Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/238

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

194 Rute 25. Atna. Atnsjøen. Storjjeldsæteren. den trange Dal, Stmpen, hvor stadig stiges opad, forbi Sæteren Kalvvangen, med døn- bækvola tilh. 0msider forbi Pladsen Kjøl op paa Høiden af Tønsetkjølen, hvor fladt. Tilv. rager Tronfje1det mægtig op. Snart stor Udsigt over Tønset-S Bygd fra Brynet (13 km.) og saa i lange Bakker nedover, snart brat, snart jævnt, i Skov til Veidelet, hvor der svinges tilh. forbi Sandbakken. Sorenskrivergaarden, Kommunelokalet og Jernbanestationen til † Bjømsmoen, l8 km., S. 196. Siderute til Fæmunden fra Kvemne-S ved Lomnes-sjøen til Mistervotden ved Mistra og derfra til Holla, der ligger lige ved Grøna,— videre over Grøndalen til K Zara (Bro). Herfra kan fortsættes nordover til Sundet, hvorfra 2 T. til Gatla (Galten). Fra Gat1a paa 4 T. over Gatlaasen til den nedlagte Drevsjøhỳytte. Herfra er nu bygget Vei til 1dre By i Da- larne, ved Foden af Stádjan; gaaes paa 1 Dag; ved at ro over Søerne spares 1IZ2 Mils Gang eller mere (fra Enden af Store- busjøen gaaes paa å-å1Zɔ T.). I Sverige gaar Veien gjennem tyk Furuskov. Veien er ganske stærk. Fra Gatla paa s T. til Fæmundsenden, hvorfra med Dampskib op- over Fæmunden, S. 198. Fra Elgaaen ved Fæmunden, hvortil ogsaa kommes overland fra Drevsjøhytten, gaar en anden Vei til Sverige, over et Skar i Etgehogna til Sylen, 3—-4 T.; 8 km. V. for Sylen slaar en Lappe- familie sig ned midt iAugust for at blive her til ud i September; et Besøg hos disse meget interessant. Fra Sylen over GrøJ“vel- -sjøen og nedover Grøjuetdalen‘ til Idre By, 1O—11 T. fra Sylen; stærk Vei. Den, som skal nordover Fæmunden til Røros, kan gaa iland ved Sætereni Tutfsing- dalen, og derfra gaa til Graadalen (41Z2 T.) . Fra Koppang videre mod N. og videre til Sevatda]en ved Dalselven (21jɔ ’1’.), hvorfra 13j.1 T. til Røros. Der kan ogsaa kjøres fra Sæteren til 0s Jernbanestation, hvilket skal være maalt til 46 km., eller .paa denne Vei ved Narjo1—det tage af til Bør-os; hertil skal der være 44 km. I Fjel- dene vestenfor Tufsingdalen har en Lappe- familie slaaet sig ned i de sidste Aar. Bendals-Solen (178O m.) bestiges enten fra den ovenfor omtalte Vei ved Holla over Gjota (Amtskartets Lomme Sæter), eller fra Lomnes i Rendalen til Gjota. Rendals-Sølen er et Fjeld med 3 Topper, hvoraf den midtre er den høieste; paa denne en Varde; den nordligste Top sees ikke søndenfra Fra Gjota Vei opigjennem Birkeskoven helt op paa Fje1det; langs efter Fjeldsiden og sagte op mod et Skar, hvorfra den midtre Top reiser sig. I dette Skar, 21Z2 T. fra Gjota, et lidet Tjern. Derfra en besværlig Op- stigning gjennem Urer, der for en Del be- staa af Iøstliggende Smaasten. Toppen ser østfra ud som to sammenvoksede Kegler; bestiges paa 11j2 T. Mod V. og N. falder den af i forfærdelige Stup. Fra Toppen overordentlig vid Udsigt over hele Fjeld- marken; de mange smaa og store Søer live op denne Ørken, især Fæmunden og Iste‘1—en; og langt i V. blinker Solen i Snefonneme paa Rondanes Topper. Paa Nedturen fra Tjernet kan tages østover til K tara, norden- om Aursjøen, enten til Sundet, hvor raabes over Elven — da skal tages tilh. sydøstover — eller til Gatla,— da ret østover, ti Gatla sees, siden nordover; der tages da paa en Dam over Sølna straks ovenfor dens Udløb i Klara, og videre opefter Klara til Gatlsjøen, hvor der gjøres op Varme og raabeS— over efter Baad. Ved Vogterboligen Furuhugget sees paa en Strækning Rondane. (262 km.) Bjøraaneset (353 m.), fremdeles paa G1ommens v., øst1. Side gjennem Skov, høit over E1ven, som tildels ikke sees fra J ernbanelinien. Paa den sidste Del af denne Fart dækkes Jordbunden af Rensdyrmose. (272 km.) Atna (357 m.), hvor tilv., paa Glommens anden Side, Afnedalen aabner sig, der gjennemstrømmes af Atna, som kommer fra Atnsjøen ved Rondane. Vei ned til Glommen; først 10 Min.s flad Vei fra “ Stationen ned til Sundmandens Bolig ved Glommen og saa over denne, hvor godt Kvarter paa Atnosen. Atnosens SkydsStation. Til Atnsj øen. Fra † Atnosen, paa Glom- mens h. Bred, ny Vei over Sandmoer, med Stigning. Sv1ng tilv. hen mod Hira og over Hirbroen (4å Min.). Snart efter Veiskille, med Vei til StorjîjeldsæteT“en (se nedenforI). Siden ny Vei efter Dalens Bund, hvor Atna og længere fremme Sext- ningselven rinder, til Storbækmom. Efter denne Gaard tilv. Vei til Skarsætre)æ og Hirsjøen. Forbi Mogrendens øvrige Gaarde og langs Set- ningselven,— paa Bro over denne og langs dens venstre Bred. Skovklædte, lave Aasen Siden stærk Stigning, forbi Gaar- den Egga op til Sollim (Kvarter). Dal- bunden trang Kløft. Veien stiger frem- deles, forbi Solliens Kirke Saa mere jævnt. I stor Sving tilh. over liden Dal. Saa atter jævnt. [’I’ilh. Fjeldvei til Atnbroen; skal gaa tilv. for høieste Fjeldryg og spare I T.] Fladt forbi flere Gaarde, bl. a. Præstegaarden. Siden fladt i Skov,. frem- deles høit oppe tilh. Derpaa jævnt ned- over forbi en Gaard til Osen af Setning- sjøen. hvor Løvskov. Langs denne og i Furuskov. Ved Vandet flere Fiskerboder. Vakkert. Ypperlig Vei. Efter Vandet langs Elven til gSnødølsvolden (Enden). Elven følges; haves tilv. Atnbro)Ëjeldene Sees. Frem til Vuluvolden; ikke over Broen. Langs nogle Tjern; over l3roen. Tilh. stort Tjern. Vandskillet, hvor tilh. en Plads. Tilh. en Gaard. I S1yng nedover gjennem Skov til Atnbroen, 2l km. Kvarter paa begge Sider af Broen, S. 1Öå flg. Skydsstationer l899: † Solltgaarden, 26 km., ved Kirken; † Utti, 23 km. Stori?eldsæteren. Fra Atnosen gaaes paa 45 M n. til Veiskillet ovenfor Hirbroen, hvor tilv. stærkt opover, med Udsigt ned i