Rute 16. Krøderen. 95 Derfra nedover samme Del til Storaa— ti1h., og frem dld, hvor Veien fra Grime- l‘i; saa ned til Elven og atter op. Saa land kommer ned. Saa til (1Ö1jɔ T.) IIotel vid Udsigt over Bygden i Skafsaa. Forbi Dalen, S. v2. Gaardene Skajsaa og Koltjon ned paa Fra Bjarne-aa (S. 92) kan ogsaa tages Landeveien ved (139f4 T.) Skajsaa Kirke l ind paa samme Rute, frem til Bjørne- Ti1v. noget opad; snart ned, med et Vand I vandene. 16. Fra Christiania over Hallingdal til l.ærdalssren (Bergen). Christiania-Krøderen J ernbane, 122 km. i 59j; T.; for I. Kr. 6.40 (5.90), lI. Kr. 4.1O (3.70). Krøderen-G‘u‘lsvik Dampskib, 40 km. i 3 T.; for I. Kr. 2.60. Gulsvik-Lærdal-soren Skyds, l84 (l94) km.; omtrentlig Skyds- udgift Kr. 37.0o. Noget kortere end over Valdres. Der findes fremdeles i Hallingdal adskillige gamle Bygnin ger, som minde om henrundne Tider med deres Sæder og Skikke. Men i de senere Aar er deres Tal stadig blevet forringet. De nyere Bygninger have dog ofte bevaret en Del a de gamle Grund- træk; de røde Udhuse live op iLand- skabet. Hallingen kan være stivs1ndet, ofte uvorren, har endnu tildels bevaret Fædre- nes ubøielige og vilde Karakter, men ogsaa deres Livlighed. Han skiller sig skarpt ud fra Befolkningen i det omkring Krøderen liggende Krødsherred (Kryllin- som have udmærket sig ved Styrke og Vildhed. Hallingdal kan opvise hele Ætter af vilde Kjæmper, hvori de yngre Slægtled med priselig Agtelse for Traditionen længe sørgede for ikke at staa tilbage for de gamle. Nu viger den gamle Vildhed mere og mere. Men Halllngen er fremdeles kjæk og uforfærdet, og hans Udholdenhed i legemlig Henseende er ofte aldeles forbausende. Hallingdal er et righoldigt Skatkammer for Sagn og mundtlig Tradi- tion, som ogsaa er benyttet af mere end een Samler. Hallingdal indbefatter Herre- derne Nes, Gol, Aal og Hol, Fladeindhold 5623 km.9. Dalførets Natur er meget forskåellig fra Valdres. I Hallingdal ingen In søer ovenfor Krøderen. Kun indimellem trærnes de bebyggede Dalsider, der udmærke Nabodalføret; i den nedre Del af Halling- gen). De gamle Sagn leve endnu her og bevare Navnene paa de forskjellige Bøn der, Fra Christiania til Krøderen S. dal er Bebyggelseu hovedsagelig samlet i Dalbunden. 35 flg., 39 flg. og 42. Ved Jern- banestationen Hotel Krøderen, ny Bygning 1898; Hotel Kalagen. Skyds- stat. † Kalagen, hvorfra til † Olberg 1l km., til † Slette i Soknedalen 19 km. og til .Præstegaardeni Snarum 18 km. Direkte Billetter Christiania -Gulsvik. Krøde1—en (132 m., 40 km.. 38 km.I), en vakker Indsø, navnlig ved Udsigten mod NoreJjjeld.“ Langs den sydlige Del frugt- bart; ovenfor Normand mere brat og ujævnt. med ringe Plads for de enkelte Gaarde. Vei til Sigdal. Over Elven, langs Krøde1—en gjennem Skov i dennes Nær- ned m de store Gaxu-ac GZcxɔ1c Og 111‘1 î gandet. Saa over til “l— Haugen, 16 km., . 47. Dampsk. «Nore])“eld» og «Krøderen» (Restauration; Norges Comm., R. 468; Kr. 2.6O). Først opover Skinnesjfforden, som Krøderen her ka1deS, med Vassendr-ud tilh. og Skinnes tilv. Gjennem det trange Skinnessund ud paa Raaenjfforden. I Baggrunden Ramnaas og Augunshaug paa Norefield. Tilh. ved Gaarden Sleviken Vei fra Høne oss gjennem Sohne- dalen (S. 4O), der fortsætter videre langs Vandet; ren ti1h. Længere frem Kapel1angaarden (tilh.), hvor stor Eg; ti1v. Bjøre, hvorfra Dal- overgang til Sigdal; derpaa med den vakre Bjørn (smuk Villa) ind i et smalt Sund med Strøm, hvor ti1h. i udmærket smukke OmgivelSer Krødsherreds Kirke (Annex til Sigdal) og (14 km.) † 0lberg (godt Kvarter, men ofte fuldt). Tilh. en Bugt, Toskeviken. og saa Gaarden Fagernes ti1h. og tilv. Gaardene Leir, hvor Nor-esund begynder; ved dette Lesteberg, Bø og Nore tilv. Udsigt til Hestgjuvnatten. Ved Sundets øvre Ende (l6 km.) Færgested, hvor den gamle bergenske Lande- vei gaar over paa Krøderens vestlige, høire Side.
