Fugle, bemærkede Ole Øen, som fulgte os, at der var stor Fred paa disse Kanter for alskens uskadeligt Vildt, dertil pegede han paa et Orekrat, som stod i Skraaningen af en dyrket Eng. Der, sagde han, gaaer undertiden Elgen ned og drikker af Bækken. Saaledes kom vi, hilsede og fulgte af friske, yndige Billeder, til det bestemte Sted i Skovkanten, hvor vi landede og hvor vor Karavane snart var samlet.
Naar man i Norge nævner Skovene, da tænker man i Almindelighed kun paa vor Trælast. Betragtningen slipper uvilkaarligt Naturbilledet og bliver strax statsoekonomisk; thi Norges Skove danne en betydelig Del af Nationalformuen, og den Opmærksomhed, der vises dem, er i en saa overveiende Grad henvendt paa det Nyttige, at den for det Første næsten har fortrængt Opfatningen af det Skjønne, som et her uvedkommende Hensyn. Derfor har vor Kunst og Poesi endnu saa lidet beskjeftiget sig med denne Side af Landets Udstyr, uagtet den er saa overordentlig rig paa skjønne og tiltalende Scener. Fyrren og Granen ere prægtige Naturformer, men for os ere de især en Vare, og de immergrønne Naaleskove, der smykke saa mange vidtudstrakte Dale og Fjeldskraaninger, vække mest Opmærksomhed som store Varebeholdninger. Jeg har hørt en Landskabsmaler sige, at hans Studier fra en af vore
