78 Rute 12. Flaathyl. Botnen Haukelis(eteren. disse Gaarde lige op paa Fjeldet. over til Botnen og Vaagsli. Den nye Vei følger fremdeles Dalen op til disse. Paa Grund af den stærke Ned- bør er her meget Sne, og Veien holdes ikke aaben om Vinteren. Den bliver i Regelen først farbariBeg. af J uni, ofte senere. — Tilh.Haukeli- grenden (Mi(lfveit, Gunval(Zjord, Lille Gunvaldjord, Gugaarden (528 m.), Utgaarden, ZVordgaarden, Groven og Nigard). Forbi ()rmekvaalen (tilh.), ind i en trang Da-1, hvor tilv. den vakre Va.foss styrter ned (4 km.). Endnu en Stund fladt; men saa begynder Stigningen. Forbi Pladsen Kastet. Endnu sees Grantræer. Saa de to Gaarde Flaathyl, hvorfra Fjeldvei til Suldal. Over Elven til den til Jordebrekke iSu:dal og videre til Roald- lille Fjeldstue ved den vestlige Ende af kvam, R. 33. Overgangen medtager let Langsæuandet. Herfra videre forbi Holme— 16 T. Fører nødvendig og Sanduandet til Skar-et, hvor stupbrat ned Efter Flaathyl antage Veiens 0mgive1ser mere og mere Høifieldets Præg. Først en Udvidelse af Elven og saa stærk Stigning langs den vildt fossende Elv, som der danner et langt Stryk, der ender i en Foss, Rjukan; straks efter Pladsen .Rjukan. Elveløbet er her kun en trang Klipperende; langs denne stærk Stigning til Pladsen HøØeli, hvorpaa Elven danner Grei shylen. Fremdeles Stigning til Eikeli(jernet (7 km.) og langs dette til ikeli. Siden gjennem en uddøende Furuskov, hvor de svære gamle Stammer, der ikke mere synes at have nogen Spire- kraft, forgjæves kjæmpe mod den frodige, i Vei1“et stræbende Birkeskov rundt om dem. Efter Eikeli forlader Veien Elven og gjør en stor Bøi- ning. Nu fladere; over Bækken Rafdøla ved Sæteren“Ra.fdalsmoen og forbi nogle Tjern; forbi Hagen (tilv.) og straks efter tilh. en anden P1ads, Tjønnaas (3 km.), bag hvilken sees Fjeldgaarden Skykja. Derpaa Botntjernet; saa kort Stigning langs Vaagslivandet (770 m.) til † B0tnen, 26 km.; Kvarter hos Aslak Botnen, der ogsaa har ind- redet nogle Værelser i et Stabur af gammelt Tømmer, med nye Ud- skjæringer, næst øverste Gaard paa denne Kant. Vakker Natur, med stemningsrige Udsigter over Vandene. Fra Botnen langs Vaagslivandet forbi Pladsen Storli og Hotel VaagsIi (Eier: Knut Haukelisætere11; ligesom Botnen meget benyttet som Nattestation; godt og hyggeligt, Vær. Kr. 1.ö0, Fr. 1.25, Aft. 1.60). Saa forbi Gaarden Vaagsli (allerede nævnt 1Ö05) og efter den i Stigning opover Da1en, der har venlige Omgivelser, med adskillig Birkeskov Efter en større Svingning, tilv. lige ved Veien, Ny-9tøls Hotel (lukket l898). Forbi Arebu- vandet med Arebunuten; tilv. sees Kistejffeldet; saa forbi TyrveliØernet; derpaa lang Stiguing, hvorunder Sessnuten sees i S. Nede tilv. Eivindbu- vandet; forbi Siksstraumen i Kjela, som Elven her kaldes. Fremdeles lang Stigning; Vassdalseggen (165l m.) kommer frem. Saa Løiningvandet og ovenfor dette Finnebusfølen. Ved Nedre Krytteldyrskar aabner sig et vildt Skue over Kjelavan(let (894 m.) med dets vakre og storartede Om- give1ser. Der sees Tinder i de 4 Amter, som her grænse op mod hin- anden (Bratsberg, Nedenes, Stavanger og Søndre Bergenhus): Sessnufen, ]13elatind, Vassdalsjffeldet, Kisteyffeldet med Kisten og Middyrsnuten. Videre forbi mindre Tjern frem til ‘Staavandet (94l m.) og derefter et kort Stykke til † Haukelisæteren, 18 km. Særdeles godt og hyggeligt Kvarter; Værelser dels i den gamle Bygning, dels i det nye Stabur; nedenfor Veien stor Spisesal. Kistenuten (ea. ]2o0 m.) skal være let I Li1le-Nup (ea. 125o m.), omtr. ret i N. at bestige. Op og ned paa mindre end 3 T., for Haukelisæteren. Op paa den bagenfor iberegnet Roning. Fje1dpartiet i S. for liggende Høide, hvorfra der sigtes paa Staavandet byder ogsaa for øvrigt meget den vestl. Skraaning af Lil1e-Nup. Paa af Interesse Toppen (2—28Z; ’I’.) en Varde. Kuperet
