Rute 23. G—autst‘igen. — Rute 24. Jotun“fleldene. 159 meget bratte Sider. Med lidt Varsomhed gaar Nedstigningen godt for Sig. Dalbunden flad; Grimsa. der paa flere Steder flyder over Sand- bund, vades paa et beleiligt Sted. Ved den lidet indbydende Værken- sæter forlades atter G—rimsdalen; brat-, lidt slem Opstigning (tilh.) langs Værkenselven (med denne tilv.), op paa den Del af Dovres Plateau, som kaldes Gautsti en. Stien, om der er nogen, gaar paa Høiden mellem Halj’arhø og (graahø, hvor der endnu i Juli kan ligge Sne; oppe under Graahø sees lige frem Snehætta, som her er let kjendelig og tager sig bedre ud, end den pleier. Der styres ned mod Gautaaen, som maa vades (vistnok altid med stor Forsigtighed, naar den ikke er meget liden). Paa dennes nordvestlige Side ned til Gautsæteren, saa paa Bro over Folla og derefter 3 km. paa Hovedveien til ]5Uerkinn. Det vil neppe være vanskeligt at gaa fra Gautstigen mellem Fokstuhø og Ha(farhø ned til Fokstuen. . 24. lolunfjeldene. Med Navnet Jot1m))eldeue betegnes i Alm. de store Fjeldstrækninger, som i N. og O. begrænses af Gudbrandsdalen og dens Fjeldvidder, i S. af de øverste Dale i Valdres og i V. af Sognefjorden med de fra den udgaaende Dalfører. Her findes ingen faste Menneskeboliger, og kun en liden Del af denne Strækning ligger saa lavt, at der kan sætres. Derimod tilbringe mange Driftekarer en Del af Sommeren omkring Bygdin og Tyin, hvor der er gode Græsgange for deres store Drifter. I .Iagttiden, efter 1å. A11g’llSl, besøges disse Fje1de af mange Jægere. Lige til l87l var her tarveligt med l:1us. Man laa dai daar- lige Lægere og Smaahytter, for det Meste af Sten, i hvilke man sled ondt i stygt Veir. Siden er her ved den norske Turist- forenings Anstrængelser blevet meget bedre, og nu reises her noksaa bekvemt. I Foreningens Huse ere dens Medlemmer fortrinsberettigede, og jra Sommeren 1899 betale de Intet j’or Opholdet —i dens Hytter (GJendesheim, Gj endeboden. Tvindehaugen og Skogadalsbøen). Selvfølgelig maa de betale for s1n Fortæring; men allerede det frie Ophold (der gjælder et bestemt Antal l)age) er en meget stor Fordel. Det er 1sær .det østlige Parti af Jotunfjeldene, som 1 de senere Aar er blevet besøgt, og dette v1l maaske vedblive, selv efterat der 1 de vestlige er kommet bedre Kvarterer. D1sse Dele ere de vildeste; men det synes. som om det falder noksaa vanskeligt for de Reisende at finde sig frem til disse storslagne Trakter. Medens Jotunfjeldene 1 S., Ø. og N. skille sig skarpt ud fra sine 0mgivelser, glide de 1 V. mere umærke- lig over 1 de tilstødende Høifje1de og hænge her sammen med den Fjeldryg, der bærer J ostedalsbræen. De tre store Fjeldvande Tyin, B:ä;din og (1Exende, som igge indimellem isse FJelde, bidrage meget til at op1ive Land- skabet og give det Afveksling Mellem Dalene er der sjelden større Høider at R l ɔ B I I r overstige. Som oftest gaa de næsten umærkelig overi hverandre. idet Vand- skil1et dannes af en ganske lav Ryg, et saakaldet B(m(Y. Dalbunden ligger sjelden lavere end 90O m., og derfor er der kun faa Steder med Trævækst. Det dybeste lndsnit i Fje1dmassen er (7tla(lalen, der længere nede gaar over i Aardal Blandt de egentlige Jotunfjelde er kun faa Tinder lavere end 1800 m. Mange ere over 2oO0 m.; alene Galdhøpiggen og Glittertind rage op over 2500 m. Deres Høider taale saa- ledes ingen Sammenligning med Alpemes mægtigste Tinder-, der gaar op ti over 48O0 m. Alligeve1 kunne de i storartet Naturskjønhed sættes meget høit; de vilde, mørke Fjeldvægge med sine dybe Dale og Botner, der veksle med store Vande og mægtige Bræer, over hvilke spgise, sorte Tinder rage op, øve en stærk trækning paa Enhver, som har Øie for Naturens Skjønheder. Jotunfjeldene falde i flere naturlige mindre Grupper. Af saadanne kan der oipstilles otte eller ni. 1. Først strækker s g en mægtig Kjæde mellem Bygdiu og Gjende. 2. En anden Gruppe ligger mere nordlig, mellem Gjende og Smaadalen, og i N. for denne danner igjen 3. Kvitings- kjølen en For-post 4. Midtpunktet er Galdhøernes brede og massive Plateau, og 5. i NV. for dette strækker i en femte Gruppe Lomseggen, Hestbræpiggerne og andre Toppe sig mod V. som en svær Mur, der igjen gaar over i de vestlige Fjeld- partier. 6. Mellem Aardal og de trestore Fjeldvande ligger der en sjette Gruppe, og v‘. i N. for denne en syvende med Fana- raaken og Smør-stabben. 8. Som den ottende staar endelig mellem Aardal og Lyster Horungernes og Skagastølstindernes mægtige Fjeldpart1. 9. Hvis ogsaa Fjeld- gartiet i S. for Bygdin kan medregnes, 1iver dette den niende Gruppe af Jotun- fjeldene. „ De spidse Fjeldtoppe kaldes aIm— T Ind
