Rute ]9. Randsjjo-rden. Raikenviken. lll fjelde, der paa flere Steder sees fra Dal- bunden af. Bebyggelsen gaar i Alm. høit op over Fjeldsiderne, som blive de egent- lige Bygder og ofte gjøre stor V1rkn g i Landskabet. I denne Henseende skiller Valdres sig afgjort fra Hallingdal (S. 95). Der er i denne Dal et Liv og en Afveksling i Naturen, der gjør den særlig tiltrækkende; Hoveddalens nederste. smale Del er dog ensformig; Naturen afgjort østlandsk. Derimod ere Dalens Beboere i Sprog som i.Sæder og Karakter mere beslægtede med sme Naboer saa Fjeldryggens Vestside end med østlæn in(gen, mod hvem Tonsaasen og Skovene ve Sperillen danne en SkfiH) Grænse. V(I.I(Z7’lZ9871 er et opvakt Folkefær, W i W A -laus. leug og let-, som det er sagt. For Øieblikket er l’aIdres et af de ostIandskr Dal-fører-, hvori ReiseI—ivet pu1—ser-er staÞrke-st. og hvor der tillige bydes de fleste Bekvem- meligheder for de Reisende. Her er nu gjennemgaaende gode og civiliserede Kvar- terer. Va1dres er i denne Henseende vort bedst udstyrede Dalføre. Christiania-Raads jord, Jernbane, 142 km. i å-om ’I’.; forI . Kr. 6.0o (7.10), lI1. Kr. 4.10 g4.5lg. Rand-g1jord-Odnes, Dampsklb, 72 km. 6 .; for I. Kr. 4.0o, II. Kr. 2.So. ()dnea-Lærd(1Isøren, Skyds, 2l6 (232) km.; omtrentlig Skydsudgift Kr. 45.oo; Vogn Kr. 85.0o-1m.oo. 7— C’hristiania-Drammen, S. 35 flg. Drammen-Rand-sjjord, S. 39 flg. Ved sidstnævnte Jernbanestation begynder Randsfjorden (l30 m., 108 m. dyb, 73 km., 131 km.2), efter Længden Norges an- den, efter Fladeindholdet dets femte lndsø. Mod Ø. skilles den fra Mjøsen ved en Høideryg, der er den nordlige Fortsættelse af de Høider, som under forskjellige Navne strække sig i N. og V. for Christiania (S. 19). Ogsaa Vestsiden dannes af en skov- klædt Fjeldryg paa omtr. samme Høide (5—v00 m.), som adskiller Randsfjorden Hadeland er frugtbare og velstaaende Bygden som d1o(g tildels ligge temmelig hølt. Randsfjo en er en vakker lndsø. men byder ikke megen Afveksling. Den er ikke paa noget Sted synderlig bred. Landevel langs Bsndsfiorden, S. l2l flg. Vakker Tur. Da1n1;gk1bsfa1—ten pas Rsndsfiorden, be- sørges 1 eisetiden hovedsagelig af Damp- skibet 0sear II med Restau ti h K C ɔ Ta 01l, V01’ paa Nordgaaende M1ddag,Ipaa Sydgaaende Frokost. Norges Comm., . 452. Dampskibet løber først ud af Randselven ofte m et Tømmer, der kan hindre Farten) og saa forbi (l5 Min.) H elamls eålasuærk; derfra for at undgaa nogle Grunde og et Skjær, over mod den vestl., h. Side, hvor et fladt, veldyrket Nes stikker ud. Paa østsiden (tilh.) skovklædte Aaser og under disse en fladere Strand med store Gaarde, som Mo, Hauge- og Va . samt Jevnaker Kirke og den høitliggende tidligere Sorenskriver- gaard elo. Senere atter over til Østsiden, til (34 Min.) Roenlandet. Derfra langs den østre Bred, hvor store Gaarde afveksle med Skov, til (1 T. 4 Min.) Elvetangen og videre til (l T. 20 Min.) flaugslandet. Herfra fremdeles langs den veldyrkede Østside med dens store Gaarde, bag hvilke en Stund SClsberget sees. I stor Bue ud paa Fjorden og igjen indover; her sees Hvalebykampen (76l m.), idet der styres ind til (l T. 50 Min.) Rø1kenViken, ikke langt fra † AavedaI8bro (S. 127). Vigtig Station, der efter Nordbanens Fuldførelse ved denne vil blive umiddelbart forbunden med Christian.ia. Paa den tilfrosne Røikenvik fandt Kong Halfdan Svarte 860 sin Død ved at drukne, da han kom fra et Gjæstebud paa Bø-andbu, som denne Del af Hadeland (op til Aavedals- bro) om Røikenviken ka1des. l-ler sees flere store Gaarde; bag disse Rɔ“andbukollen. Paa Udgaaende forbi Nes Gaarde og Kirke (tilh.), og saa ud paa Fjordens bredeste Del, hvor tilh. mod Ø. frugtbare, veldyrkede Strækninger op imod Brandbukollen. Vestsiden, som for det Meste el1ers, skovklædt med faa Gaarde. I S. Sølsberget. Paa Østsiden (2V, T—) Bentebøle; derpaa ret over til Vestsiden, under Skjykuaasen. [0ppe paa Fjeldet ti1v. det ualmindelig grenede Vand Velmunden.] Randsfjorden gjør her en skarp Bøining og bliver smalere. Paa Vestsiden (2 T. 50 Min.) Bjoneroa. nær Sørum Kirke, den sidste i Hade- Iand. [Herfra kort (l0 km.?) over til Sperillen, forbi Østre og Ve-9tre Rjonevand.] Ovenfor Bjoneroa bliver Randsfjorden mere ensformig Paa den v. Bred skovklædte, svagt skraanende Aaser, paa den ø. fra Speril1en. Randsfjordens sydlige Om- g1velser kaldes Hadeland de nordlige Land
