i fantastiske Former. De ytterste Partier løse, kunne let ramle nedi Be(l-ste Tidjor Besøg lige ved Solnedgang.‘ Da stærkest Indtryk af den overordentlige Vildhed og Øde; det er mere“derigjennem, Skuet virker, end gjennem Fjeldrevnens mægtige 0mgive1ser. Fra Urstrømmen følges Veien til Tyl- dalen et Stykke opover ndtil en Vei, der tilh. fører nogle Skridt ned til J utulhuggets Vestende. hvorfra fortrinligt Skue. . Ikke for nær Stupet! Op og ned 30—45 Min. lidt mod Ø., hvor man med lidt Besvær (uden Fare) stiger ned. Lidt ovenfor Bun- den en forladt Tømmervei, som er ryddel;“ i Uren; tildels tungt at følge denne frem- over til det Sted, hvor Jutulhugget gjør den omtalte Sving. Der kan stiges ret ned og frem til et Tjern; forbi dette kommer- man ikke om Sommeren, saaledes at man der maa stige tilveirs lnteressant at se de i Bunden gjenliggende Tømmerstokke, der ovenfra Høiden tager sig ud som Pinder. En Vandring gjennem den hele Kløf’t lige til Tyldalen og tilbage tager rimeligvis 7—8 T. Paa 3 T. kan sees, hvad der har“ Interesse — ’ — — Paa flere Steder kan rimeligvis gaaes op over Fjeldsiderne; dog risikeres derved let at blive staaende fast. Forf. har gaaet op ad den store Ur,—lidt i V. for Svingen; der var det lidt vanskeligt at finde Frem- komst paa detî allersidste StåZkke. Men ved Anvendelse af Forsigtighe ingen Fare for den, som er lidt behændig. Naar man er kommen op, over-raskes man af disse Fjeldes overordentlige Tør-hed; det er næsten umuligt at finde Vand. Formodent- lig har dette sin —Forklaringsg1—und deri,1 at de ere opfyldte af Revner, hvori Vandet forsvinder „ I Nærheden af J utulhugget en lignende Kløft, Lúle Jutulhugget, og længere bort Spekhugget, i hvilket sidste Speka rinder. ’ Fra Bar-kald fortsættes nordover. — Tilh. Gaardene Ur-strømmen og Barkald; derefter i Skov, hvor tilh. Bellingkampene jævnlig sees. Senere udvider Dalen sig mere, og dens Bund.bliver fladere, hvorhos Gaardenes Tal vokser. (324 km.) LllIe EIVedaIen (506 m.), lige ved Lille Elve- dalens Kirke, i Nærheden af den nu ikke længer drevne Lm)isa“ Hyt’te, der hørte under Røros Kobberværk. Lige ved Stationen godt og tækkeligt Hotel paa † Steien; derhos Dehlis Hotel. Stedet ligger under TronjjeldetÞ (Tronn) (l740 m.), hvis høieste Top fra —Jer-nbanelinien —sees straks efter