Side:Reisebilleder og Digte.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ladne Billede stillede sig for mit Blik, vaktes i min Sjel Stemninger og Erindringer, der vel berørte mangt et nærliggende Livsmoment, men dog uvilkaarligt samlede sig om de tidlige Indtryk fra mit Barndomshjem, fra de dybe Fjordbugter og steile Havkyster, hvor jeg saa mangen Aften sad opmærksom hos Fiskeren og lyttede til hans underlige psalmeagtige Viser og til hans Eventyr om Søens og Bjerghallernes Vætter. Saa mægtigt virkede dette Vandspeil i den stortformede Indfatning paa min Tanke, og dog kunde jeg henflytte det Hele i min vaagne Drøms Egn og holde det paa eengang fjernt og nærværende; saaledes var jeg med denne strenge aftendunkle Natur kommet i en stille Forstaaelse, der befriede mig fra dens Tryk, inden jeg endnu havde opfattet den i en Forestillingskreds, der nærmere tilhørte den.

Den Ensomhed og Ro, hvori vi færdedes her, var saa dyb, at det ubetydeligste Optrin maatte blive os mærkeligt. En stor Fugl fløi op over et fremspringende Nes, tegnede sig et Øieblik mod den skinnende Luft og dalede atter mod Fjeldsiden, hvor den kom os afsyne i Skumringen. „Det var nok en Lom“, sagde Ole Ask. „Hvis det ikke snarere var Gasten“, bemærkede en gammel Mand, som vi havde faaet med ved Kongstrømmen. „Gasten“, vedblev han, „flyver just om ved denne Tid, og man.skal være bedst faren, naar man ikke endser den“. Jeg havde tidligere