drage en skummende Strømfure i den rolige Flade. De steile Strande synes ialfald at tyde paa et særdeles dybt Vand og kun paa et Sted, under Elsrudskollen, skal der være en synlig Grund, som strækker sig et godt Stykke tvert over mod den anden Bred. Dette siger Sagnet er den Bro, som en Jutul, der holdt til i Elsrudkollen byggede en Nat, da han vilde over til en Gyge, som sad paa den anden Side af Søen i Engerkollen; men Solopgangen overraskede ham, og dermed brast baade han og Broen, hertil sigte disse Rim:
Elsrudkoll, Jutulbo;
der blev væltet Sten til Bro.
Elsrudbro, gjort ved Nat,
Jutulgrav, da Solen sprat.
Vi havde ei faret meget langt paa denne alvorlige Sø, før vi saae Aftenlyset svinde fra Høiderne, og Skyggerne udjevnes i den almindelige Skumring, der pludselig blev hengydt over Fjeldene, medens dog Himlen og Vandet endnu en Tidlang beholdt et blankt Lysskjer. En kjølig Luftning nordfra strøg hen over Søen, og frembragte idet den bevægede alle Trægrupper ved Stranden, den eneste Lyd, der afbrød Stilheden. Vor Baad skjød frem med jevne Aaretag fra Nes til Nes, og vi sade længe tause, ligesom indmanede i den dybe Ro, der omgav os. Jeg følte denne Naturscenes Magt over mine Tankers Retning, og alt som de enkelte Former og Partier af det store mørk-
