Side:Reisebilleder og Digte.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
42


paa Bakkeheldet; foran hendes Hytte var der strøet Blomster.

Med en Del af Selskabet gik jeg snart i Baad igjen. Det luftede svalt over Elven og det var ret en Lyst, under de styrende Aareslags, snart langsomme, snart hurtige Bevægelse, at krydse om paa disse Strømninger. Her kunde vi atter nærved betragte Rasmus Bersunds store Kunstfærdighed, og just her var hans rette Fiskeplads; thi Kongstrømmens Ørreter ere de fortrinligste i det hele Vasdrag. Kirsti-Gudbrand førte hans Baad med megen Kyndighed, og Fangsten blev, i Forhold til det ugunstige Veir og den lave Vandstand, ret betydelig.

Efter en Times Forløb var Selskabet atter samlet ved Landingstedet i Nærheden af Hytten. Vort Bord var dækket paa en grøn Slette, hvis Træer gav os tilstrækkelig Skygge. Vi havde medbragt Mangt og Meget af det saakaldte finere Livs Bekvemmelighed og Nydelser til denne deilige Afkrog, hvor en oprindelig, fritvirkende Natur trindt om os udfoldede sin Storhed og sine Yndigheder; men disse Omgivelsers vederkvægende Magt gjennemtrængte os ogsaa ganske; vi følte os frigjorte og fornyede ved denne pure Luft, ved disse friske Indtryk for alle Sandser. Enhver af de Hjelpende og Tjenende havde vi inddraget i vor glade Kreds; Rasmus Bersund sad atter hos os; Baadsfolkene leirede sig om deres Andel af vore gode