Side:Reisebilleder og Digte.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
51


gammel Budeie paa den Sæter, hvor jeg var Jetergut i min Ungdom. Hun havde selv seet Junkeren, men det var længe før min Tid. Jeg mener hun kaldte ham Albrekt eller Alfeldt. Han hørte nok ikke til paa disse Kanter, men kom herop i Skovbefaring, snart med andre Storsolk og snart alene. En dygtig Jæger var han ogsaa, og gik meget i Samlag med den navnkundige Christen Skytter efter Bjørn, som der i de Tider var fler af end nu. Langemarthe sagde ofte at Junkeren var den strunkeste Karl Nogen kunde se, naar han kom paa Skovstien med lange Støvler, gule Skindbuxer, grøn Livkjole, Sværd ved Siden, Rifle paa Nakken og forresten i alle Maader som den skjønneste Officer“.

„Dengang var der paa Nes en Jente, hvis Deilighed og sine Væsen kom saaledes for Ord at hun overalt kaldtes Flubergsrosen. Hende vilde Junkeren forlokke. Men det kunde ikke lykkes, for hun var af en gammel stormodig Gaardmandsæt, og holdt sig bedre end de fleste Andre. Alligevel blev Junkeren ved at friste hende, og Folk sagde at han var en hel Vinter i Bygden og sad Kongens Befaling overhørig alene for Flubergsrosens Skyld. Tilsidst lovede han endog at han vilde sætte Bo der, dersom hun vilde have ham, og da skulde han kjøbe Gaard og bygge Hus med fire Piber paa Taget, og saa mange Stadsværelser i som hun kunde forlange. Men dermed kom han heller in-