Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/184

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

144 Ru1“e 2]. Lordalen. Digervarden Holbua. Einbu. stolte Tinder, som Kar-itind, Pytteggen og Høgtungen, alle over 1900 m. Gronfossen i Grøna fortjener at sees. FJeldvei over Lordalen til Skiaaker. Hest over Fjeldet Kr. 10.00—]2.00. Ogsaa fra Mølmen kan tages over de i S. liggende Fjelde til Ottas med Lesjedalens øverste Del 1igeløbende Dalføre (se nedenfor). 1. Fra Hoset op Lordalen, forbi for- skjellige Sætre op til Storsæteren og længere frem til Nysæteren (omtr. 23 km.). 2. Fra Mølm“en lige i S. efter Grønas Da1føre. Over Rauma paa Bro; derfra Stølevei op gjenrbem Skoven forbi Grønveá- stølen(1Zɔ T.) til rønastølerne (Ijc T.). Op- over Dalen tydelig Vei, gjennem Smaa- skov og over forskjellige Bækkefar; Grøna tilh. i nogen Afstand. 2 T. tilTrægrænsen. Nu mere tilv. efter Varderne. (21j2 T.) en kvislet Elv, og saa opad tilv. inoget østlig Retning Endnu 30 Min. til et Berg, hvor der er Skygge og Vand. Endnu m T. til Fladen. Her vakkert Fjeldskue: I NV. Romsdalsfjeldene; i V. L(§(thøeme med bratte Stup og skinnende Sne onner; i SV. og S. Lodalskaapa, Jostedalsbræen, Skaga- stø1stinderne Hestbræpiggerne, Galdhøpig- gen, Gli1“tertind og Lomseggen. Tilv. op paa Digervarden (se nedenforx). Varderne følges videre sydover; ved en stor Varde, der rager over en Snefonn, lidt ugreit. (Ö11ɔ T.) Høiden. Saa i Terrasser nedover i Lordalen, langs Groveelven, hvis vestlige, h. Side følges (Kartet galt) ned til (7 T.) Nysæteren, omtr. samme Afstand som fra Hoset, men tungere Vei, hvorhos der ved Digervarden ofte stødes paa Sne; 3 gode Sætre. Fra Ny-sæteren (eller Storsæteren) mod S., over Lor(lalsjyeldet,— den første Opstigning temmelig brat og tung. Høiden 1340 m. Fra Nysæteren først at vade den 1i1leElv, som straks nedenfor løber ud i (91Zx T.) Fillingsvandet. Senere efter et lidet Tjern over de to Smaaelve Ula, der løbe udi Aursjøen. I Regelen kunne de springes. Flere Smaavande tilv., senere et tilh. Tilv. sees Lomshorungen. Derefter tilv., noget ovenfor Aura. Nedstigningen lidt vanske- lig, ved at komme tilh. for nær Elven, let at gaa sig ganske fast. Fra Høiden lige foran den lange Ryg af Lom-seggen. Sæter- veien paa Auras v. Side følges til Bak]æ, første Gaard; derfra 35 Min. til Aanstad (RZ 22), 14 T. fra Mø1men. Digervarden glirm-ende Udsigt; op gå 1 T. fra det ovenfor nævnte Punkt. Toåplen sees endvidere i SV. ogV. TveraadaZs- kir og Rivanaaskollen, ‘Sikkilsbræen og Skri(lulaupen; i N. Snehætta og Rondane. FjeldveI til Aursjehytten (S. l42), 8 ’1’. Varder. Fjeldvei til Lilledalen. Udgangspunkt fra .4ursjøhytten, S. 142, der med Lethed naaes fra alle disse Stationer. Fra Hytten jævnt opover paa Torbuhalsen, med Torbu- fleldene tilv., og saa fladt over denne, med Udsigt mod Brunhøen og Eikesdalen. Atter ned med Udsigt over det store, af mindre Øer opfyldte Torbuvand, samt Sandvandet og Langvandet. Langs Torbu- vandet. Siden nær Elven, med to Tjern tilv., og over mindre Bække; fladt frem til Sandvandet og langs dette til Sæteren Sandvasslaagen (21Z.; T.). Herfra lidt myret. Snart op og over en liden Ryg. Siden ned og derpaa i nogen Afstand langs Langvandet, frem til Sæteren ()sbu (11j‘; T.). Saa fladt langs Osbuvandet, hvor ret frem sees den til Øksendalen førende Revne. Derpaa op og ned Vakkerdalskleven, over Vakker(lalselven og langs Holbuvandet. Tilv. Graahø; tilh. interessant Udsigt over Lilledalens Revne, med Lille Togen, Purka, Haarsta(lnebba, Kalknebba og Ho.fsnebba. Efter Vandet til (5 T.) Holbua. pen ’I’uriststation, tilhø- rende Christiansund og Omegns Turist- forening. Videre fladt efter Vandet; saa tilv. og frem paa Brynet, hvor glimrende Udsigt over den under1iggende Dal med Gammel- urkollen, Haarstadnebba og Kalknebba. Brat ned til Reinvasselven og saa i Sving tilh., henimod Tor-buelven og derpaa brat ned. Paa Fladen tilv., over ReinvasSelven (Bro). Denne optager Torbuelven og falder iHallervan(let. Med Elven tilh. frem til dette og langs det. Efter Vandet fladt. To Gange paa Stenene over en Arm af Elven. Saa i kuperet Lænde, frem paa en vakker Udsigt. Derpaa lang Nedstig- ning i Huller-vasslien, med ReinvaSselven tilh. Siden noget oppe tilv., ikke ned til Sande-andet, og den derved liggende Vaar- sæter. Tilh. bortenfor Reinvasselven kommer Skar-vdalselven ogsaa i Foss ned i Sandvandet. Veien fører ovenfor dette ud paa en fremspringende Knabbe, hvor tilh. Gammelurkollens mægtige Væg. Ud- over i trang Kløft, med stors1agen Udsigt Efter K1øften paa Bro over Elven og saa over flere smaa Kvisler ned til Liltevandet (tilv.). I frodig Smaaskov langs dette og over et Eid ned til Storvandet, hvor der ligger l3aad (Betaling for denne paa Dalen). Tarvelig Sti langs Vandet. Dette roes paa 35—40 Min. Tilh. først Gammelurko1len, derpaa den bratte Fod af Togja, med Bække, der i lodret Fald styrte ned fra Togvandene. Ret frem sees Haa1—Stadnebba og Kalknebba. Ved Osen lægges til mel- lem Stenene. Snart Udsigt over Lilledalen mod Fjorden og paa l5—20 Min. ned til (8IZɔ T.) Dalen. (Forf. gik 8. August 1897 paa 3Ij.1 T. fra Storvandet til Holbua i Regn.) Derfra som R. 49 ned Lilledalen til (1o T.) Fijorden nær Sundalsøren. FJeldve til Øksendalen. Fra Au1—sjø- hytten til (5 T.) Holbua. Derfra over Retn- vasselven (slem) til (11 T.) Brandstad i Øksendalen, R. 45. Fra Mølmen nedover i ensformig Egn; ti1v. Rauma. Tilh. ligge Gaardene paa Rad. Veien gaar forbi Einbu, hvor efter Sagaen Kong Olaf den Hellige 1028, da han flygtede fra sit Rige, kom ned paa Van- dringen fra Valdalen. Her ogsaa en Bautasten, sidste Levning af en Stenkreds, indfattet i Gjærdet ti1v. Forbi nogle Gaarde til fIjønnsletten,