Naturs Magt, der selv ved Boligerne og under Menneskers Syssel kan kræve og overholde en saadan Stilhed.
Vi udbredte vore Kapper og leirede os paa en Græsvold, hvorfra vi havde fri Udsigt over Elven og dens anden Bred. Her viste sig det sagterindende Løb for en stor Del optaget af tvende Tømmergrimer, der vare fastgjorte ved Bredden og nu skulde løses og aabnes, forat de mange hundrede Tylvter kunde følge Vasdragets hurtige og ufeilbare Vei. I Begyndelsen syntes disse Masser at ligge ubevægelige som før; men lidt efter lidt saae man de mægtige Triangelflader glide og forlænges, og nu vare de nærved den første strømmende Helding. Da steg Farten med Et; det var som om Strømmen sugede Tømmeret til sig. I et Øieblik var Massernes Sammenhold brudt, og baade enkeltvis og i Smaaklynger omtumledes nu Stokkene, snart med Hast, snart i langsomme Svingninger og Kredse, efter Elveløbets Luner. Jeg havde ventet en større Virkning af dette for mig nye Skuespil, men jeg mærkede nu at Scenen, hvor det foregik, havde, maaske især fra vor Plads betragtet, et Alvor og en Magt, hvorimod det enkelte Optrin blev ubetydeligt. Ved saadanne Erfaringer er det man kommer til at maale og forstaae Naturstorhedens Indtryk, som i Begyndelsen altid er dunkelt og ubestemt. Det Hele er en usædvanlig Sandsning, hvortil det Øiemaal, man medbringer, er ubrugeligt. Men Landskabets selsomme og mæg-
