R.17’. Gn(lbrandsgaard. Sveingaardbotnen. G;je”iteryggen. Steinbergdalen. 103 17. Pjeldvei fra Hul til Aurlandsvangen i Sogn. Stor-artet Ff;e-lidnatur. Overmaade løn— so km. Forf. har ikke gaaet her siden nende Rute. Sundre neppe under 21j: 1876 og har væsentlig sin Beskrivelse fra Dag, uagtet Afstanden ikke kan være over Meddelelser af Andre. Fra Nei-ol (S. 102) Kjørevei forbi den vakre I2jupedals.foss (tilv.); derpaa langs Hovsjjorden. Lidt længere frem Villaml tilh. (648 m.). Videre ensformigt, indtil Veien langs Elven kommer ind i en trang Dal, hvor Alt ser vildt og nøgent ud; her til den lille Sundalsjjord. Ved dennes nordvestlige Ende G“udbranda(]aard (778 m.), 19 km. Her op- hører Nei-o1s Skydspligtl Udsigt mod Hallingskarvet. (Herfra udgaar mere østlig en lang Driftevei over Hallingskeiet til Borgund i Sogn.) Kjørevei 3 km. (?) til Sltør0, hvor Eieren, Engebret Aslessøn, oppebærer Understøttelse af den norske Tur-istforening. Han skydser til Nerol og til Strandefiorden efter alm. Taxt. Nattelogis Kr. 0.60, Fr. 0.75, Midd. 1.00, Aft. 0.70, øl O.50. Melk 0.lO pr. Lit., Kaffe O.l5. Hvis Strandefiorden ikke kan roes for Styggeveir, da tilkommer Rors- karlen Kr. l.O0 for at følge derop. — Videre paa Fodsti, hvor der dog til Nød skal kunne kjøres, 3 km. (?) til StrandefJorden (970 m., 11 km.). Baad er af den norske Turistforening anskaffet i begge Ender af Fjorden; for l Person Kr. 2.00. Efter 9. Aug. vanskeligt at faa Rorskarl nedover Vandet. Hvis der ikke kan roes, da bliver der efter Strande(iordens Bredder lang og trættende Vandring (tilv. paa 0dden et Jagthus, tilhørende en Privatmand i Christiania), forbi Le“ine- stølen med andre Sætre og P1adser, Laukegaarden, Sirisgaarden o. s. v. til Myresfølen, med gode Huse og faste Beboere hele Aaret rundt; om- trent midt paa Vandet. Fra Myrestølen forbi Aasmund-set m. fl. Sætre til Svelngaardb0tnen, hvis Eier, Hellik Trettestølen, har Bidrag af den norske Turistforening, ved Strandefjordens vestlige Ende. Urevass“nuten (1808 m.) tilh. Dalen smal. Endnu omtr. 8 km. langs to smaa Vande, forbi Vierbotnen og Urevassbotnen, til en tredie Botn med lidet Vand og Læger. Før dette over en liden Elv, derpaa op Dalen tilv., temmelig brat. De der opsatte Varder følges, uden at gaa over den Elv, som haves tilv., og med Varderne tilh. op paa Gjeiteryggen, hvor paa Høiden i et Skar. Vid Udsigt over Ødetjeld og Bræer. Lige ved Ryggen, under en Fjeldhammer, liden Stenhytte. lidet Vand. Her tages let feil af Veien, da det ser ud, som om denne skal ned tilv. i Dalen, hvor Elven rinder. Den, som kommer derned, faar en meget besværlig Vei gjen- nem Myrer og Ur, forbi flere Smaavand, og ender tilsidst i meget bratte Styrt- nin§er. elen over BoIhovd er kortere Efter Dalen 1 T. fra Sveingaardbotnen til Sand- ba1kbotnen. Ved en uhyre Sten, der paa Afstand ser ud som et Hus, op ad Fjeld- siden. Efter 15 Min. Opstign ng noksaa stærk Sti, hvor en Varde og Trappetrin. Ikke for langt ud mod Dalen, men ind mod Uremssnute‘n .‘ Oppe paa Fladen bli- Efter Skaret fremdeles tilh., forbi ver Stien borte. Et Stykke fremover (oven- for en lang Fonn) træffes ordentlige Var- der. Paa godt paa disse, naar man nær- mer sig det dybe Skaar foran. Da stærk Opstigning til en Varde, som sees tilh. paa en stor Sten. Senere efter Varderne ti1Røs- døla, som vades ved 0set. Derefter 1 T.s Gang til Bolhovdskarets høieste Punkt. Snart efter begynder den egentlige Nedstigning. Breidøla vades; ikke vanske1igt, bedst et Stykke tilh. for Veien, hvor Elven gaar i flere Kvisler. Fra Breidøla Vi T. til Stein- berIgdalen. Ikke op paa Høiden efter Brei- dø a, men nedefter Elven, til en Varde sees2 Det gjælder om at holde sig paa Høiden (omtr. 1400 m.) og følge Varderne frem til den norske Turisfforenings Hytte i Steinbergdalen (901 m.) (omtr. 4l,’2 T. fra Urevassbotnen); Vært: Anders Løne. Fra
