Rute 18. Dyreheún. Krosdalen. 107 lagte. I Nordmands-I—lalne stort Læger af Sten. Halne er et Midtpunkt paa Vidden, hvor alle Veie krydses og mødes, men dog ubeboet. For at komme fra Halne ind paa ’ den flade Dal over Kjelda (S. 1ov) og hen den nedenfor beskrevne Vei, gaaes fra til Dalbergtje1—net (11Zɔ T.). Altsaa 3—31jɔ ’I’. Halne over Halnebækken tllh., og videre fra H tten til dette Tjern, hvor træffes langs Ola.fsbubækl-en Og Vandene gjennem 1paa Jeien til Fisketjøn, S. l08. Fra Halvs vestover først over Halnebækken, der tilh. kommer ned fra Halnegroven og ikke er afsat paa Amtskartet. Kort efter stærk Vei (tilh.) til Olafsbuvandene (se ovfr. og S. l09). Videre ret frem paa tyde- lig Sti. Over Ola.fslmbækken (Amtskartets Halnebæk), hvorpaa tilh. for en kort Stund Udsigt mod Hard(anger;jøkelen. Saa ind i en lav Sænkning med Sfeinlmakslen tilv. Her er Vidden meget stor; Veien tyde1ig. Tilh. Sidevei til Skarstjernem, vestenom Dyreheien (S. 109). Skule-vikelven hoppes eller vades straks tilh. for et lidet Tjern. Videre i samme Ret- ning som før. Mod NV. Oseskavlen, fjernt i Ø. Ustetinden, og lidt efter viser sig igjen Jøkelen tilh. Ret bag i lige Linie HalTtekollen. Over Store Ski.flesjøbækken, langs denne med den tilv. og over en af dens Arme. Tilbage sees nu lidt af Hallingskarvet, medens Hard(mgerjøkelen træder pragtfuld frem tilh. Navnlig sees det brede Leirbotmkaak. Den brede Vei gaar her atter tilv. over Bækken, men følges ikke nu; lidt tilh. og over en ’ævn Skr-aaning, med Dyrehei1jernem noget tilh. Tilv. for Jø elen sees I;assjjæren. Stadig langsomt opad og derefter fremover paa Fladen; naar Myrerne nede i Bunden ere bløde-, bør holdes noget oppe tilv. Dette er Ski.ffesjøhe‘ien, med vid Udsigt til Har-dangerjøkelen og Hallingskarvet fra Ende til .anden. Videre fremover mod de smaa Høider, Dyrenuferne (tilv.) og Tver-haugen (tilh.); paa den sidste den store Persten med Varde. Op til denneI Fra den sees fremdeles Halnekollen og Ustetinden. Ogsaa Ski.ftesjøen bag, medens foran, lidt tilv., sees den ikke ganske lave Gjeranut. Atter noget nedover, lidt tilv. mod nævnte Nut. Over en Bæk og opad, idet de smaa Varder følges. Siden atter op i Høiden, hvor tilv. Valeggen og Bunosi (den sidste mellem Eidfjord og Kinservik), medensnærmere sees Gjeranuten og mod O. Halnekollen og Ustetir1den. Her kan gaaes frem om Gjeranuten paa dennes h. Side. Dog bedst først gaa mere tilh, op paa Toppen af den jævnt skraanende (5’f2 T.) Svart“tjønrjoi; vid Udsigt: mod N. Hardangerjøkelen med Leirbotnskaakef og noget mere østlig (tilh.) et lavere, men vildt Fjeld- g;I1’tî, Helvedesnuterne m. fl., — derefter Kirkedørsnuten, Bergsmultinden, allingskarvet, Halnekollen og Ustetinden. Her er navnlig Partiet mellem l.eirbotnskaaket, hvor der er en anden Gjeranut, og Bergsmultinden, som ligger foran Hal1ingskarvet, høist eiendomme1igt, bølgeformet, vildt og nøgent. Mod Ø. og S. oversees hele Hardangervidden i dens øde Uendelighed. Mod V. Gjeranuten, Grananuten, der fra dette Punkt skju1er Haar-teigen, Valeggen, Bunosi, Sysendalen, Øikternuten (ret op for Vik), 0nen (ogsaa kaldet Skaarskavlen), Ravnebergnute‘n, Vassj§’jæren og Oseskavlen, hvorpaa Har-dan erýøkelen atter slutter l(redsen. ê Fra Svartjønrjoi ned i G§erabofnen, tilh. for Gjerar1uten, hvorved nede tilh. sees Langeøermt og bag dette det omtalte vilde Fje1dland- skab. Nedover videre i Myr og saa brat ned i Dalen, til der træffes en Stølevei, paa hvilken tilv. helt ned i Da1bunden og fremover denne med VeneØernet tilv. (interessant Ekko) til Sæteren (6Vs T.) Krosdalen, hvorfra lidt nedover paa Veien, som snart igjen forlades, idet der tages tilh. fremover paa Fladen med Bækken og et lidet Tjern tilh. Videre nedover med Bækken ti1h., indtil denne hoppes i et trangt Løb; senere med Bækken tilv. Her frem i Bjoreias Da1føre, hvor igjen træffes den tidligere forladte Vei. Tilh. frem til Sæteren (7If2 T.) Storlien. [Der skal ovenfor denne gaa en Vei umiddelbart frem til Matxrset, som dog
