Side:Reisebilleder og Digte.djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Hver kladet Sjel, hvert Sendebud,
som denne Røst skal komme fra,
maa først staae bævende for Gud
som hans Prophet, Jesaia.

10.

Jesaia, den Herrens Tolk,
stod ene i hans Tempelhal,
imens Jehovas kaarne Folk
forblindet raved mod sit Fald.

Hans Syn var opladt, og han saae
Grud Herren paa sin Herskerstol,
han saae Seraphers Klynge staae
i Vingeskjul for denne Sol.

De loved Gud med Jubelsang,
med Røst for Himmel og for Jord,
og Helligdommens Mur gav Klang
og skjalv ved deres stærke Chor.

Og midt i al den Klang og Glands
forsagende Propheten stod;
han stod for Gud med Sind og Sands,
og bævende sin Røst oplod.