Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/164

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

126 Rute 2O. Grorud. Nittedalen. Hakedalen. Grua. 20. Mellem Randsfjorden og Mjøsen- Landskaberne 1 ø. for Randsfjorden og i V. for Mjøsen besøges ikke meget af Re1sende, uagtet de byde en rig og af- vekslende Naturskjønhed. Baade Hadeland og Land langs Randsfjorden og Toten, Vardal og Biri langs Mjøsen fortjene ganske anderledes, end det nu sker, at be- søges, og navnlig egne de sig for kortere, 1—2 D.s Ud.flugter fra Christiania Det er nu en Rute, som kun besøges lidet. Men efter Nordbanens Aabning(19o0 eller 1901) vil der her indtræde en stor Forandring-. Denne Jernbane vil umiddelbart forbinde Gjøv1k og Røikenviken med Hovedstaden L —Christiania-Røikenviken. En afveklende, men noget lang Rute, Begyndelsen af den gamle Hovedvei til Bergen; nu god Chaussée. Christiania-Grev-ud J ernbane 11 km. Kr 13.00. Jernbane under Bygning Gr(rrud-Røikenviken 69 km. Skyds for Fra Christiania til Grorud, R. 21. Fra Grorud opover Bakkerne tilv.— (tilfods l5 Min.) forbi K1ædesfabriken og op til † Gror-ud Skyds- station (10 km. fra Christiania med Skyds; hvis Hesten bestilles ned til J ernbanen, Tillæg af Kr. 0.40). Tilv. den gamle Vei over Bjøraasen, forbi nogle Kobbergruber; Landskabet venligt; i S. sees Nesodden. Veien gaar tilh. forbi Romsaas (tilh.) og Baankall (tilv.), hvorpaa den gamle Trondbjemsvei tilh. over Gjelleraasen. Opad gjennem lav Skov, paa Fjeld. I et Skar passeres Grænsen af Nittedalens Herred; saa nogle smaa ’I1îern. Kort op til Høiden. Straks efter (5 km.) Veiskillet, hvor tilh. Vei til Lillestrøm. Tilv. jævnt nedover til Markerud og den ned- lagte Nittedals F§grstik.fabrik. Hovedkirken sees. Ud af Skoven, ned paa de store Flader, som her fylde Bunden i den brede, veldyrkede, af vak5; Aaser (derimellem Væringskollen) omgivne Da1. Forbi Skøien og O til † Bjertnes, 13 km. Straks ovenfor forbi Haug, hvor Elven danner en Foss. I Nærheden af Elven. Ved et Bedehus Sidevei tilh. Hake- dalens Kirke paa Elvens anden Bred. Dalen trangere; den heder nu Hakedalen. Tilh. hinsides Elven Gaarden Aas med Allé. Ved Buraas over Elven, som under Broen danner en Foss. Her ligger det gamle Hakedalens Jernværk Tilv. kommer Greveveien fra Maridalen ned over Høiderne ved Værkets Hovedbygning (S. 19). “ † Haug, 1l km. Siden forbi Kapelsrud (1 km.); saa efterhaanden fuldstændig Skovdal. Veien følger gjerne E1ven, som har et jævnt Fald. 3 km. fra Haug over Grænsen af Jevnaker paa Hadeland. Atter 3 km. til det af Elven gjennemløbne lille Skovvand, Strykevandet, og saa gjen- nem Gaarden Stryken. Kort Elvestub med Dam, og saa Harestuvandef, med mange va-kre Udsigter, i Stil med Nordmarken (S. 19). 0pover Aassiderne enkelte Gaarde, i Baggrunden vakre, høiere Aaser; tilv. store Dale med Elvene fra Gjeringen og Mylla (S. 19). Efter nye 6 km. til to Gaarde, Harestuen, paa en af skovklædte Aaser omkranset vakker Slette. Atter jævnt opad til Gaarden Haneknæ; saa et kort Stykke langs den nu ubetydelige Elv til † Bjørgesæteren, 16 km. Gaarden ligger vakkert i den trange Skov- dal. Straks efter 50 km.—Støtten. Elven rinder gjennem Myrer. Dalen slynger sig i Bugter; Veien stiger, bøier tilh. ind i et hidtil upaaagtet Skar, op til Gaardene Grua (i Nærheden gamle J erngruber). Her Høiden; senere Udsigt ned i Lunner Annexsogn, med stærk Bebyggelse opefter Dalsiderne. Nede i Bakken 5 km.—Støtten. Videre paa myret Dalbund. Medens den h. Dalside i Beg. er veldyrket og stærkt bebygget, er den venstre mindre besat med Gaarde; længere frem flere. Ret imod den høitliggende Lunner Kirke. Forbi et Farveri og Meieri til