Side:Reisebilleder og Digte.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
75


Skovbygder i lang Tid vare ham ufordragelige, fordi en fagkyndig Mand ved at betragte dem, havde erklæret det Meste for Hollænderlast, og bemærket at der kun fandtes et Par Træer med rigtige Stokke til tyve Tommers Top. Vort Naaletræ kan altsaa være smukt nok; men det er fornemmelig et Gavntræ, og det kunde i den Henseende lignes ved Rosen i Gazipur, som pleies i store Markstrækninger og afmeies i Masse for at kastes under Oliepressen; thi ved en saadan Bedrift vil nok Faa tænke paa Rosens Skjønhed, og endnu Færre paa dens poetiske Dyrkelse. Men det nordiske Tømmertræ har det dog bedre end den indiske Rose; thi det staaer mægtigt og frit paa Fjeldgrunden og faaer beholde sin vilde Naturvæxt; og saaledes vil det efterhaanden tildrage sig flere og flere Betragtere, der ere upaavirkede af Toidsatser og Handelskonjunkturer. Imidlertid skal selve Tømmerdriften, gjennem en tiltagende Omhu for Skovene, ogsaa tjene til at bane Vei for de Vandrere, der søge Naturskjønhed i de tætbevoxede Vildmarker. Den Skov, der holdes i forstandig Røgt og luftes af en velordnet Hugst, bevarer godt sin maleriske Charakter, og den æsthetiske Betragtning vil der med Glæde gaae i Virksomhedens Fjed.

Men, siger man, vore Naaleskove have en trættende Ensformighed; de dække store Vidder med et mørktfarvet Tæppe, der svækker Præget af Landskabets Bygning, og vise til Vederlag kun den samme tilspidsede