den uafladelige, dæmpede Susen, der drog hen gjennem Trætoppene; Omgivelsernes Vildrede forekom mig ugjennemtrængeligt, naar jeg betragtede de dybe Dunkelheder, hvori Stierne smuttede ind, og selv den stærke aromatiske Skovduft bidrog Sit til den overvældende Fornemmelse af det Naturliv, der omstimlede mig. Saaledes følte jeg kun Ensomheden og glemte et Øieblik at mine Reisefæller vare i Nærheden. Men snart hørte jeg Stemmer og Hestenes Hovslag, og om lidt saae jeg Toget komme frem mellem Stammerne. Det var en god Staffage i det solbelyste Skovbillede. Lieutenanten og Grossereren rede sammen ved Siden af Stien, og syntes at betragte en Gruppe af større Tømmertræer, der stod i Nærheden, saa kom Kløvhestene og vore fire veivise, skovvante Mænd. Grossererens byklædte Tjener og to halvvoxne Drenge fra Gravlimoen med bare Fødder og Hoveder, sluttede Toget.
Paa en liden Grønning, tæt ved det Sted, hvor jeg havde oppebiet mine Reisefæller, gjorde vi Holdt, og stege af Hestene. Vi skulde her betragte den første Udsprængning, og gik derfor ned i Elveleiet, hvor den ringere Vandmasse efter Sommertørken tillod os at finde en vistnok møisommelig Vei over Fjeldterrasser og Klippeblokke. Saaledes kom vi til en Snævring, som man nylig med stort Besvær havde søgt at udvide.
Medens de Sagkyndige betragtede det udførte
