tige Bygning fik en forhøiet Virkning ved det Halvlys, hvori vi betragtede den. Den sildige Time og Sommerskumringens ubestridelige Farvetoner omgav disse Former med et eget Slør, som om der til alle Sider aandede noget Hemmeligt. Dersom jeg nærmere skulde betegne min Stemning her, da maatte jeg vel gaae ud fra, at mit indre Væsen var kommet i en usædvanlig Forbindelse med den drømmende Naturaand. Dette Indtryk har noget Ængstende og Spendende, men man føler og, at det maa være den samme Stemning, der under Folkedigtningen frigjør sig i Myther og Eventyr.
Da vi kom frem paa Tunet havde vi for os den fuldkommen jevne Slette, hvorpaa Gaardens forskjellige Bygninger i vid Firkant ere opførte. Der findes ei en Busk paa denne Flade. Det er som om man ret har trængt til dog paa eet Sted at have det ganske ryddigt og bart mellem al denne Skov og disse opragende Fjeldskranker, og det er maaske en lignende Trang, der har bevirket, at det tømrede Vaaningshus er bleven hvidkalket; thi Dalen er dyb, og Skoven, Elven og Fjeldet ere mørke. Bersundskollens alvorlige Masse staaer i kort Afstand bag denne Bolig, ikke just truende, men streng og skyggende. I disse Omgivelser har maaske et lyskjert Blik saa længe higet efter et rigtigt Hvilepunkt, at det har fundet Engens Grønt utilstrækkeligt, og faaet Huset hvidtet.
Jeg havde en kort Stund været indenfor og druk-
