Side:Reisebilleder og Digte.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
92


for endnu engang at varmes af Sommersolen, og saa slukkes i Stilhed mellem Ruinerne paa den gamle Tomt. Og, i Sandhed, disse Mennesker betegnede den Del af Folket, som ei hærdes og opdrages, men overvældes og sløves af det nordiske Hjems Strenghed. Det er vort Haab at denne Klasse efterhaanden skal formindskes, alt som Erkjendelsen af Landets rette Livskilder mere og mere gjennemtrænger Folket. Men vi, der sidde lunt inden Døre, maa da ogsaa ophøre med det aandelige Kjelenskabs Klagetoner over Hjemstavnens Armod, Kulde og Mørke.

Efter Reiseplanen skulde Skillingssætren være vort Nattekvarter, og det var antaget, at vi kunde naae dette Punkt før Solnedgang; men der opstod nu Tvivl derom hos de Veikyndige. Det blev da afgjort, at vi først skulde drage til Buvadssætren, som laae os nærmere, og der tage Tiden og Leiligheden i Agt. En af Mændene og de to Drenge bleve sendte did med Kløvhestene paa en saakaldet Snarvei, medens vi Andre valgte en noget længere Gangsti, der ogsaa skulde være taalelig god for Ridende. Saaledes forlod vi efter et kort Ophold den sørgelige Sætervang.

Det gik strax brat op gjennem en Graneli, der efterhaanden viste sig tyndere bevoxet, og inden kort befandt vi os paa en vidtstrakt Bjergflade, hvor Skoven ophørte og gav Plads for en Fjeldørkens sparsomme og kummerlige Væxter. Store Myrstrækninger