192 Rute .2å3. Try Historie kun spillet en lidet indgribende Rolle Det hele Dalføre var i Middelalde- ren særdeles tyndt bebygget og nævnes sjelden. — Indtil Jernbanens Aabning var Østerdalen kun sjelden et Maal for Rei- sende. Man lod sig afskrække af, hvad der hørtes om DalenS ensformige Karakter, og søgte mere befærdede Trakter, uagtet Øste1§lalen bød meget, som kunde fortjene et Besøg, og dertil udmærkede sig ved sine gode Kvarterer. For Tiden er ogsaa den største Reisetrafik i Dalen den gjen- nemgaaende. Dog træffes her mange S0mmergjæster, især paa Tønset. Øster- dalen er helt igjennem renslig; selv den simpleste Stue er rensku1—et og blank. De gamle ()ster(Yulsstu(r med Peis, aabne Lofter og udbyggede 1Barfrø» forsvinde i DalenS nedre Del, medens de holde sig i den øvre. Næsten samtlige Jernbanestationer i Dalen ere opførte i denne Stil. Befolk- ningen lever meget s1)redt. Hele Øster- dalen har kun 34,000 Indb. paa l8,500 km.C. Den gjennemstrømmes af Gtommen, 60o km.. Norges længste Elv. Denne forener sig igjen længere nede med VoY“m“en, som tilfører den Laagens og MjøSens Vand. Glommens og Vormens samlede Vand- distrikt er beregnet til 40,400 km.9. Øster- dalen er et godt Jagtdistrikt. De gode Sa)tre gjøre ogsaa Opholdet paa de om- liggende flade Høifjelde her mere behage- ligt end i andre Dele af Landet. Øster- dalssætrene staa gjennem sin Renslighed og sit gode Stel overmaade høit, selv over de bedste Gudbrandsdalssætre. — Særegne for Østerdalen ere de svære pyramidalske Toppe, som gaa flere Steder hæve sigi betydelig Høi e over det lavere Plateau. ’ —Vel til ’I’ryssil, 67 km.; omtrent1ig Skydsudgift Kr. 14.o0. — Fra JernbaneSta- tionen over Glommen og opover til Grund- set Markedsp1ads, hvor tilh. Derefter Stig- ning, tildels i Skov, op i He-)—nesbygden. en af de bedste Dele af Elverum, med store Gaa1—de og vid Udsigt tilh. Forbi Møistad, Grytting, Rosted og andre Gaarde til † Ø8ZjO2’(Z8t, 9 km.; pent Kvarter. Snart efter gaar Veien ind i Skoven med en lang Stigning, hvorunder følges den lille Bæk Røa; senere sees tilv. Nordre Skovbygden med Kapel og Julasdalm. Atter kommer Veien ind i Skov og passerer Julen-ssa, der kommer fra Bergesjoen og rinder mod N. Snart efter begynder Opstigningen paa Bergeberget, hvor forbi enkelte Pladser; tilv. vid Udsigt opover mod Aamot og Renas Dalføre. Der fortsættes opover mod Høiden over Kverubækken,— paa Høiden tilh. Nøtberget, der heromkring betragtes som høieste skovfaste Fjeld. Derefter udover ssil. Grundset. i l i V l i X I I W t R t [ t W W t I P I I D en Skraaning, som kaldes Kl-raaImippa, og ned i en Dal, hvor Ormen-sen tilh. Ved Pladsen Ulvaabroen over Ut11aaen, og saa i Dalbunden over en flad Myrstrækning, Ulv- aakjølen, hvorpaa Veien atter stiger noget opad til † Or-bækked(1le-aa-, 2l km.; virkelig Af- stand antagelig 18; pent Kvarter. Der- fra ove1— en Myr, Langjor(let, med Graa- be“rget tilh., og kort St1gning forbi nogle Pladser, deriblandt Kristen (tilv.). Sna.rt efter udover FlisI.;jølen,— her vid Udsigt. Fjernt i Ø. rager T):ussi(1jeldet enslig op. Tilh. Haaberget og Fl2Lsberget. Over Ftisa, og snart efter udover den lange Grøtbækli. Derefter over Delet mellem Elverum og Tryssil, og atter noget opover, hvorpaa man passerer Sydenden af Lille Osen, af hvilken der fra Pladsen ]Zjernmoen sees en liden Snip. Fra denne Sidevei opover langs ()sen. Smlgn. S. l93. Videre følger en lang Stigning, hvorunder man to Gange passerer den lille Elv Grylla, der imellem disse 0Vergange gjør en stor Svingning, Gryde- kroken. Ved Pladsen Mid‘skogberget aabner sig en vid Udsigt over Tør erf;ejøen, med Grenden Tør-berget tilv. Tryssi fjeldet sees igjen. Det bærer stærkt udover til Tør- bergaaen, der rinder til Klara. Snart efter- † Svingen, l8 km.; pent Kvarter. Ud- sigt til Tørbergsjøen. Straks efter forbi Akselhus. Nu aldeles fladt. Over Svar-tøna. T1lv. Ul-sjøberget og kort efter over Var-auen. Nu tilv. en Høide, Varaaholla, paa hvilken der ligger en Grend. Snart efter sees paany Tryssi1fjeldet tilv. Siden over Grand og derpaa en længere Stigning, forbi fiere Pladser, blandt hvilke Grøndalshammeren, hvor ved Veidelet kjøres tilh. (Man kan gaa tilv.) Derpaa fladt forbi Pladsen Grøn- d(1Isskajtet. Tilh. Indsøen Flekkerø i hvilken Var-aaen og Gram gaa sammen. Saa over Tøraaskjølen,— hvorpaa det bærer udover. Under Nedfarten aabner sig efterhaanden Udsigt over Klaras Dalføre. Umiddelbart efter 100 km.—Stolpen til T Nybergs1m(l, 20 km., ved Klara eller Tryssilel1)en, en mægtig Strøm. Dalen er her trangere end i Østerdalen. Tryss1.l- fjeldet rager tilv. mægtig op, med Sne- flekker helt ud i August Elven passeres paa l§ro; tilv. opover langs Klara. (Tilh. Vei til Sverige.) Udsigten holder sig længe ens. Siden aabner sig den vakre Hoved- bygd 1 VI’ryssi1. Forbi tæt sammenbyggede Gaarde til . † .Sørhu-S. 9 km. Ovenfor denne Sta- tion ligger Tryssil Kirke. Vei til Fæmunden, S. 197 flg. Vei og Jernbane til Kongsvinger, S. 2OO flg. “ Fra Elverum bøier Banen, Som mellem Hamar og Elverum har havt en øStl. Retning, mod N. og følger gjennem Skov den h., vestre Bred af Glommen til den ubetyde1ige Station (164 km.) Grundset, som- har givet det bekjendte Grundset Marked, der afholdes i E1verumi Marts Maaned, dets Navn. Egnen enSf0rmig; de velbyggede Gaarde fremkalde dog nogen Afveksling I Skov, over Elven Øksna, til (l71 km.) Øksna (203 m.), hvor Glommen tilh., og tilv. det temmelig høie Fjeld Nordhue, paa hvis Top enj Villa. Videre i Glommens umiddel- bare Nærhed over .4asfa til Stationen (l84 km.) Aasta (226 m.). Tilv.
