bygninger og Udsprængninger, der bleve udførte for at gjøre Vandløbet mere bekvemt og brugbart.
Vor Indgang i Skoven skede paa et af dens skjønneste Punkter. En temmelig brat men kort Bakke førte til et jevnt Strøg, hvor Fyrrene stode ranke, frodige og smukt samlede med luftige Mellemrum paa en frisk Bund, i hvis Lyngteppe et fint lysfarvet Græs og det skjøntsormede Blaaveisblad vare rigeligt indvævede. Enkelte Birke og Klynger af tyndstammede Oretræer stode paa smaa solbare Grønninger; hist og her viste sig en overgroet Klippeblok blandt de rødlige Fyrrestammer. Solskinnet legede mellem Træerne og en svag Luftning aandede i deres Kroner.
Veien var tilvenstre af denne Skovslette. Paa den anden Side havde vi en lav, kratbevoxet Fjeldrabbe og derbag gik Skilbreien i Dybet og lod os høre sin Brusen. Min brune, livlige Fjeldhest havde ført mig et Stykke foran de Andre. Jeg standsede den ved en Bjergskrænt, hvor Veien bøiede af og delte sig i flere Skovstier. Elven gik lige under Skrænten i et fast Klippeleie, Dalstrækningen blev ujevn, Skoven vildere og tættere her, og kun ved at se tilbage paa Fyrremoen fandt Øiet en sparsom Udsigt. Jeg følte her, første Gang paa denne Reise, Ensomhedens underligt beklemmende Indtryk. Det var som om jeg med Et fik en Opfatning af Skovens overordentlige Udstrækning. Fjernhederne bleve mig ligesom hørbare i
